Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Berit Hjelholt i Hjørring

AnmeldelserPosted by Troels Wed, June 14, 2017 12:55:40

En flåde er gået i dok

Trykt i NORDJYSKE den 12. juni med fem ud af seks stjerner

Berit Hjelholt – Hovedværket

Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Indtil 27. august

I forbindelse med renoveringen af Folketingssalen sidste år, valgte man at nedtage Berit Hjelholts (1920-2016) gobelin ”Som en rejselysten flåde” (1987), og nu indgår det i Vendsyssel Kunstmuseums samling, som så efter denne udstilling, deponerer den i Retsbygningen i Hjørring, hvor den atter vil være offentligt tilgængeligt. Og det er godt. Gobelinen kender vi alle, og det er ganske overraskende så blå det er, når man egentlig kun for det meste har set et udsnit bag en af Folketingets medlemmer på talerstolen, der er mest brunet. Men blå er det, som i både himmel og hav.


Et udsyn har været skabt for dem, der sad i Folketingssalen og derfra kunne rejse ud og se ud i verden, som den søfartsnation vi er. Nu kommer der i stedet et stort vindue, som vel også vil giver både indsigt og udsyn i salen. Men ærgerligt at dette fine værk ikke forbliver der, hvor det nu gennem 30 år, som en flåde, har været vidne til mange store beslutninger og til landets politiske kurs. Til gengæld kan vi så glæde os over at kunne komme tæt på og se hvor mange farver, fra grønne og violette nuancer, der skal til før noget er blåt. Og som det hænger i den høje sal på museet, så får det næsten katedralagtigt karakter og ikke mindst, så ser man nu værket som et selvstændigt værk, der ikke blot er en understøttende baggrund, men monumental og smuk i sin hel egen ret. Og det ses tydeligt, at Hjelholt hentede sin inspiration i landskabets linjer, kysten, havet og lyset og tit indgår symboler, heriblandt skibet. Naturindtrykkene bliver i billedvævningerne ofte formidlet i dæmpede blå, grå og brune nuancer, som det også er tilfældet i ”Som en rejselysten flåde”.


Berit Hjelholt fik væverkunsten ind med modermælken, i Finland, og som 13-årig fik Berit Hjelholt sin egen spinderok. Tidligt udviste hun både evne og interesse for håndarbejdet, og som 19-årig blev hun optaget på linjen for mønstertegning på Kunst- og Håndverkskolen i Helsingfors. I slutningen af 1950´erne begyndte Berit Hjelholt at udstille sine værker. Og ikke mindst en tur omkring Japan, satte hende i gang med det arbejde, som er så kendetegnende for hende, hvor både kalligrafi og det japanske sprog, kommer til udtryk i en lang række arbejder i hjemmedyrket hør og håndspunden uld, som hun selv plantefarvede, med motiver, der tager udgangspunkt i hendes egen barndom og i det nordiske og skiftende vejrlig og ikke mindst i omgivelsernes farvespil. Denne nordiske og japanske inspiration gav disse lette og æteriske vævninger, samtidig med der er en grovhed i trådene, der sammenlagt giver et meget poetisk udtryk. Hun har lavet flere Kirkeudsmykninger, bland andet i Margrethekirken i Aalborg. Og altid i flere farver, der er udsøgt sat sammen, så helheden bevarer dette lette og lyse udtryk, om end de mørke og tunge farver, som både naturen og livet kan rumme, også er med. Værkerne er ofte ophængt i flere baner, der lige dækker en smule ind over hinanden, og som dermed giver en stor rumlighed og når derfor ud af bagvæggen på en indbydende måde og detaljerigdommen står tydeligt frem.


Udover hovedværket, så viser museet, at de har landets største samling af Hjelholts værker, hele seks andre større og mindre værker er repræsenteret og er med til at vise hovedværket fra Folketinget, i nye omgivelser og ikke mindst i sammenhæng med Hjelholts øvrige værk. Et mesterværk er gået i en smuk dok, så der er tale om en rendyrket nydelse, men kun for at rejse lysten videre. Og det er godt.

Troels Laursen