Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Bog om Fritz Syberg

AnmeldelserPosted by Troels Mon, July 08, 2013 15:12:42

Fritz Syberg – modsætningsfyldt dansk idyl

af Troels Laursen

Erland Porsmose:

FRITZ SYBERG

Kunsten, naturen, kærligheden

384 sider, ill., 350 kr.

Gyldendal.

Er udkommet.

Den fynske maler Fritz Syberg (1862 – 1939) blev ved sin død udnævnt til Danmarks største nulevende maler og udgjorde sammen med maleren Johannes Larsen kernen i Fynbomalergruppen, der var et frisk pust i dansk kunst slut 1800-tallet og et godt stykke ind i 1900-tallet. Sybergs kunstneriske stemme var oftest livsglad og naturhengiven, særligt i de yngre år med den store børneflok i den evige sommer ved Fynshoved. Han blev friluftsmaleren og det danske bondelands skildrer frem for nogen. Syberg var tillige den ene halvdel i samtidens nok mest berømmede kunstnerdynasti: kunstnerparret Anna og Fritz Syberg, der ud over egne karrierer fik syv børn, hvoraf de seks valgte kunstnervejen som henholdsvis komponist, pianist, keramiker, maler, skuespiller og billedhugger. Fynbomalerne udgjorde en hel koloni i starten af 1900-tallet. Betegnelsen Fynbomalerne er et lidt elastisk begreb, og indbefattede mange, men der er ikke nogen tvivl om gruppens kerne. Ud over Alhed og Johannes Larsen var de øvrige centrale skikkelser Peter Hansen og kunstnerparrene Anna og Fritz Syberg samt Christine og Sigurd Swane. Christine var lillesøster til Johannes Larsen. Digteren Johs. V. Jensen var også en nær ven. Og det er interessant, at Johs. V. Jensens omgikkes og ikke mindst skrev om Fynbomalerne, eftersom hans kunstsyn egentlig lå et godt stykke fra deres. Det ville være spændende om museumsdirektør, Erland Porsmose engang kastede sig over dette. Han ville uden tvivl kunne gøre det ligeså interessant, som han gør det i denne udgivelse, som er en god læsevenlig og et oplysende portræt, udgivet i anledning af Johannes Larsen museets 25 års jubilæum og den dertil hørende udstilling.

Fritz Syberg, der havde tyske aner, var ikke født på Fyn, men følte slægtskab med H.C. Andersen, især, som den grimme ælling, der aldrig blev til den smukke selvsikre svane, som vi kender fra eventyret. Trods anerkendelse og meget høje priser på sine værker, så manglede der ligesom noget for ham. Den lille Fritz kom ikke til verden med en guldske i munden, trods sin adelige aner med et ”von” foran Syberg. Han så sin far dø i en frygtelig ulykke på Det Harboeske Brændevinsbrænderi i Skelslør. Hans mor valgte derefter en skomager som livsledsager; hans farmor døde på fattiggården. Selv kom han hurtigt ud at tjene, som ”skråruller” på en tobaksfabrik, kæmpede han sig efterhånden op, blev malersvend, og siden optaget på Kunstakademiet Og senere fik han mulighed for at suge inspiration til sig under flere udlandsophold. Men barndommen forblev traumatisk trods hans fremskudte position i dansk kunstliv. Svane eller ej. Forfatteren leverer kunstfaglige karakteristikker, opsøger Sybergs motiver, og fører bevis for, at friluftsmaleren fik rang af det danske bondelands fortolker. I vekslende vejrlig og skiftende sindsstemning blev motiverne gentaget og raffineret. Selvom forfatteren er meget opmærksom på netop dette, kunne man ønske, at der havde været flere gennemgange af værkerne med netop denne altid lurende modsætning i den tilsyneladende idyl, som Syberg malede frem.

Erland Porsmose, står, som han selv anfører, i gæld til tidligere biografier, men trækker også på sine egne grundige undersøgelser i forbindelse med sin Johannes Larsen-biografi (fra 1999), på, kirkebøger og på brevstof. Og ikke mindst på interviews med personer, som fortsat husker hovedpersonen, selv om det er over 70 år siden, han døde. Og således kommer man godt rundt om denne fynske bondemaler. I nekrologerne udråbtes Syberg til ”Danmarks største maler”, især i Fynske medier, men det er en sandhed med modifikationer, men væsentlig er han i dansk kunst og bogen her gør det synlig for enhver. Og dertil kommer, at bogen er rigt udstyret med illustrationer af Sybergs værker og fotografier af personer og steder. Med andre ord: en god læse- og synsoplevelse.

Billedtekst: ”Børnene på Fyns Hoved” er et eksempel på Fritz Sybergs intense komposition, hvor kontrasterne, åbningerne i billederne hele tiden holdes i et stramt kunstnerisk greb. Her er ikke kun harmoni og gåen-i-et med naturen, og de enkelte elementer i billedet er ikke kun harmonisk ordnet, men spændingsfyldte og modsætningsfyldte. Ill. fra bogen, samt bogens forside.

Billedtekst: Sybergs maleri: ”Ved frokosten” (1906) er direkte inspireret af vennen Johs. V. Jensens digt med samme titel. Det var allerede forargeligt at bruge den ophøjede digterkunst på æggemadder og rullepølse, og bedre blev det ikke at udstille de banale almindeligheder som maleri. Et par strofer af digtet kan antyde stemningen: ”Der staar fire blomstrende Stykker Smørebrød for mig. Først spiser jeg et emd Æg og Sild – O Anelsen om Svolvbrinte og Jodlugt fra Havets Tangskove...” At gourmetoplevelsen tilmed krydres med erotiske erfaringer gjorde ikke appetitten større hos datidens førende smagsdommere.

Billedtekst: Sybergs maleri ”Aftenleg i Svanninge Bakker” (1900), er et hovedværk fra tiden i Svanneke og en afrunding af hans arbejde med bakkelandet, dets vildskab og erotik. Syberg gav selv maleriet den forklarende undertitel: ”Lykken, jeg attraar, er Dig, at berøre Natur” – et citat fra Goethe.

Faktaboks:

Erland Porsmose, født 1953, museumsdirektør for Østfyns Museer, herunder tillige for Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Cand. phil. i historie 1976, lic. phil. 1980 og dr. phil. 1987. Han har koncentreret sit faglige virke om udforskningen og formidlingen af Kunst og Natur, herunder specielt landskabshistorien og Fynbomalerne (især kunstnerparrene Syberg, Larsen og Swane). Siden 1984 har han ledet opbygningen af Johannes Larsen Museet og skrevet en række bøger med kunsthistoriske emner: "Den store Sommer. Et kunstnermiljø i Kerteminde 1901-1927" (1996), biografien "Johannes Larsen. Menneske, Kunstner og Naturoplever" (Gyldendal 1999), " Tre Swaner. Christine, Sigurd & Lars Swane" (2003), "Sagaøen - Set af danske og islandske kunstnere igennem 150 år" (2004), "Fynbomalerne i Småland" (2006), "John Olsen - Kunsten at Se" (2008). Af landskabshistoriske udgivelser er den seneste "Danske Landsbyer".