Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Everyday Icons og Skyggebiblioteket IIb

AnmeldelserPosted by Troels Fri, April 14, 2017 09:25:15

Skygger af dagligdags ting

Bragt i Nordjyske den 12. april med fire ud af seks stjerner

Everyday Icons og Skyggebiblioteket IIb

Sydthy Kunstforenings Forårsudstilling

Heltborg Museum, Hurup

Indtil den 21. maj

I de fine gamle skolelokaler, som siden 1991, har været Heltborg Museum på Thy, er der lige nu to meget forskellige udstillinger. ”Everyday Icons” med glasmagikerne Britta Madsen og Søren Gøttrup, Støvring, der viser mere end 190 værker. Og så en stor installation ”Skyggebiblioteket IIb” af Bruno Kjær, Aalborg.

Nummeret IIb, skyldes at installationen for en stor dels vedkommende også var med i Kjærs udstilling i en Bunker i Aalborg i 2015. Også Madsen og Gøttrup viser værker, der er genkendelige fra deres uforligende stil. Men begge er et mere end et gensyn værd. Trods forskellighederne, så er de fælles om, at der er meget at komme efter for den nysgerrige. Tager man sin tid, så vælter det frem med oplevelser og små skæve smil, som når en ½ liter fløde, i glas, har fået påskriften, ”feder ikke uåbnet”, eller når budskabet på en pistol er, at det ikke er våben, der dræber, men mennesker, eller når Kjær optegner, det ”ukendte land” eller ”de fjerne øer”. Og der trækkes på både smilebåndet og eftertænksomheden.

Kjær arbejder med arkivet, eller biblioteket og dermed med erindringen. Hvad er det vi husker og hvorfor? Og hvor sidder hukommelsen og erindringen? I kroppen, som når vi ser en række skanninger af kranier, hvor ud af er kommer lyd fra havet. Det tredelte værk ”Kattegat”, er som et triptokon, en altertavle for erindringen som også er en rejse, i både overført betydning og hel konkret. Montre med små værker, af en svævende mand hen over gamle landkort, der er svære at læse og derfor vil erindringen om denne erindringsrejse altid være farvet og overskygget af den tid, de huskes i. Og der sættes spørgsmålstegn ved hvad vi gemmer og hvorfor vi gemmer, alt fra gamle næsten udviskede fotos, til tænder. Sommerfuglen spiller en central rolle i værkerne. På græsk hedder den ”psyke” og er også et billede på sjælen. Og de mange hovedskanninger, er som en søgning af hvor sjælen sidder og om det er den, der tager erindringen med sig, når den forlader kroppen. Kjærs installation er utrolig smuk og en meget æstetisk oplevelse.

Hverdagens genstande og udtryk er samlet i Madsen og Gøttrups fantasifulde glasværker. Fra morgenmadsprodukter, til fluesmækkere, Mariekiks og vaskepulverkasser. Det er flot håndværk, og altid mere end det, med et tvist er humor, der både er for sjov og til alvor. En række pistoler hænger i foyeren direkte ud i rummet og bliver til en ren skulptur eller installation, der peger på vold og misbrug. Ligesom de forgyldte fluesmækkerne ovenpå, der er ophængt som en trofævæg. Forgyldte musefælder og glasbokse med rottegift laver dette sammenfald af det fine og det voldsomme, ligesom glasset, der både er skør og stenhårdt på en og samme tid. Glasværkerne tæller 193 numre og som en installation fortsætter de rundt i huset, ja, selv ud på toilettet, hvor papiret heldigvis er gratis. Deres tvist på tingene er af stor værdi og vil løfte enhver, der kigger rundt i den labyrint af ting og sager vi alle kender og bruger, men, som her kan ses i et helt nyt lys.


Udstillingen viser at alt er skygger af dagligdagens ting og sager. Gemt i erindringen.


Og når nu man har givet sig god tid i de to forårsudstillinger, så burde man også lige bruge tid på, at se den fine Jens Søndergaard samling, som museet viser permanent.

Troels Laursen