Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Farvens kraft - Camilla West

Essay om kunst og kunstnerePosted by Troels Fri, March 17, 2017 21:07:26

Farvens kraft

Om den fynske malerinde Camilla West og lidt om de gamle Skagensmalere.

af Troels Laursen

Det handler om det store i Camilla Wests univers, men det er vist med hjælp fra de små virkemidler.

Camilla West er født i 1969 og uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1991-97.

De få og kraftfulde streger er nærmest en provokation så få og enkle de er, men de ryster. De indeholder en kraft af farver, der for én til at se. Og mærke.

Det er abstrakt og det er genkendeligt. En linje og så er der en horisont. En prik og stjernerne lyser op, så landskabet der ellers ligger i total mørke lader sig ane. Det er det store – det smukke og foruroligende – vist i sin enkelhed.

Camilla West’s værker ligner noget der er lavet i en bevægelse. Hurtigt. Og uhyr sikkert. Det er ligger mange timer bag hver eneste streg på lærredet om end den enkelte streg kun er på vej i et split sekund.

Farverne er sat hårdt op mod hinanden.

Effekten er virkeligfyldt uden at den virker som effektmageri.

Den tykke farve er nogen gange nærmest modeleret op på lærredet, så den står ud i rummet.

Hun er ofte blevet sammenlignet med Edward Weie fra den danske kunsthistorie, der var opdaget af farvens klang og af at trænge dybere i forståelsen af farvernes udtryksmuligheder, og derfor ligger sidestillingen også lige for, med den farve og kraft, der ses hos Camila West.


Anna Ancher

Men man kun kunne også inddrage skagensmalerne, måske især Anna Ancher, og dennes greb om lyset, som også Camilla West magter og mestrer. Og lys i maleriet var netop, hvad Émile Zola, naturalismens teoretiker og Skagens malernes inspirationskilde, fordrede i en personlig gengivelse af naturen udført i en moderne teknik. Lyset, hos Ancher og Camilla West, er oftest blot en antydning, som står flimrende og stille på engang. Lige nu viser Skagens Museerne en udstilling af glemte og gemte værker af både Michael og Anna Ancher. Og lige nop deres lej med lyset i en række akvareller, der både er skystudier og landskabsskitser, viser denne umiddelbarhed og samtidig naturens, og menneskene i den, skrøbelighed samtidig med at det både storslået og melankolsk.


Camilla West er både klassisk, men også hypermoderne, fanget som de er i et splitsekund. Og vi lærer at se, det hun har set. Man kunne vove at kalde det for moderne ekspressionistisk impressionisme.

Stederne, som Camilla West skildrer er ganske vist lavet og set på Fyn, og man genkender dem, selvom man aldrig har været der på stedet, hvor hendes værker bliver til. Man er fortrolig med dem, som med en gammel ven, man ikke har set længe.

Man føler sig hjemme i dem.


Landskabet, hos Camilla West er altid mere end stedspecifikke steder. De findes også som steder inde i sindet. De er som landskabsmalerier af et menneskesind. Som et kort over sindet og dens bevægelser. Og ofte er det, det melankolske sind, med de dybe og rene farver, hun viser os. Den nordiske melankoli, der elsker lyset, mens det sidder i skumringen. Hendes værker er sindbilleder eller stemningsbilleder, der i deres farvekraft viser os et landskabeligt idyl og ro, men samtidig også viser naturens stærke kræfter, der luer lige under det hele.

I sommeren 2016 afleverede Camilla West en større udsmykning af den nye retsbygning, nævningesalen i Svendborg. I et helt moderne lyst rum, uden egentlig sin hel egen karakter og meget neutralt, virker hendes malerier af årstidernes skiften i landskabet markante uden at forstyrre. Rummet har fået karakter og vil sikker være beroligende for både den anklagende og den anklagede.