Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Adam Saks i Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Fri, February 05, 2016 10:47:26

En sejlads mellem tårer og begær

Trykt i Nordjyske Stiftstidende den 4. februar 2016 med seks ud seks stjerner

Adam Saks

Setting sail in a teardrop of fear and desire

Kunsthal Nord, Nordkraft i Aalborg

Indtil den 6.marts

Lad det være sagt med det samme: Kunsthal Nord er en meget vigtig spiller på den nordjyske kunstbane. Uundværligt er stedet. I en del år har de vist nordjyderne en masse kunst, der ellers ikke ville være at se heromkring, trods fine gallerier og et nu nyrenoveret kunstmuseum. De ligger alen til, fordi de både gør og de tør.

Således også med Adam Saks (f.1974), der lige nu fylder de særprægede industrielle rum. Han er uddannet i København og nu bosiddende i Berlin.

Her er det 20 nye værker, lavet specifikt til denne udstilling, som også er hans største maleriudstilling herhjemme.

De meget forskellige rum i kunsthallen fordrer hver deres maleriske løsning, som Saks udnytter. I det største er der kun et værk, til gengæld er det hans største maleri nogensinde. I de mindre rum er der flere større malerier, der hænger tæt og andre papirarbejder på de bemalede vægge.

Kunsthallen er endvidere udvidet ved et rum fra administrationen, så de to store værker kan ses både fra trappen og fra gulvet. Det ene værk er et af de mest opløste værker af Saks, alt er skrællet væk og frugtskålen svæver i ingenting uden at være ingenting.

I de forskellige rum gør Saks brug af forskellige materialer og motiver, så hvert rum har sin egen motivkreds, som så (næsten) ikke bruges i de følgende. Trods forskelligheder, så er de alle genkendelige udtryk for malerens univers på denne udstilling.


I centerrummet hænger det store værk ”We are the night”. Der er tale om et triptokon, hvor baggrunden er udflydende og løs, og hvor på elementer af grafisk karakter nærmest svæver rundt, så det både bevæger sig og står helt stille foran beskueren.

Tidligere har han arbejdet med tatoveringer på soldaters og straffefangers kroppe, som vidnesbyrd på levet liv. Her er det meget mere Nature Morte-genren der er på spil. Det er døde genstande, fra forladte konkylier, udstoppede fugle, insekter, æbleskrog, halve citrusfrugter, kogler og knogler, der alle sammen rimer på både forgængelighed og forfængelighed, så den sødelige forrådnelsesduft fornemmes. Genstandene er malet op som løsrevne elementer væk fra hver deres oprindelige levende kontekst og genindsat i nye sammenhænge, så de indgår i en ny fortælling, som ikke mindst afhænger af beskueren. Det er den døde natur.


Malerierne er klassiske oliemalerier, men der er eksperimenteret med litografiske print på lærred oveni olien. Og bærer denne serie af værker Vanitas og Memento Mori i sig, så handler de seks store i det højloftede og næsten sakrale rum, om Veritas. Værkerne, der har samme motiv, men som er udfoldet i forskellige farver og selvom de virker små på den store væg, så måler de faktisk 1,9x1.9m.

De er lavet med udgangspunkt i i det utopiske Monte Veritá (Sandhedens Bjerg), hvor en gruppe unge pionerer i begyndelsen af 1900-tallet forsøget at skabe verdens første alternative samfund, der kæmpede for kooperative systemer, kvinders frigørelse, nye opdragelsesformer, fri kærlighed og ønsket om sammensmeltning af sjæl, ånd og krop. Men fællesskabet døde ud, da det ikke kunne bære den enkeltes higen efter personlig frigørelse. De skildrer en port, der både kan være et hjerte eller en vagina eller en vej til nye og større erkendelser, alt efter beskuerens øjne. Værkernes motiv vibrer og lyser i de farver, som krystallerne brydes i. De er både stillestående og i bevægelse. Og de virker ikke bare på afstand, for de, også hel tæt på, afslører maleriske detaljer og indsigter.


De inderste rum er samlet i et gigantisk s/h vægmaleri, der tager sit udgangspunkt i et træsnit. Her hænger flere papirværker, der trods der lidenhed (i forhold de til øvrige) er både virkningsfulde og kraftfulde. Mættede, som de er i akvarellens dybe farver. Det udflydende i akvarellens natur, arbejder Saks også med i oliemalerier. Det opløser sig og alligevel er værker samlede og hele. I mellem rummene er der seks montrer, der som en lynlås holder fast på rummene, og viser udpluk af Saks’ kunstneriske praksis, som kataloger, keramik, bøger, skitser og andre inspirationsmaterialer og kilder. En lille skatkiste.

Hvert rum har som nævnt sine specifikke værker, men motiverne som visne valmuer og liljer og ikke mindst snirkler, der bringer den hollandske barok i erindring, samler værkerne, som bændler, der samlede de store gnitrende barokke kjoleliv. Snirklerne kunne også ses som øjne, der kigger ud og som sine steder også bærer en tåre.

Udstillingens titel ” Setting sail in a teardrop of fear and desire”, er mere end en smart titel, for den peger også på udstillingens essens af, at være en sejlads for fulde sejl mellem tårerne i frygten og begæret. Og som er det eneste, der er værd at beskæftige sig med: nemlig, hvad frygter du og hvad ønsker du? Spørgsmål, der er al kommunikations moder. Og denne udstilling kommuniker. Man har gavn af, at forberede sig til at se den, ved at læse det, der er lagt frem ved indgangen, men samtidig og det er udstillingens største styrke, en udstilling, der nemt kan nydes direkte uden mellemmænd eller tekster, da den taler så direkte til sanserne. Både til synet, smukke som de er, med Saks sikre farvesans, og til beskuerens små grå. Det handler om at sætte sejl til livets sejlads, der, hvor der både er livsfarlige undersøiske skær og fantastiske livgivende horisonter.


De seks stjerner fordeler sig med fem til kunstneren og en til Kunsthal Nord, fordi de gør og de tør atter engang.

Troels Laursen