Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Anmeldelse af Jørgen Haugen Sørensen

AnmeldelserPosted by Troels Sat, June 22, 2013 15:44:57

Ved de hvad de gør?

af Troels Laursen

Jørgen Haugen Sørensen fylder, de gamle smukke sale på, Skovgaard Museet med humor, vold og død

Den, der fornemmelse at have lyst til at se væk og samtidig ikke kan lade være med at se nøjere efter. Det er fornemmelsen, man går med de første skridt rundt på museet. Det de mørkeste sider af mennesket, der hives frem lige for an. Alt det man gerne fortrænger og glemmer, får man lige i synet. Efter nogle skidt tager nysgerrigheden over og på trods af de blodige og til tider rystende figurer, kommer smilet frem i mundvigen. For man har genkendt og føler sig genkendt.

Hvis ”De”, i udstillingens titel: ”De ved hvad de gør”, er menneskene, der tænkes på, så kan man komme alvor i tvivl, når man se sig selv og sine medmennesker vist frem her. Ved vi virkelig hvad vi gør?

Den internationale anerkendte danske billedkunstner Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934), der bor og arbejde i Italien, viser på Skovgaard Museet, denne sommer en masse spidse tænder, magelighed og kroppe, der ikke er smukke og harmoniske som i bladene, men som ligner, på trods af det groteske og uhyggelige.

De senere år har arbejdet med keramikken fyldt mere i Haugen Sørensens værk, med modellerede figurer af snerrende hunde, skrigende munde eller kroppe i forfald og opløsning. Figurerne er groteske, og kigger man efter, så er det alligevel meget klassiske i der udtryk. Man ser og fornemmer livagtige sener og muskler bag huden på både mennesker og (u)dyr. Så midt ind i den indsigt og det indkig, vi får af menneskets vildskab og voldsomhed, er der en metode, der trækker på både den oldgræske skulpturforståelse og henvisninger, der rækker frem til symbolisten Niels Hansen Jacobsens ”Skyggen” (fra 1897) og dødens flygtige form. Et andet sted danser en lalleglad nøgen lille mand, med døden, som får det største kys. Ved manden hvad han gør, eller fortrænger han det hele?

Haugen Sørensens monumentale granitskulpturer, er det han er kendt for og som står mange steder rundt om i landet og udlandet. Men mens hans værker i granit, marmor, bronze og stof er abstrakte, så er værkerne i keramik på denne udstilling, overvejende figurative.

Hoveder, der er krænget ind i hinanden og hænder, der kommer ud af munde, rødkødelige fede kroppe, ved siden af bidske og sårbefængte hunde svulmer ud af leret, Haugen Sørensen borer fingrene ned i det.

Hvor de tidligere tunge arbejder var æstetiske, harmoniske og afbalancerede i deres former, så skriger og vrænger keramikken her sig i trods mod det skønne og det pyntesyge. Keramikken bærer præg af fingrenes kamp med materialet og livet.

Det er dog ikke alle værkerne, der er figurative, Det abstrakte ses i en række skulpturer, der står i det første og største rum, som ophobninger af ler, der er brændt og siden bemalet og ligner den modellervoksklump en anden en som barn måtte efterlade, når det hele gik i ged. Bemalingen er både dyb og akvarel-lignende tynde i stregerne og stofligheden. Og disse amorfe og alligevel meget levende organiske klumper, er smukke og farverige, så de på deres ufærdige måde, viser livets mangfoldighed og skønhed. På trods.

Og sådan er det hele vejen rundt i de tre mindre rum og den store sal på museet. Værkerne indbyder både til fascination og forskrækkelse. Det er ikke lige rart og trygt at kigge på altsammen, men det er altså også mere end svært at kigge væk.

Her ytres, der stærkt om kunst, politik, vold, overmagt, censur og ytringsfrihed, om liv og død. Kunstnerens kritiske blik registrerer, hvad der foregår omkring ham, og der reflekteres over og reageres på det, kunstneren for ind under radaren. Hele hans kunstneriske virke kan tolkes som én lang kommentar til menneskets liv og eksistens.

Museet har sammen med Haugen Sørensen lavet en udstilling, der elegant viser os tvivlen, og som ryster os og rører os, ved trykke på de ømmeste punkter i vores tilværelse: livsfornægtelsen og fraværet af nærvær i øjeblikket.

Ved vi overhovedet, hvad vi går og gør, når vi gør som vi gør?

Jørgen Haugen Sørensen gør.

Læs mere om Jørgen Haugen Sørensen på www.jhs.nu, hvor man også kan høre et indslag fra P1 fra den 27. maj. Udstillingen kan ses indtil den 1. september på Skovgaardmuseet i Viborg, lige ved siden af Domkirken. Se mere på www.skovgaardmuseet.dk.

Fototekst: Smuk Død (fra 2006).

Denne død, der ligesom kommer fejede gennem rummet med sin isende kule under den blå kappe, giver mindelser om symbolisten Niels Hansen Jakobsens værker.