Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

"Lets get lots" og "Lets match" på Kunsten

AnmeldelserPosted by Troels Tue, February 16, 2016 19:20:20

Sans og samling

Trykt i Nordjyske den 15. februar 2016 med fire ud af seks stjerner

Let's Match! og Let's Get Lost!

Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg

Ny ophængning af den faste samling, ind til 31.12

Museet for den moderne kunst i Aalborg, Kunsten, har været lukket gennem længere tid og man har brugt tiden til både at være «Kunst to go» rundt om i landsdelen og med ligeså stor succes, er stedet nu gennemrenoveret, så det fremstår splinternyt og skinnende og meget indbydende. Og sjovt nok så skal man tage sig i at se efter for at se renoveringen og alt det nye, for det er udstillingerne der styrer, og ikke arkitekturen, og det er vel det, et museumsbyggeri skal være? Et hus, der på fineste vis viser samlingen frem og ikke bare sig selv frem? Mange nye museumsbygninger, set herfra, tager ofte opmærksomheden for det, den skulle vise frem. Men ikke her. Alt er nyt og frisk. Men det er først og fremmest et dejligt gensyn med mange af de værker, som man helt har savnet i den periode. Og det sker i to nye og forskellige opstillinger, som meget ligner teatrets scenografi, hvor i værkerne, så spiller deres roller, og sine steder endda med nye kræfter og på nye overraskende måder.


Mere end 400 værker fra Kunstens egen samling af maleri, skulptur og papir er med i en stor, hvid labyrintisk og gennemsigtigt konstruktion, hvor det så er meningen man skal fare vild, eller ”Lets Get Lost”, som det hedder på nudansk. Der er ikke én bestemt vej, man skal følge, men mange og man vælger selv. Robert Jacobsens mange værker stor flot i de hvide rum. Og raritetsrummene med blandt andre Sven Hauptmands 24 samlede enheder, fra 69, er en sand fornøjelse at gå på kig i. Og som her kommer til deres ret. Det hele er tematiseret og antydet med hvide bogstaver, på hvide vægge, der danner labyrinten, som ”Ro”, ”Hvile”, ”Tingeltangel” eller ”Rædsel”. På små postkort kan, den der vil, få flere oplysninger om værkerne eller perioden, men der er ingen tvang, for det skal tilsyneladende være lysten og nysgerrigheden, der skal drive en rundt om næste hjørne.

I andre rum er det match af værker, som titler eller materialer, der sættes sammen og overfor hinanden. Eksempelvis Kviums får og Brendekildes forelskede i forårsskoven, mødes i et rum. Andre steder er det farver og formerne, der stilles overfor hinanden i et match. Nogen steder, er opstillingen med titlen ”Lets Match”, udfordrende, humoristisk og oplysende og andre steder noget fortænkt.


Engang var museer stilhedens katedral, men her vil der være mere snak og samtale end tidligere, og børn, vil ligge på sofaerne, mens de voksne går rundt. Der vil være mere liv, med denne opsætning, og det er vel tidens krav, at beskueren ikke bare skal beskue, men også deltage og være en del af værket, om det så gør noget godt for kunsten kan man diskuter, og det vil det sikkert også blive. Opstillingen handler om oplevelser, og for nogen måske også mindre fordybelse? Om mere pædagogik end kunsthistorie. Set herfra virker det middelbart befriende. Og måske vil kommende besøg på Kunsten, for at se andre udstillinger, og hurtige gennemgange af samlingen for lige at se favoritterne, ikke blive hel ens, for der er som nævnt flere veje rundt i samlingen, hvortil der også er lånt et udvalg af hovedværker fra Louisiana, og en række nye værker, der er købt og som vises for første gang, blandt andet de lyse røde flag fra ”Flesh Tint Project” af Hesselholdt & Mejlvang, og et hjørne af Julie Nords store udstilling, fra lige før museet lukkede ned.


Ophængningen er ikke kronologisk, men den, skaber en dialog mellem værkerne og deres idegrundlag. Og derind i kan beskueren nu bruge sine sanser.


Denne nye ophængning, der varer året ud, er indbydende og til alle sanser.

Troels Laursen