Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Mere end en maler - Weirup om Bonde

AnmeldelserPosted by Troels Fri, April 21, 2017 09:10:50

Mere end en maler

Trykt i Nordjyske den 19. april med fire stjerner ud af seks

Dette er ikke en maler

- en bog om billedkunstneren Peter Bonde

af Torben Weirup

232 sider, rigt illustreret

Pris:350, - kroner

Strandberg Publishing

Kritikeren og forfatteren Torben Weirup, med rødder i Aalborg, er blandt andre ting, kunstanmelder ved Berlingske Tidende. Derudover har han været flittig redaktion på bogudgivelser og magasiner og skrevet en masse bøger om kunstnere, som Thomas Kluge, Pia Andersen og Ingvar Cronhammar og nu så denne om billedkunstneren Peter Bonde (f. 1958), der er den første, der beskriver Peter Bondes samlede virke.

Og som altid skriver Weirup godt og indsigtsfuld med masser af udblik ud i samtiden og andre kunstnere og tidens kunst. Og det er alt sammen pakket ind i et dejligt flot grafisk bogarbejde af Aase Eg, der endnu engang viser, at hun er den ukronede dronning i den slags bøger.


Bogens titel ”Dette er ikke en maler”, fortæller om en kunstner, der ikke vil spærres inde i en eller anden isme eller form, som det nu måtte passe dem, der fortæller om kunsten. Og Bondes værker spænder fra regulerer roadmovies, via skulpturer, der også er installationer, til regulært maleri i ganske størrelser og formater. Og en enkel kirkeudsmykning. Udsmykningen i Vestre fængsel (2002) berøres kort i bogen, med henvisning til den er beskrevet andre steder, men en længere udredning af netop dette værk, der sætter både fangerne og evangeliet fri, ville være velgørende, da det må anses for at være et hovedværk både i kunstnerens ouvre og så sandelig også i kirkekunsten herhjemme.


Bogen følger Bonde fra start 80’erne, hvor han begynder at udstille med andre af sin generations kunstnere under navnet ”De unge vilde” sammen med blandt andre Berit Heggenhougen-Jensen og Nina Sten-Knudsen og Claus Carstensen, (og sammen med sidst nævnte fik Bonde ørerne i Ekstra Bladets kampagne i 99 ”Statens klike for Kunst”, om statens opkøb af kunstneres værker, en konflikt, berøres i bogen uden egentlig at der konkluderes noget), over det internationale gennembrud, da han repræsenterer Danmark på Venedig Biennalen i 1999, og frem til de seneste års produktion.


Siden begyndelsen har Bonde udforsket maleriets muligheder og forsøgt at sprænge dens iboende begrænsninger, ved at have en konstant undersøgende nysgerrighed over for at afprøve ting som racerbiler og affald som kunstnerisk materiale. Og dermed forsøgt, at genopfinde sig selv som kunstner og at udfordre de kunstneriske genrers grænser. Det handler ikke om at frelse verden, eller om at gøre den til et bedre sted. Det handler om kunsten. Kun om kunsten. Om billeder, for deres egen skyld.


Bondes gennembrud, var i 1999, da han blev valgt til at være det danske bud Venedig Biennalen. Og sammen med amerikaneren Jason Rhoades (1965 – 2006) skabte han installationen ”Throwing snowballs in Venice”, som var en hyldest til racerløb, og udstillede der, racerbiler, bildæk og affald som samlede sig i en atmosfære af drengerøvssamvær, og samtidig bar en stor ømhed i sig. Bogen kommer godt omkring disse udstillinger og værkerne, også den reaktion, som de afsted kom.


Det er stærk. Og nogen gange er det så også det, der måske er bogens svaghed. Det er uhyre svært, at komme ind bag det hele og man kan sidde med en fornemmelse af at man bliver ført bag lyset eller i hvert fald ikke hel er med på hvad denne kunstner Bonde, som ikke er en maler, har gang i. Og det er sikkert en af hans pointer, om man vover at påstå noget som helst om denne kunstner. Men det er ikke bogen eller dens forfatters skyld. Der er også en måde at fange det vilde på, der er mere end en maler.


Troels Laursen