Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Kunst på Kanten - Løgstør 2013

ÅbningtalerPosted by Troels Sat, June 29, 2013 16:23:08

Åbningstalen ved ”Kunst på Kanten”

Muslingefestivalen Løgstør 28. juli 2013

Velkommen til denne åbning – som jeg - i mangel af bedre – og vi har skam vi forhørt os rundt om – mellem ministrere og kunstnere og kendisser om de ville være her – men ingen kunne – så nu står jeg så her selv – sagde hunden.

Velkommen -

I onsdag gik vi en del folk her rundt i huset og stillede op og hængte op – pillede gardiner ned – og tog døre af - gjorde lidt rent – spiste lidt dejlig frokost – hyggede os og drak lidt kaffe og så hang vi mere udstilling op – og drak lidt mere kaffe – og snakkede lidt - og sådan gik hele dagen lige så stille.

Og da jeg var hjemme igen hen på aftenen, talte jeg i telefon med en bekendt sådan lidt langt ude i mine cirkler – han hørte om hvad jeg lavede og jeg fortalte jo straks om al det her – om kunst i Dommergården - om malerier, skulpturerne og om tøjet og de grønlanske støvler – og et akvarium med blå vand ude på dasset - og at vi havde hængt op og hygget os – og drukket kaffe og en hel masse snak – og drukket mere kaffe og fået en god kaffekringle - – ja, og så da jeg var færdig med at berette – engageret – om det hele, så sagde han….

Hvorfor gør I det?

- Det kunne jeg så ikke lige svare på – så jeg vil derfor – nu og her - i stedet sige noget andet …

Først og fremmest tak.

Tak til jer kunstnere, - hvoraf flere af jer er med i dag – tak fordi I har villet yde en masse til at det her kunne lykkes – og det uden løn – og kun for en masse kaffe og en rugbrødmad – og et tak herfra – dejligt I har brugt tiden på os.

Tak for det. Det er flot af jer.

Hvem kunstnere er - må I – kære publikummer selv se jer frem til – ved selv gå rundt her i labyrinten, hvor der gemmer sig gode oplevelser og indtryk bag alle døråbninger –

… og jeg er sikker på de kunstnere der er her nu er klar til at svare på evt. spørgsmål eller kommentar.

Og så skal der lyde en stor tak til jer der har hjulpet med al det praktiske for at det her kunne lade sig gøre – Inge-Marie, Jørn og Leif og flere andre – så vi også kan holde butikken her åben de næste dage - –

Og jeg vil gerne sige tak til Jesper, for at vi sådan kan låne huset her inden det bliver bygget omkring og vi ikke kan komme her mere - hverken for at få nye nummerplader på bilen – eller se på kunst.

Tak til jer – ja, måske vi lige skulle klappe af både kunstnere og de frivillige lige nu og her…..

Og så kan jeg lige minde om at der som noget ekstra er blevet mulighed for at høre klassisk musik her i morgen – kl.14 – her i cafeen ved cellist Anders Bak, fra Ranum – og pianist Christian Vestergaard, der vil spille ”Saint Saëns, Rachmaninov og Debussy”. Efter en kort pause kan man tage sit glas med op på 1ste salen, hvor der findes et udmærket koncertlokale. Her præsenterer de to dygtige musikere et rent barokprogram med musik af ”Vivaldi og J.S.Bach”.

Der er gratis adgang til denne fine oplevelse.

Så husk nu det i morgen – kl.14.00 – og tag bare naboen med.

… og så skal jeg også lige minde om at vi søndag lige før lukketid – kl.13.30 - der vil jeg forsøge at vise rundt i udstillingen og fortælle om de forskellige kunstnere og deres værker – og måske nogen af dem, der følger med også ved noget – så vi kan få os en god snak om det her….

Og nu kan jeg nok ikke trække den længere – for spørgsmålet – hvorfor gør I det?

.. den hænger jo lidt – og jeg har tænkt meget på det siden…

Og da jeg ikke lige svarede min bekendte med det samme, så sagde jeg– ja, hvad skal det egentlig bruges til….?

Ja, hvorfor gør vi det?

Og hvad skal det egentlig bruges til?

- Alt det her med kunsten og flere mennesker, der bruger deres kostbare tid på at gå her i et hus, der alligevel snart skal ryddes - hvorfor gør de det?

- og der jo da så meget andet med kunne bruge tiden til – mere fornuftige ting, som at blive besøgsven eller samle penge ind til Lanternen – det kunne jo da bruges til noget – fornuftigt!

Hvis jeg nu skulle forsvare mig – og hvorfor vi gør det her – så vil jeg nok forsøge at sige noget i retning af, at jeg ikke skal bruge det til noget. Ingen verdens ting.

For udstillingen her kan man jo ikke bruge til noget som helst.

Hvorfor gør vi det – hvad skal det bruges til – det er altid gode spørgsmål – uanset hvad vi har gang i – men nogen gange giver det alligevel ikke mening at spørge sådan.

For svaret er – kort og godt: Ingeting. – ingen verdens ting.

Ja, sådan skulle jeg have svaret min bekendte.

Og så – før min bekendte nåede at slå til - skulle jeg have fortsat: ”Bryder du dig ikke om det, vi ikke kan bruge til noget?

Skal alting bruges til noget?

Må noget kun finde sted – eller være til i verden, hvis det er umiddelbart nyttigt og har et klart formål?

Kunsten er unyttig – men værdifuld

– og sandheden er jo, at vi lever af alt det, der ikke kan bruges til noget: børn, der hopper i paradis for sjov, sommerbrisen og duften af liljekonvaller, for slet ikke at tale om smil og gode historier og følelsen af dugvådt græs mod bare tæer.

Samt ca. en milliard andre ting, hvis nytteværdi er tvivlsom, eller som ville gå i stykker, hvis vi begyndte at overveje, hvad vi kunne bruge dem til?

- hvad kan man fx bruge sine børn til?

Eller sin ægtefælle.

Eller kunsten?

Spørgsmålet viser sig at have tykke tråde netop ind i min frustration over, at penge er dagordenen for det meste af det, der siges over hele verden lige nu.

For dér hvor alting er tal og økonomi, dér kommer nemlig altid nyttespørgsmålet ind, det at alting skal bruges til noget, at tings og fænomeners værdi afgøres af, om de er nyttige og umiddelbart brugbare.

Og er det kun sådan en verden vi vil have?

Hvorfor spørger vi ikke – i hvert fald bare nogen gange – hvorfor spørger vi ikke i vor tid om ting, der de gør verden større eller vækker underen og tænksomhed?

Hvorfor spørger vi ikke oftere til det unyttige og det der ikke kan bruges? – som nu nattergalesang og kunst?

Men i stedet har vi en verden, hvor kun det nyttige ”det, der kan bruges til noget”, tæller og må være til?

Er det sådan en verden vi egentlig ønsker os?

I givet fald, burde vi straks nedsætte en kommission til afskaffelse af juninætterne……

Kineserne siger at kunsten er lavet af hjertet, øjet og hånden.

Det er hjertet, der ser kunsten, som hånden har lavet sammen med øjet.

Det er hjertet, der forstår kunsten, for den skal ikke bruges, eller være nyttig – endsige forstås, - men kunsten skal sanses – føles, så både øjet og hjertet og hånden lader sig berører – beføles

– og når hjertet er berørt, så er det bevæget – og kunsten kan netop bevæge os – flytte os – skubbe rundt på os – og får os til at se og føle så meget andet end vi havde drømt om og før fundet brugbart eller nyttigt.

Det er vigtigt, at kunsten griber os om armen, trækker os tæt på og på en venlig, men bestemt måde siger: ”Se mig, mærk mig”.

Og vi kan slet ikke lade være.

Det er godt at bruge hovedet, men endnu bedre at lade sig overvælde... at sanse.

Kunsten åbner sanserne.

Kunsten skærper nærværet.

Kunsten, gør os klar til selve livet.

Kunsten gør os klar til at være fuldkommen til stede.

-NÅ.

Nok om det – nu er det jeres tur til at være unyttige – gå nu rundt og nyd - og fryd jer over at nogen har været så unyttige i flere dage

– bare for din skyld!

Tak.