Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Kirsten Justesen - kroppen i kunsten

AnmeldelserPosted by Troels Thu, April 25, 2013 20:09:26

Anmeldelsen har været bragt i Nordjyske Stifstidende den 7. april 2013

Kroppen i kunsten

Billedhuggeren Kirsten Justesen på Randers Kunstmuseum

¤¤¤¤¤- (fem ud af seks stjerner)

Jeg bruger min egen krop, den kan klædes af, klædes på, afstøbes, affotograferes, aftegnes. Den bliver gravid, ældre, tyndere, tykkere. Den er altid ved hånden (Kirsten Justesen)

Kirsten Justesen, er noget så sjælden som en kvindelig dansk kunstner, der også nyder stor internationalt anerkendelse. I år runder hun de 70. Og lige nu udstiller hun under titlen: ”My body is my tool” på Randers Kunstmuseum.

På udstillingen kan man opleve hendes værker skabt gennem mere end 45 år, fra 1970’ernes kvindekamp, hvor Kirsten Justesen var en af de fremtrædende politiske aktivister, til skulptur, performance og ophobninger af genstande fra 1980’erne og 1990’erne og frem til nye værker fra i år.

Justesen er uddannet som klassisk billedhugger, men som hun selv har udtalt det, så er hun en doven billedhugger, der ikke bakser med store sten i grusgraven. Doven er hun nu ikke, for udstillingen viser en flittig kunstner, der til stadighed, og ganske klassik, er optaget af det rum, der opstår og er mellem mennesker, mellem mennesker og deres ting. Det rum, der opstår når man er en krop.

Justesen bruger til det, sin egen private historie og (kvinde)krop, som afsæt for en mere almengyldig skildring af det kvindelige/menneskelige. Om kønnet og kroppen i samspil med omgivelserne. Eller når hun på en fotomontage viser en nøgen havfrue, der er i gang med sin Nilfisk, for at tømme havet for vand. Dette Sisyfos-arbejde bliver en humorist skildring af kvindens traditionelle rolle, som rengøringsassistent i hjemmet og det umulige i at holde et hus rent, men samtidig også en besk kommentar til menneskelivets absurditeter.

I en af salene ses den store ”Recycle Amazon Gown”. Dette metalstativ af en gallekjole, som er som taget ud af en opera, fortæller om kroppen gennem netop dennes fraværet, så vi selv sætter en krop ind i kappen og en fortælling udvider sig. Kroppens fravær bliver til muligheder og rummet forandrer sig. Og som kendetegnende for alle hendes værker, så er denne megakappe, heller ikke en afslutning, men en begyndelse.

Som når man står overfor et gulv fuld af kulørte rengøringsdimser, så man føler sig hensat til Tigerbutikkens udbud af plastikting man ikke kan bruge. De kulørte rengøringsværktøj, som ingen – hverken mænd eller kvinder – morer sig med, vil alligevel fortælle os en lyserød historie om noget kedeligt, der absolut med farvehumor og former skal gøres til underholdning.

Justesen bruger sin egen krop igen og igen på forskellige måder. Hun kan ligge på isbjerge og sidde med iskerner inde i pejsen, og se hel bogstaveligt på smeltetiden. Den tid det tager for et menneske at tø isen på og derved påvirke sine omgivelser. Hun kan sidde smurt ind i smør over en brødrister, så også her er det varmen og kulden, der mødes. Eller hun kan være indsmurt i sort farve og lade sin krop sætte direkte aftryk af sin krop på væggen, så den ”mærkning” bliver til en levendegjort beretning og vidnesbyrd om menneskets tilstedeværelse i rummet og i tiden.

Hun spidder tiden. Og har nu gjort det i 45 år. Og derfor er hendes kunst i altid øjenhøjde med hverdagslivet og sætter fokus på det egentlige spørgsmål: Hvad er et (kvinde)menneske?

Udstillingen er et must see og en flot fødselsdagshilsen til den snart 70 årige kunstner.

Troels Laursen

Udstillingen kan ses til 28. april.

Se mere på www.randerskunstmuseum.dk


Faktaboks:
Kirsten Justesen (F. 1943) er uddannet klassisk billedhugger på Det Jyske Kunstakademi 1968 og det Kongelige Danske Kunstakademi i 1975. Hun har en baggrund i 1960'ernes avantgardemiljøer, hvor hun blev en pioner indenfor de tredimensionale kunstformer der inddrager kunstnerens krop som materiale. Disse eksperimenter førte hende i retning af den såkaldte feministiske kunst, der i 1970'erne forsøgte at tage livtag med traditionelle værdisystemer. Hendes senere produktion er en bredere undersøgelse af forholdet mellem krop, rum og sprog. I 1977 blev hun Cand. phil.

I forbindelse med udstillingen udgives publikationen: MY BODY IS MY TOOL. (80 s.) Gennem illustreret, og med tekst af Lise Jeppesen.

På udstillingen kan man også, (hvis man ikke er ked af at stå lige i indgangen), se portrætfilmen KIRSTEN JUSTESEN, venligst stillet til rådighed af Statens Museum for Kunst.