Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Peter Frimand og Rikke Ravn Sørensen

AnmeldelserPosted by Troels Sun, April 02, 2017 16:25:37

Kunsthal Nord:
Time Slice med Peter Frimand
og Pomelodyrkerens Terrasse med Rikke Ravn Sørensen

Trykt den 1. april i Nordjyske med fem ud af seks stjerner.


Kunsthal Nord viser lige nu to udstillinger, som både kan opleves som én enhed og som to forskellige udstillinger. Begge kunstnere arbejder med formen og gerne i beton. Det spiller flot ind i rummenes postindustrielle rammer, men samtidig er de også ganske forskellige.

Det giver en fin totaloplevelse, hvor beskueren kan involvere sig, leve sig ind i processen og blive medskaber af en samlet oplevelse.

Peter Frimand ’s del af udstillingen, som fylder de største rum, bærer titlen: ”Time Slice”.

Her er tiden bogstaveligt talt skåret op i skiver. Tidens evige gang er forsøgt skåret op, så den i et flygtigt øjeblik fastholdes og bliver til ét nu, hvor værk, sted og beskueren mødes i både rum og tid.

Et nu, der både kan ses og ikke ses. Eksempelvis som en fladskærm, der er halvt støbt ned i beton, så kun en del af skærmbillede er synligt.


På skærmen kan man se udstillingen og sig selv (og de andre gæster) via overvågningskameraer, så man samtidig både er værk og beskuere i et nu.

Et stort værk ”Forma, Legittima” viser også ét nu, hvor gipsmodellen og selv afstøbningen er sammen. Modsat hvad vi ofte ser, nemlig kun resultatet af støbningen, viser Frimand også processen, eller det der gik forud.


Du kunne sige: - Historien eller erindringen.

Det er et poetisk værk og samtidigt lækkert i al dets enkelhed. Det lever videre på væggen i et selvportræt, opsat på et jernstativ, med fragmenter af de afstøbninger, der ligger foran. Det skarpe og styrede er samlet med det bløde og organiske, som en erindring.

Erindringen - eller historien - spiller en stor rolle i Frimands værker. Ofte med lys og spejlinger. Som i værket med tre bronzehænder der i en wire, drejer ligeså stille rundt med tre spejle, som du alt efter højde kan se dig selv og resten af udstillingen. I hastige glimt, som en erindring af det svundne. Frimands tolv værker er fascinerende, dragende og udstillingens højdepunkter.


Rikke Ravn Sørensen er oprindelig fra Aalborg og udstiller for første gang i det nordjyske. Hun skærer også op. Ikke så meget i tiden, som i formen, nemlig den sydhavsfrugt, der hedder pomelo.

Hendes del af udstillingen bærer den finurlige titel: ”Pomelodyrkerens terrasse”.


Den perfekte, næsten guddommelige runde form forskydes, stables, balancerer og samles til en gentagende og bevægende rytme hen over rummenes gulv. Eller der ligger en række rør i beton som geologiske prøver. Som et vidnesbyrd om fortiden og det, der var.

Det er helt klassiske udtryk. Det er ren form, men ved gentagelsen bliver de også til menneskefigurer eller arkitektur. Værkerne er kugler og halvkugler, støbt efter pomelofrugten i beton og plast.

I mange gentagelser uden at være ens, som groede de på en varm solterrasse, hvor frugten kan modne.


En række fliser på højkant danner rum og former hen over gulvet, så formationer opstår efterhånden, som beskueren bevæger sig i rundt i lokalet. Det er konsekvent og sikkert udført.


Frugtens form bliver gentagelsen, som ikke kan gøres om, da den altid forskydes i tid og rum. De fremstår som ekkoer af hinanden. De ægte pomelo-skaller vidner om forgængeligheden i gentagelsen og tiden.

Udstillingen er - med to forskellige kunstnere i form og udtryk - særdeles helstøbt..

Troels Laursen

Udstillingen kan ses i Kunsthal Nord, Aalborg til 30. april.