Troels Laursen

Tegner i Rusland i 100 årAnmeldelser

Posted by Troels Fri, December 08, 2017 14:57:12

100 ÅR I RUSLAND

Trykt i Nordjyske den 5. december med fem stjerner ud af seks

Tegner – 100 år i Rusland

Ide og redaktion: Louise Gomard

Foto: Henrik Sylvest

Antal sider: 112

Illustreret i farver

Pris: 300,-kroner

Blog image

Når noget er en by i Rusland, så er det som bekendt meget langt væk. Ja, så langt væk, at det lige så godt kunne være løgn og spin.

Rudolf Tegner (1873 – 1950) og hans kunst kunne på mange måde være en by i Rusland. I hans samtid var han udskældt og delvis miskendt. Hans kunst er meget markant og iøjnefaldende i kraft af sine voldsomme monumentale virkemidler, og blandt hans samtidige følte mange sig provokeret af skulpturernes størrelse og voldsomhed, måske på grund af den voldsomme kontrast til blandt andet Thorvaldsens klassicisme. Han boede i Paris i fire år, hvor han havde et lille atelier og var der sammen med blandt andet Niels Hansen Jacobsen, Jens Lund og J.F. Willumsen. Blandt de mest kendte af hans skulpturer i det offentlige rum er ”Herakles og Hydraen” i Helsingør samt monumentet ”Mod Lyset” (for Niels Ryberg Finsen), der står på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej ved Rigshospitalet.


Blog image

I 1916 erhvervede Rudolph Tegner det særprægede område i Kongernes Nordsjælland: Rusland. Og bogen er dermed en markering af hundrede året for Tegner og stedet. Her indfriede han sin drøm om at opføre et museum til sine værker i 1937-38. Han bestemte selv bestemt museets udformning både æstetisk og funktionelt, som udover at være en af de tidligst bevarede beton bygninger der bruger betonen både funktionelt og som æstetisk virkemiddel, var et meget visionært museum. Selve museets kerne er ottekantet og der er 11 meter til loftet. Langs kernen skulle lavere udstillingssale føres hele vejen rundt. Af økonomiske grunde er kun to af disse sale en realitet i dag. Rummene bliver kun belyst af ovenlysvinduer, som ikke kan distrahere museumsgæsterne med naturen rundt om museet.​ Tegner har bevidst forsøgt at fremme museumsgæstens følelse af at træde ind i et skattekammer, ved at lave indgangspartiet forholdsvis så meget mindre end selve bygningen. På den måde skal gæsten overvældes af dimensionerne og lyset, så snart man træder indenfor. Kunstneren ligger begravet under gulvet i den store midtersal. Han blev sænket ned i gravkammeret under gulvet i en stor egetræskiste i 1950. Hustruen Elna blev kremeret efter sin død i 1976 og ligger i en urne i soklen på statuen ”Apollon” ligeledes i midtersalen.​ Bogen er ikke blot et mindeværk, med et kig bagud, men meget mere fremadrettet i det, da Tegner og stedet Rusland bliver betragtet af 21 forskellige mennesker, der har skrevet om deres oplevelser eller tanker omkring Tegners museum og især Statueparken. De små erindringsglimt og sansninger er skrevet af kunstner Alexander Tovborg, kunsthistoriker Bente Scavenius, arktitekt Bjarke Ingels, kunstner Bjørn Nørgaard, anmelder og forfatter Bo Green Jensen, sangerinde Caroline Henderson, kunstner Erik Steffensen, auktionarius Frederik Bruun Rasmussen, skribent Frederikke Lett, kunsthistoriker og tidl. PETchef Hans Jørgen Bonnichsen, fotograf Henrik Sylvest, kunsthistoriker Henrik Wivel, kunsthistoriker Jacob Wamberg, kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, kunsthistoriker Lisbeth Bonde, forfatter Martin Kongstad, biolog Michael Stoltze, tidl. Ingengør og nu frivillig Ole Willerup, kunstner Suste Bonnén, forfatter Troels Kløvedal og museets egen direktør Luise Gomard, der også er idekvinden bag bogen. Det er spændende at læse, hvorledes kunstnere som den unge Tovborg, og den ældre Nørgaard, ser og sanser Tegner værker. Tovborgs tekst er meget indlevede i både værkerne og manden bag. Sangerinden Caroline Henderson skriver sødt om en date, hvor det eneste hun husker er Tegner, men ikke manden der inviterede. Alle skriver fint og sart om Tegner og hvad han betød og stadig betyder for dem. Til inspiration for andre. Et fint mindeskrift over en mand, der kunne havde været en by i Rusland, hvis ikke han selv flyttede derud og skabte sit eget sted.
Blog image

fotografen Henrik Sylvest har gennem et år har fulgt stedet og årstidernes og naturens skiften. Og du af det er der kommet nogle meget smukke billeder, der sat sammen med teksterne udgår meget flotte og smukke opslag i bogen, som er med til at skabe den specielle stemning, der på det sted og omkring Tegners værker, der står spredt rundt om i landskabet. Sylvest’s poetiske billeder gør bogen til et kunstværk i sig selv.

Troels Laursen



Bog om Verner PantonAnmeldelser

Posted by Troels Mon, December 04, 2017 12:49:23

Al magt til fantasien

Trykt i NORDJYSKE den 3. december med fire ud af seks stjerner

"Panton", af Ida Engholm og Anders Michelsen.

351 sider fyldt med illustrationer

Pris: 500, - kroner

Strandberg Publishing.

Blog image

At Danmark og møbler er et brand ude i verden, er ikke nogen hemmelighed. Der er stor fokus på dansk design af møbler og ikke mindst deres priser. Og fokus har været på de kendte som Jacobsen, Wegner, Juhl, med flere i en nordiske stil. Vildmanden Verner Panton (1926-98), der ikke holdt sig til træ og neddæmpede farver, har også været med, men har ligesom stået i baggrunden for de andre og ældre designere. Denne bog gør nu kendskabet til Pantons værker større og de 350 sider, får ikke mindst bragt han og hans værk, sat ind i en større sammenhæng. Det er et totalværk. Og det er flot gjort og udført, som når omslaget er blødt og skinagtigt og stilen er lagt, med mange lækre fotos i en der matcher designerens farverige fantasi og visionære verden.

Bogen er ikke en dissideret biografi, og sproget er ikke lettilgængelig, men den, der giver sig tid, også til at se illustrationer, for en totaloplevelse, af dette er legebarn, ikke bare i dansk, men også i europæiske design. Han blev efterspurgt og anerkendt uden for landets grænser, men trods hans opgør med den naturinspirerede enkel- og pænhed i dansk design, som han erstattede med plasticmaterialer og stærke farver, var han stærkt inspireret af store skikkelser i dansk designs guldalder. Ikke mindst ved at insistere på brugervenlighed og funktion. Som Arne Jacobsen, en af hans mentorer, udviklede også Panton en stabelstol, den støbte plastikstol Panton Chair, der er et ikon på linje med Y-stolen og Myren. Asger Jorn var også en inspirationskilde, fremhæver bogen, der når vidt omkring i Pantons samtid.


Blog image

Ligesom forgængere var han hele tiden optaget af nye materialers muligheder, og Panton formåede at forløse nogle af drømmene i 1960erne som afslappet livsnydelse. Og ofte blev hans design til totalinstallationer, der også var den rene kunst, uden dog at brugbarheden og funktionen fortabte sig i farver og smarte løsninger. For det var ikke hans projekt at indordne sig i en tradition, hvor man skaber enkeltstående skulpturer og får dem masseproduceret.

Blog image

Og derfor var hans møbler og lamper, altid tænkt ind i et bestemt miljø, hvor alle delene, form- eller farvemæssigt har indbyrdes slægtskab. Som den spektakulære og udødeliggjorte indretningsprojekt i Varna-palæet ved Aarhus bugten, mediehuset Spiegel i Hamborg eller næsten mytologiske Visiona 2-udstilling i Köln i 1970, hvor formgiverens fantasi fik fuldkommen frit løb. Dengang var der rynken på næsen, men han blev aldrig glemt og gemt væk, og nu her snart 20 efter hans død, trækker denne bog han for alvor frem i lyset igen. Og måske den kan inspirerer nutidens unge designer til nye veje, og at vi andre finder plexiglaslamper og møbler frem igen og at hans værker så vil tage endnu et trin op i auktionspriserne. Bogen tør give designen magten, der gav al magt til fantasien. En af de bøger, der godt kunne komme til at stå på manges ønskeseddel.


Blog image

Troels Laursen



Utzons UniversAnmeldelser

Posted by Troels Thu, November 30, 2017 14:07:19

Utzon i børnehøjde

Trykt i NORDJYSKE den 28. november med fire ud af seks stjerner

Utzons Univers

af Malene Abildgaard & Julie Dufour

Omfang: 172 sider, rigt illustreret

Pris: 250,- kr.

Forlag: Strandberg Publishing

Udgives både i dansk og engelsk udgave

Blog image

Da jeg var barn, og det er ganske vist næsten hundrede år og en madpakke siden, da havde vi Mekanosæt, Lego og Jørgen Glevin i s/h på fjernsynet. Det var et forum, hvor kreativiteten og fantasien fik afløb med skruer, klodser og gamle mælkekartoner og hæfteklammemaskiner. Fantasien og legen skabte ting. Nu skal der andre boller på suppen, og dog, denne bog er befriet for digitaliseringer og andet med skærm. Det er hovedet, hjertet og hændernes leg, der er sat i fokus, for bogen om Utzons Univers, er en bog om at tegne, skabe og ikke mindst lære. Ja, den har flere formål. Både til at inspirerer forældrene til at sætte gang i børnenes leg, men man fornemmer også, til at få børn og unge mennesker til at være innovative og derved skabe job herhjemme med den eneste råstof vi har: kreative hjerner. Så vi begynder tidligt, her fra 10 år. Så det er ikke blot til leg. Men grunden til at den her bog virker, skyldes, at det ikke er fortænkt, men fordi hans arbejdsmetode minder så meget om børns tilgang til verden og deres måde at opleve på: åbenhed over for det nye, udforskning og eksperimenter og ikke mindst nysgerrighed. Og han fandt inspiration til sin arkitektur overalt, på stranden, på rejser og på vandreture gennem den danske bøgeskov. Og sådan er de 16 små opgaver, der lægges op til i bogen også. Med få midler og materialer, kan der skabes rum og steder, så børnene får en oplevelse af rum og steder, hvad enten det er en hule, et hus i et træ eller andet. Opgaver, der handler om bygge i en anden kultur, eller med lys eller blot billige boliger, altsammen lige til at gå til, både med og uden en voksen ved hånden, forudsat at børnene er habile læsere.


Blog image

Bogen er rigt illustreret med både Utzons eget arkivmateriale og nyoptagelser. Og er skrevet af de erfarne arkitekturformidlere, Malene Abildgaard og Julie Dufour.


Blog image

Næste år ville den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, med både udgangspunkt og center i Aalborg, være fyldt 100 år, og det markeres selvsagt på alle måde det næste års tid. Denne bog er fin til at få en yngre generation i tale. Også uden de nødvendigvis har en arkitekt i maven, men bare gerne vil lege.

Troels Laursen



Den hemmelige Hammershøi-samlingAnmeldelser

Posted by Troels Thu, November 30, 2017 14:03:29

Den hemmelige Hammershøi-samling

Trykt i NORDJYSKE den 27. november med fire ud af seks stjerner

Henrik Wivel

Hammershøi i Davids Samling

Omfang: 128 sider, rigt illustreret

Pris: 200,-kr

Forlag: Strandberg Publishing

Udgives i dansk og engelsk udgave

Blog image

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) havde nogle stærke støtter i sin samtid, blandt andre tandlægen Alfred Bramsen, som skrev en biografi om Hammershøi og opbyggede en betydelig samling af hans værker. En anden samtidig fan var den tysksprogede digter Rainer Maria Rilke (1875-1926), som i flere breve udtrykker sin betagelse af Hammershøis maleri: ” Hammershøi hører ikke til dem, man skal tale hurtigt om. Hans værker er langt og langsomt, og i hvilket øjeblik man end begriber det, vil det altid give fuld anledning til at tale om det, der er vigtigt og væsentligt i kunsten”.


Denne betragtning lever Wivels bog til fulde op til. Den er kort, men præcis og en fin indføring i det Hammerhøi’ske univers. Man kan med fordel have kendskab til Hammershøi fra tidligere udgivelser af Wivel selv, men også af Poul Vads biografi fra 1988 og 2004. I nogle årtier efter sin død var Hammershøi ikke videre omtalt, men han er fra 1980'erne blevet en internationalt anerkendt kunstner med store udstillinger i blandt andet Paris, New York, London og Tokyo. Og priserne på hans værker har taget himmelflugten.

Hammershøi kom fra det radikale borgerlige miljø i København og modtog allerede som otteårig undervisning i tegning, og i efteråret 1879 begyndte han på Kunstakademiet, hvor han blandt andre havde P.S. Krøyer som lærer. Han lignede ikke sin lærer eller andre samtidens malere, og Krøyer var klar over, at her var et særligt talent, man nok skulle lade passe sig selv.


Blog image

Bogen er ikke blot endnu en bog om Hammershøi, men et spændende indblik ind i den ”hemmelige” Hammershøi-samling i hjertet af København i Davids Samling, der nok er mest kendt for sin enestående samling af kunst fra den islamiske verden, men med sine 14 malerier og kultegninger hører museets Hammershøi-samling i dag til blandt de fire største i verden. Wivel skriver om det underfulde i Hammershøis skygger og solstråler, og ofte mennesketomme stuer, hvor fraværet kommer til at fremstille et intenst nærvær. Wivel giver os også historien om stifteren af Davids Samling, højesteretssagfører C.L. David (1878-1960), og om hvordan han omskabte ejendommen ved Kogens Have til en enestående kunstsamling. Han nærede stor kærlighed til dansk malerkunst fra perioden 1890-1920, og han indkøbte blandt andet værket: ”Åbne døre” (2905), som regnes for et af kunstnerens absolutte hovedværker.


Blog image

Bogen bedste del, set herfra, er de fine analyser Wivel laver og åbner op for i halvdelen af bogen, hvor de 16 værker, der findes i samlingen. Analyser der kommer langt omkring i forhold til kunstneren liv og hans samtid, og der ikke bare bliver ”name-droppes”, men hvor andre kunstnere sættes ind i en relevant sammenhæng via Wivel store kendskab og indsigt. Bogen fremmales en kunstner, der var tæt knyttet til familien, med en mor, som anså sønnen for at være et geni. Og hvis hustru, Ida Ilsted, hvis nakke er verdensberømt og som også er vist i det genfundne værk, der er dukket op på bagsiden af et andet værk. Og som for tiden kan ses i Davids samlingen. Bogen er gennemillustreret med gode gengivelser af de omtalte værker. Og husk nu, at nyde det elegante sprog, som Wivel, leverer hele vejen igennem dette lille, men vægtige bogværk.

Troels Laursen



Poul Janus Ipsen på VKMAnmeldelser

Posted by Troels Thu, October 26, 2017 21:00:29

Moden frugt

Trykt NORDJYSKE den 23. oktober med fire stjerner ud af seks

Poul Janus Ipsen – Forbuden frugt

Vendsyssel Kunstmuseum

Hjørring

Indtil den 7. januar 2018

Blog image

Historien om mennesket og frugten, både den modne og den forbudte, begynder da slangen lokkede Adam og Eva til at tage et bid af æblet fra Kundskabens Træ, spiste de forbuden frugt. Konsekvensen var hård og ubarmhjertig. Efter Syndefaldet udviste Gud dem fra Paradisets Have, og siden da har den modne frugt i mange sorter været tillokkende, pirrende og fristende, måske netop fordi den er forbudt. For maleren, grafikeren og skulptøren Poul Janus Ipsen (f. 1936) har den forbudne frugt været et gennemgående tema i mere end 4 årti. Det vises omkring 80 malerier, relieffer og skulpturer fra kunstnerens livsværk, udvalgt med særligt fokus på de store livstemaer, som fylder mest i hans værk: myte, erotik, miljø, forfald, liv og død. Alt sammen nøje og meget sammenhængende udvalgt af kunsthistoriker Anne Lie Stokbro. Hun har også skrevet den lille tryksag, man kan få for en tyver, til udstillingen. Et skrift, der kunne fortjene at udkomme som en rigtig bog. Ipsen trækker på mange genrer, og 80’ernes postmoderne tid, hvor alle ideologier og ismer, herunder stilretninger, var nedbrudt og man kunne stykke sammen af stumperne, mere end fornemmes i farverne og materialevalg, fra dyreknogler, fuglevinger, drivtømmer, og ikke mindst i motivvalg. Hans sanselige værker har træk fra både barok, surrealisme og popkunst, og kredser om menneskets syndefald i en moderne verden, hvor mennesket egoistiske dumhed og misbrug af verdens ressourcer og brug af genmanipulationer. Og derved gør sig skyldige i at foræde sig på den forbudte frugt.

Blog image

De seneste værker, hvor han nu er vendt hjem til Danmark, Bogø, fra New York, har en del økologiske overtoner i sig. Naturen fylder mere i de senere værker, som rent landskabsmaleri. Og her ligger hovedvægten af værkerne fra 97 og frem. Landskabet og nationalfuglen, svanen og Dannebrog går igen i flere værker. Hans leg med symbolerne åbner op for mange betydningslag. Det ironisk og det er dybt alvorligt ment.

Det store maleri ”De tre gratier”, der er kommet til udstillingen efter åbningen, er et eksempel på kunstnerens legende livtag med billedkunstens store motiver og temaer. Kæmpemaleriet, der består af tre lærreder, på næsten 2,5 x 3,5m, giver en dyb personlig fortolkning af de tre gudinder for ynde, skønhed og kreativitet, som siden den græske antik er blevet skildret som underskønne, nøgne kvinder. Træet, naturen, får også her sin plads.

Blog image

Selvportrætterne er et spændende kapitel for sig. Ofte vil portrætter koncentrere sig om øjne og hånd, og attributter, som forbindes med den afbilledede, men hos Ipsen, har han ofte blokeret øjnene med grøntsager eller andet, så der både er tale om en maskering og en demaskering. En tilsløring og en afsløring, af både manden og mennesket som sådant. Det er komplekst, og der er tale om en kontrolleret vildskab. Udstillingen er generøst ophængt med mange værker, eller plukkebare frugter, uden nogen forstyrrer hinanden. Det er en vellykket udstilling, der ligesom kunstneren, har noget på sinde, så både den umodne, den modne og den rådne frugt, får mindelser frem om Vanitas, og forfængelighed rimer råt på forgængelighed.

Troels Laursen

Blog image

Peter Max-Jakobsen nyeste værkerEssay om kunst og kunstnere

Posted by Troels Wed, October 25, 2017 16:47:30

Compounds

Peter Max-Jakobsens nyeste værker

Af Troels Laursen. Trykt i Kunstmagasinet Janus, september 2017

Blog image

Det skulpturelle maleri

Peter Max-Jakobsen maler altid uden model. Massevis af tid er tidligere brugt foran menneskekroppe med en blyant og en blok, så kroppens linjer ligger hel indgroet i kunstnerens hånd og tanke. Lemmerne og kroppen er sanselige og virkelighedstro. Den næste 3D-agtige måde, hvor på Peter Max-Jakobsen tegner og slår sine streger på lærredet, er skulpturelle. De bliver til figurer, der træder ud i rummet og fortæller ikke blot om et møde, en forbindelse, men bliver også selv en monumental forbindelse mellem værket og beskueren.

Klassicismen findes i Peter Max-Jakobsens værker. Ikke som genkendelige temaer fra hverken antikken eller danske Bertel Thorvaldsens figurer, men i den måde, som mennesket er stillet an på. De viser mennesket, stillet frit, uden dog at være svævende frie i luften, men altid i en sammenhæng med andre eller noget. Figurerne findes over for hinanden. De findes og fremstår i relationen.

Det er livet op i ansigtet. Det er Virtual Reality, virkeligheden, som den ses, uden elektroniske forhindringer, foran udsynet. Og indsigten.

Blog image

Den musikalsk gentagelse

Det musiske i Peter Max-Jakobsens værker, kan næsten mærkes i det serielle, der oftest findes i værkerne, især når man ser dem samlet. Menneskekroppen og dens bevægelse går igen i de fleste af hans værker. Menneskekroppen er som et tema i et musikstykke, der gentages i variationer gennem hele symfonien.

Lemmerne og legemet, er frosset fast i en bevægelse i et splitsekund og alligevel i en rytme, der forsætter og fortoner sig og dukker op i en ny sammenhæng eller forbindelse i et andet lærred. Fornyelsen sker i en gentagelse af temaer, der varieres uendeligt. De flyver rundt i et rum, der er uden for tiden og som skaber deres egen verden.

De forskellige værker, samlet set, kunne opfattes som stillbilleder fra en film.

For hans værker, er serielle og dog står hver enkelt værk momentan og for sig selv, og samtidig er hvert enkelt værk en del af en række, der til sammen er som en hel film.

Menneskekroppen i Peter Max-Jakobsens værker bliver både et holdepunkt og et udgangspunkt for det videre indhold. Kroppene er konstante. Kunstneren fryser et øjeblik fast. Holder det konstant. Bevægelsen er sat i stå. Låst fast. Og forenklet. Men kun for at vise forskydningen i kroppen. En form, der hele tiden ligger der, men som forskyder sig, så der skabes et øjeblik.

Øjeblikket mangler altid noget, nemlig det der gik forud og det der kommer.

Øjeblikket er altid kun en del af det hele. Og dog, det hele ligger i øjeblikket. Alligevel og allerede. Iboende, som en konstant faktor, der blot er forskudt. Og noget nyt opstår i forskydningen.

Den konstante krop fornyes i forskydningen. Sammenhængen bliver en anden, sådan som øjeblikket står. Rykket ud af sin første sammenhæng. Ud af det øjeblik, den blev fanget i. En ny sammenhæng. Et nyt øjeblik, der forenkles.

Peter Max-Jakobsen forenkler sit materiale. Det forvandles, mens det forenkles. Ikke for at gøre noget simpelt, men for at tydeliggøre. Tydeliggøre bevægelsen. Tydeliggøre kroppens konstanthed og kroppens forskydninger. I tid og i rum. Tiden låses fast. Mens rummet udvides til alt det omkring de to. Rummet ændrer sig. Rummet forskyder sig.

Kroppen bliver ugenkendelig i sin enkelhed.


Blog image

Og dog er kroppen den samme. Kroppen er konstant. Menneskekroppene er fikseret fast på lærredet i forskellige faser af en bevægelse, i forvredne robotagtige stillinger der leder tankerne hen på aggression, smerte, ømhed og erotik. Nogen gange er det holdt i en hel enkel streg og andre gange med en meget stor farvepalet i mangfoldige nuancer indenfor samme skala af farver. Men altid med en heftighed og alligevel med en lethed i deres sikre og store strøg. Peter Max-Jakobsens menneskekroppe, er nærmest penseldeformerede kroppe, der giver mindelser om Francis Bacons portrætter og det gælder også rummet, kroppene er i, og den relation de optræder i og de ting, de er i samspil med. Fra stole, gulvbrædder, træstykker og ikke mindst andre kroppe. Og altid i sammenhængende og en i sammenspillet poesi.

Blog image

Forbindelse

Peter Max-Jakobsens tidligere fascination af elektronik, som da han lavede egne instrumenter ud af andre elektroniske maskiner, som dog altid har været bundet til og sat i relation til den menneskelige krop. Både kroppens lyd med stemmen og det fysiske i at få lyden ud af maskinen. Det handler om mennesket, både som sindstilstand og kødelig krop, og de forbindelser, vi laver gennem vores liv. Det handler om relationen og mødet mellem mennesker, mellem køn, mellem det vi deler og det vi omfavner. Mødet i hans værker er altid til stede i hans værker. Kabler og ledninger, eller næsten blodbaner binder kroppene sammen, alt sammen meget detaljerigt, så forbindelser brydes eller opstår. Der bindes løse forbindelse, som måske kun anes i værkerne, eller livet, men som er der, i deres næsten gennemsigtighed, som det der ligger bag, og som forbinder i en evig bevægelse og stadig skiftende, men altid med et remtræk til eksistensen og virkeligheden mellem os. Kroppen er mere end et objekt, den er også et subjekt. Et jeg, der bliver til i mødet med et du. En krop, der bliver til ved mødet. I forbindelserne. I netværket. I et poetisk møde, der finder sted og er, der hvor kunsten er.

Blog image

COMPOUNDS: Ordet kommer af engelsk compound = ”sammensætning”, af latin componere ”sætte sammen”.

PETER MAX-JAKOBSEN (f.1973) er uddannet i både billedkunst og musik i Den Haag, på the Royal Conservatory and the Royal Academy of Arts, (1998-2002) i Holland, hvorefter han underviste samme sted i en periode. Efter nogle år i København er han nu tilbage i Nordjylland. Han har tidligere udstillet på Vendsyssel Kunstmuseum og på Vestjysk Kunstmuseum og Himmerlands Kunstmuseum.

I oktober er han udstillingsaktuel, med sine nyeste grafiske værker og oliemalerier, i Galleri Wolfsen i Aalborg. www.petermax-jakobsen.dk





Axel Locher - Fanget i gips på Skagen MuseumAnmeldelser

Posted by Troels Wed, October 25, 2017 16:20:43

Indfanget i detaljen

Trykt i NORDJYSKE den 18. oktober medfem stjerner ud af seks)

Fanget i gips

– Axel Lochers teaterstatuetter

Skagen Museum

Indtil 2 april 2018


Blog image

Atter engang viser museet i Skagen, at de forstår at udnytte deres tilbygning. Disse mange små gipsfigurer er stillet op som på en scene i den mørke teatersal, med hvert sit følgespot ned over skuespilleren, sangeren eller danseren. Det er ganske delikat opstillet og vi ledes rundt mellem figurerne og man genkender rollerne og peger og nyder. Udstillingen viser billedhuggeren Axel Lochers ( 1879-1941) værker og især hans statuetter af datidens skuespillere, balletdansere og operasangere. Blog image


Blog image

Han var søn af skagensmaleren Carl Locher og boede og arbejdede en del af sit liv i Skagen. Udstillingen bærer den rammende titel: ”Fanget i gips”, og det handler netop om at fange det flygtige i det evige, at fange en scenekunstner, i deres roller i fuldt kostume og midt i deres rolle eller karakter.

Blog image

Og disse små statuetter, der blev populære fra den franske kunst i 1800-tallet, tænk blot på Edgar Degas små nydelige balletdansere, hvor statuetten er mindre end en statue og dermed noget der kunne være i ethvert hjem. Og Axel Lochers porcelænsarbejder fandt da også vej til mange danske hjem, og mange vil nikke genkendende til figurr som Malkepigen, Redningsmanden og Beslagsmeden. Lochers blev som ung billedhugger, efter aat han havde været elev hos Bissen, knyttet til Bing & Grøndahl under J.F. Willumsens kunstneriske ledelse. Locher arbejdede med Willumsen på fabrikkens bidrag til Verdensudstillingen i Paris i 1900 og udførte hertil bl.a. den monumentale vase Nat og Morgen, der også er med på denne udstilling, i den del, der handler om andre værker end dem der knytter sig til scenen. Herunder de monumentale figurer af kvinder og mænd, der står i spiret på Christiansborg og Rytterstatuen af Chr.X på slotspladsen.

Blog image

Men det er de små statuetter, der løber med al opmærksomheden, så meget fortælling og så detaljerigt, at man næsten kan høre Poul Reumerts diktion, eller genopleve ”Jeppe på Bjerget” i Olaf Poulsens skikkelse eller dennes nevø Johannes Poulsen, som spradebasse i Holbergs ”Jean de France”. Denne Johannes Poulsen var i øvrigt gift med balletdanserinden Ulla Poulsen, som senere kom til Aalborg teater. Hun var også model til Lockers ”Lille Havfrue”, som står i museets have. Bodil Ipsens imposante krop i en renæssance kjole som ”Maria Stuart”, ja de er der alle. Fra Oehlenslaegers ”Aladdin” til Shakespeares ”Hellig Tre Kongers nat” og en del derimellem af Holberg. Samt operasangere, som i den sjældne opførte ”Kaddara, af H. Børresen, der foregår på Grønland. Komponisten overtog i øvrigt Drachmanns hus efter dennes død, og sådan er der hele tiden referencer til Skagen, så vi også for en lokalhistorisk vinkel sammen med det store danske kunsthistoriske. Det er skulptur, skuespil og Skagen i et. Det er fint og levende og nøjagtigt gjort, med et lille løftet øjenbryn, en hævet arm, eller en hængende vom.

Blog image

Flere af figurerne i gips er bemalet af Lochers hustru, maleren Jo Hahn Locher, som han mødte på porcelænsfabrikken, og hendes sarte arbejde giver gipsens hvide overflade varme, detaljer og karakter. Kataloget til udstillingen er flot og med til at fange oplevelsen, når man vender hjem. Locher fangede øjeblikket i nuet og fastholdt det i evigheden, i gips. En virkelig seværdig udstilling.
Troels Laurse



Barbermaleren John ChristensenAnmeldelser

Posted by Troels Wed, October 18, 2017 09:32:21

Den malende barber

Trykt i Nordjyske den 16. oktober med fire stjerner ud af seks

Barbermaleren John Christensen

Hanne Abildgaard

299 sider

Pris: 400 kr.

Gads Forlag

Blog image

Da maleren John Christensen (1896-1940) døde, blev han prist for sin indsats som kunstner og begrædt for sin tidlige bortgang, kun 43 år gammel. Og flere mindeudstillinger kom i tiden efter. Han havde, trods modstand fra familien og uden egentlig kunstnerisk uddannelse, været en central og anerkendt skikkelse i mellemkrigstidens kunstneriske miljø i København. Han fik dog aldrig en fast plads i kunsthistorien, og huskes først og fremmest som ”den malende barber” eller ”barbermaleren”. Det råder denne kunsthistoriske monografi god bod på. Der er tale om en på mange måder sørgelig livshistorie, som vi, med en sikker guide i Hanne Abildgaard, følger fra fødsel til død.


Blog image

Hans udstillingsdebut fandt sted i 1928, og i løbet af det følgende årti opnåede han en nærmest kultagtig status. I 1932, var han med til at stifte sammenslutningen Koloristerne, sammen med blandt andre billedhuggeren Knud Nellemose (1908 -97), der stadig er kendt for sine motiver fra sportsverdenen. Kunsterne som Jens Søndergaard og Henry Heerup var han også beslægtet med. Heerup lavede endog hans gravsted, som vennerne samlede ind til. Koloristerne findes stadig som gruppe, med blandt andre nordjyske kunstnere som Kurt Tegtmeier og Poul Winther.


Blog image

Bogen er ganske flot med talrige illustrationer i et fint layout, og en imponerende viden er fundet frem og sat ind i en både kunsthistorisk, men i høj grad også i en kulturhistorisk ramme om Nørrebro, fra en svunden tid, hvor Københavnerbydelen blev sammenlignet med et eksotisk Paris. John Christensen havde et blik i sine værker, for for det sociale, det demokratiske og det folkelige i den tid, hvor velfærdsstaten blev formet. Med barbersalonen på Kapelvej, hvor han boede med kone og to døtre, som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i al dens mangfoldighed. Og hans værker, flere end 200, blev købt i samtiden af både samlere og museer, fra Statens Museum for Kunst til Randers og Aalborg Kunstmuseum (nu Kunsten). Han blev omtalt i sin egen tid, som ”vor tids Van Gogh”. Malere som Chagall, med flyvende elskende over byen havde han også ligheder med, om end i sin egen københavnske stil med en særlig evne til at forene indtrykkene af det mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistents Kirkegård med fantasi og poesi. Og netop kirkegården og dens levende og døde skikkelser optræder i mange værker, så mange, at man efterfølgende ofte har spekulereret i, om han viste at knokkelmanden åndende ham i nakken. Anmeldere fandt det både makabert og poetisk. Og ofte var der et skævt humoristisk blik i al alvoren.


Blog image

Monografien mister en anelse højde til sidst, for mange gentagelse om hvem der ejede hvilke værker, giver den i øvrigt meget læseværdige bog en lidt tung afslutning. Men en markant udgivelse, om en tid og en glemt om end vigtig maler i sin tid, er bogen, og dermed med til at genindsætte barbermaleren i sin rette sammenhæng og betydning for dansk kunst i 30’erne og frem til i dag.


Blog image

En udstilling med den malende barber, kan lige nu ses i Arbejdermuseets festsal, København, indtil årets udgang.

Troels Laursen


Blog image