Troels Laursen

Korridor og Far from Home - på ARoSAnmeldelser

Posted by Troels Fri, December 14, 2018 12:31:18

Hjemmefra

Begge trykt i NORDJYSKE den 12.december med
fem ud af seks stjerner

Do Ho Suh - Korridor

Indtil 17. februar 2020

fem ud af seks stjerner

Far From Home

Indtil november 2020

ARoS, Aarhus Kunstmuseum, Aarhus

Blog image

Hjemmet, eller manglen på samme, er omdrejningspunktet for hele to af udstillingerne på ARoS lige nu. Og med et hjem følger der også et ude. Så rejsen ligger ligesom gemt inde i det at tale om et hjem. Et hjem at være i og et hjem at forlade, og et hjem at vende tilbage til. En ren dannelsesrejse som i de gamle eventyr og religiøse fortællinger. Hjem til mor og far, eller hjem til Paradiset. Og vi begynder ude.


Blog image

Den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh (f. 19621962 i Seoul i Sydkorea. Han flyttede som 29-årig til USA), viser sine rumkonstruktioner skabt i gennemsigtigt tyl. De enkelte passager er dybt personlige og særlige for Suh, da de er ”afstøbninger” af korridorer, passager og entréer fra de hjem, han har boet i Seoul, Berlin og London. Bevægelsen fra (stof)rum til (stof)rum bliver for Do Ho Suh et symbol på hans egen rejse fra land til land eller fra sted til sted i livet. Det hele er i naturlig størrelse, så man går rund inde i dem og kan tage hele turen igennem de meter, eller man kan tage en nødudgang og se det hele lidt ude fra, inden man træder ind igen. Det handler om hvad hjem er, når vi lever i en globaltidsalder, hvor det moderne menneske lever som en nomade uden blivende sted. Hans rum er gennemsigtige, alle detaljer er med, fra røgalarmer til stikdåser. Men bag flotheden og håndværket er der mere på spil. Væggene skaber ganske vist rum, men de er illusioner og er følelsen af hjemme mere en mental tilstand end det er nogle fysiske vægge, der skaber rum. Stoffet giver en teltoplevelse og dermed nogle midlertidige rum, hvor man altid er på vej. Kunstneren kalder selv installationerne for Hubs, som en form for ”centrum for aktivitet”, hvorfra kreativitet og liv udspringer. Gennemgangsrum og passagerum uden egentlige opholdsmæssig funktion, bliver hos ham således ophøjet til at have en langt vigtigere funktion end vi normalvis tillægger dem. Og hans personlige immigranthistorie bliver til alles historie. Fascinerende og tankevækkende er turen gennem korridoren, der fører alle steder og ingen steder hen.


Blog image

Det samme er på færde, i museets andet udstilling, efter idé af bl.a. stedets direktør Erlend G. Høyersten: Far From Home, der er den sidste udstilling i en trilogi baseret på museets samling, der viser, hvordan man som museum kan vise og tale om relevante temaer i vores samtid gennem tekst, format, iscenesættelse og værksammensætning. Hvor de to første udstillinger havde globalt perspektiv, er denne så at sige vendt hjem og helt ind i individets mentale sfære. Fra den globale verden til den enkeltes oplevelse af at være hjemme i denne verden. Det er værker man ikke har set længe eller der er gode gensyn i en sammenhæng. Og viser, at et museums samling aldrig er stivnet, men at en hver tid kan finde sin identitet eller mangel på samme i de værker, der findes på stedet. Det er godt lavet. Og det er lavet i en scenografi, hvor man bevæger sig rundt i rum, med værkerne, og hvor underlaget skifter, fra beton til grus. Det er stemningsskabende. Og det åbner op for iagttagelserne. Og man bliver selv ligesom de andre gæster en del af rummene og værkerne, en del af rejsen langt hjemme fra. Alle de mange værker er selvstændige med optræder som en helhed. Og dog skal der fremhæves nogen, om end de kendte, så rykker de stadig i en.

Blog image

Som nu Jani Leinonen’s (f. 1976) værk, der handler om at være hjemløs. For findes der hjem, så er der også nogen uden. Værket består af gadetiggeres skilte, der på forskellige sprog spørger os om, lidt småpenge, eller mad. Hvert skilt er udstyret med et bynavn, som angiver, hvor skiltet af kommer. Disse skilte er indrammet i tykke guldrammer, der giver mindelser om den klassiske og kostbare kunst. Men, det et trist syn, der møder os bag glasset. Når vi møder skiltene i hverdagen, er det sjældent, at vi stopper og læser, hvad der står. Værket er stærk i al sin enkle og barske realitet. Eller Banaan Al- Nasser’s (f.1982) paraboler, der henter informationer hjem ude fra verden, måske endda, hvor man engang selv kom fra. Som en digitalnavlestreng forbinder disse plader forskellige verdener og skaber fælles skab og sammen hæng, flugt og isolation. Ud- og hjemlængslen oser ud af de runde plader. Og så er der klokken, af FOS (f.1971), der hænger flere steder rundt i udstillingen, klokken, der falder i slag med jævne mellemrum. Klokkerne gør os lyttende og får os til at stoppe op og klokkens klang binder tider og steder og mennesker sammen, fra cykelklokker og bedeklokker til skibsklokker og dørklokker. De kalder ud og hjem.

Blog image

Marianne Heske (f.1946) viser en 350 år gammel tømmerhytte, har sin oprindelige placering i Tafjord i Norge. Ved siden af den oprindelige hytte har hun installeret en støbning af hytten i glimtende kunstharpiks. Mens kopien aldrig ville kunne klare sig i naturen, har den oprindelige hytte fungeret som ly mod vejr og vind for dyr og mennesker i fjeldene. At skaffe sig ly danner en forskel mellem inden for og uden for: yder siden som det fremmede og inder siden som det tilvante. Et værk, der drager. Rune Bosse (f.1987) har han dissekeret et træ og dernæst flettet det sammen igen, så forskellige års tider mødes igen. Ved at fastfryse øjeblikket, ser vi det kendte i et nyt lys. Der ligger en kraft i at have afstand til noget og en tyngde i at kende sine rødder. Sit hjemsted. Flere kunne nævnes, for udstillingen skal opleves som en helhed. En tur langt hjemmefra og hjem igen. Nogen gange måske endda nedenom og hjem.

Blog image

Begge udstillinger er en som slags rite de passage. En overgangsrite, der handler om en udskillelsesfase, hvor mennesket må væk, ud på rejse, og så dette tomrum i livets overgangsfaser, mellem hjem og ude, i en grænsefase, som ender i at mennesket bliver optaget i hjemmet eller gruppen igen, som et ganske nyt menneske. Det handler om følelsen af at være hjemme og alt det, som eventuelt hindrer os i at være hjemme et sted. Det handler om at rejse ud, for at komme hjem, hvad det så end er. Fysisk eller mentalt.

Troels Laursen

Blog image

Jorn som ClevinAnmeldelser

Posted by Troels Sun, December 09, 2018 11:14:11

Jorn Clevin

Trykt i NORDJYSKE den 7.december med seks stjerner ud af seks

100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet

Udgivet af Museum Jorn i samarbejde med Nordea-fonden

Gratis til alle børn i første klasse

Bestilles via museets hjemmeside

Blog image

Denne bog er genial. Så er det sagt. Og den er endda allerede en bestseller, for med forudbestilling på over 25.000 eksemplarer af Museums Jorns bog til børn i første klasse fra mere end 600 skoler. Målsætningen er, at alle fra årgangen skal have et eksemplar.

Måske skulle man ikke nævne Clevin her, og i stedet nævne Shane Brox, da de fleste børn i dag sikkert kender ham bedre end ham Jørgen med selerne. Men hos begge handler om fantasi og leg. Og hos Jorn handlede det om at sætte den fantasien fri. Og se hvad der sker. Bogen indeholder 100 sjove kunst-eksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Og der kan alle være med. Uanset alder og gerne på tværs af netop alder, så hvad enten man er til Clevin eller Shane, så er der livsglæde og fællesskab med i denne bog. Der er lagt op til, at de 100 eksperimenter laves i samarbejde mellem børn og voksne.

Blog image

Familien kommer til at bruge fingre, tæer, glaskugler, en cykel, en kartoffel, kartoner fra cornflakes og en masse andre ting, som kan findes i penalhuset, køkkenskuffen, køleskabet eller naturen. Men først og fremmest aktiveres fantasien. Det handler om at bruge hænder, fantasi og om at have det sjovt. Det er Jorns univers, der leges med, han er inspirationskilden. Dermed får kunsten den funktion, som mange kunstnere er optaget af: at man kan tale kunst ind i en hverdag. Der er gode ideer til selv at lave maling, hvorledes den maling så bruges til at dekorerer en væg derhjemme med vandballoner (den side er i øvrigt mærket: farlig!) og hvordan man laver kunst med lommelygten og hvordan man trykker ved brug af grøntsager. 100 gode ideer, som alle kan gå i gang med fra en ende af. Materialerne er dem man har i forvejen i skufferne og skabene derhjemme. Kun fantasien sætter grænser.

Blog image

Og dertil kommer at bogen efterhånden som der arbejdes med, selv bliver et kunstværk, med billedvævning a la Jorn og Wemäere på bagsiden og med en bemalet forside. Kommer man hele vejen igennem bogen er familien næppe hel den samme som før. Bogen bliver familiens egen. Det er genialt.

Troels Laursen
Blog image

Foto alle frigivne af museum Jorn.

Faktaboks: Bogen ”100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” er et produkt af flere års arbejde udført af et team på Museum Jorn: Karen Friis, Mette Hanghøi, Kirsten Tholstrup, Lars Hamann, Katrine Nør Andersen og Niels Povlsgaard. Bogen er grafisk tilrettelagt af Malene Hald. Museum Jorn forærer et gratis eksemplar af bogen til alle elever i 1. klasse. Skolen bestiller blot et klassesæt via museets hjemmeside www.museumjorn.dk.



Ny biografi om KviumAnmeldelser

Posted by Troels Thu, December 06, 2018 21:27:28

Cirkusdirektøren

Trykt den 3. december i NORDJYSKE med tre stjerner ud af seks

Michael Kvium – Den nådesløse

af Birgitte Ellemann Höegh

360 sider med flere illustrationer

400,-kroner

Gyldendal

Blog image

Der er ret langt fra det portræt, som gives i bogen af manden bag rigtig mange portrætter, hvor han selv hel og ganske nådesløst udleverer mennesker portrætteret, som idioter, debile og vanskabninger, alt det, der har, givet ham et eget tillægsord: kviumsk.

Bogen er lavet ud fra mange timers samtaler med Kvium i hans værksteder og boliger i Nordsjælland, i København og i Spanien samt ikke mindst med de mennesker, der kender ham bedst: ægtefællen, sønnerne, kollegerne, søskende og venner og museumsfolk.

Det er en meget elskværdig Michael Kvium, vi møder i denne nye biografi over en af de væsentligste kunstner herhjemme lige nu. Han er en slags cirkusdirektør over en masse underlige skabninger, som folk enten frydes eller gyser over. Og netop cirkusset er central i bogens opbygning, da den veksler mellem erindringen, og tanker om kunsten og så en udstilling: ”Cirkus Europa” der bygges op imens på Arken sidste efterår. Udstillingen blev en stor succes med publikumsrekord på 100.000 gæster. Det er her vi møder mennesket og kunstneren. Her følger vi Kviums skitseringsfase, planlægning, kreative metode, og samarbejde med andre, og vi ser, hvordan en stor udstilling vokser ud af kunstneren, der hele tiden både tvivler og håber, og som på trods at dette, finder en drift i netop det at frygte for fejlen og fiaskoen. Vi oplever en skabelsesproces. Det gør vi også i forbindelse med hans beretninger om portrætterne af Dronningen og Poul Nyrup. To forskellige opgaver på alle måder. Bogen er velskrevet og nem at læse. Meget er ikke nyt. Dem, der har set filmen: ”Det skinbarlige øje” fra 2013, af Peter Klitgaard, om Michael Kvium får ikke så meget nyt med sig. Bøger om den 62-årige kunstner findes der flere af, men de er typisk knyttet til en udstillings værker. Denne udgivelse er den første egentlige biografi, der forsøger at komme tæt på både kunstneren og mennesket Michael Kvium. Det lykkes dog aldrig hel. Manden er meget bevidst om, hvad han lukker ud og ingen kommer hel under huden på mennesket, der altid udviser en nervøst, men altid styret holdning. Vil man andet, må man ty til hans kunst, hvor man ofte kan genkende hans eget ansigt og krop, med de tydelige ører.

Bogen har en spændende del, der omfatter Kviums elevtid på akademiet. Det er et barsk portræt af et uddannelsessted, hvor knive ligger i ærmerne og hvor der skabes venskaber der holder. Det kræver sin m/k, at gå der, i hvert fald den gang. Frænde er jo frænde værst. Og vi er ikke i tvivl om at det var en svær tid. Og det giver en indsigt, der ellers sjælden er til stede.

Derudover er det fortællingen om en opvækst i Horsens i et strengt katolsk hjem og det katolske har han fælles med vennen og kollegaen Christian Lemmerz, som han skabte performancegruppen ”Værst” i 1981 sammen med og bl.a. Erik A. Frandsen og Lars Nørgård. Deres arbejder og film fortælles der også om og man fornemmer at den periode er hel central for Kviums udvikling som kunstner og en tid han nok savner engang imellem. Fra den periode kommer flere af de kviumske figurer fra. Kvium fortæller om det vigtige i tidligt at skabe sig et kreativt rum og tilflugtssted som del af en søskendeflok på otte og med en mor, der hele tiden vaklede på randen af nervøst sammenbrud og om ungdommen i motorcykelmiljøet i Horsens, og som gjorde ham til en outsider på akademiet de første år. Bogen veksler mellem denne med udstillingen fornyelig til Arken, og så kunstnerens fortid, det skaber en dynamik, der gør bogen læseværdigt og samtidig får placeret Kvium ind i en nyere dansk kunsthistorie, som han på engang er en del af og står ved helt siden af. Der er også tale om en bog, der viser flotte værker af kunstneren, men mennesket finder vi ikke hel, biografien løfter kun en lille flig: Det er mere cirkusdirektøren, der styrer sin manege med hård og nådesløs pensel.

Troels Laursen



Ny Nordatlantisk kunst i HobroAnmeldelser

Posted by Troels Mon, November 26, 2018 15:42:23

En rejse i Nordatlanten

Trykt i NORDJYSKE den 25. november med fire ud af seks stjerner

Nordatlantiske Strejftog

Billedkunst og mode fra Grønland, Island og Færøerne

Kunstetagerne, Hobro

Indtil den 28.december

Blog image

Titlens brug af ordet ”strejftog”, henviser til, at vi via udstillingen, kan tage på en tænkt rejse. En rejse uden, at komme ud af stedet. Og godt rundt kommer vi, til de tre lande, Grønland, Færøerne og Island.

De har gennem tiden haft stor tilknytning til Danmark, og kunsten var tidligere præget af det danske og først fået meget mere selvstændigt udtryk, via de hel gamle og oprindelige kulturer, inden for de seneste år.

Og på denne udstilling er der tale om ikke færre end 19 kunstnere og hele 127 værker, fordelt over tre etager, der viser både smykker, tøjmode og billedkunst og nogen gange det hele på engang. Det er meget. Men skiftende mellem materialer og udtryk skabes en god helhedsfornemmelse i opstillingen og et godt indblik i hvad der sker der ude i Nordatlanten lige nu. Og mellem de mange bud skal der her strejfes nogle af de mest markante værker.

Landskaberne, landet, havet og horisonten, der ude i havet har altid spillet en rolle i disse landes kunst, og selvom den er mindre nu i en globaliseret verden, og eksperimenterne træder frem, så er den synlig til stede i det meste. Også på smykkesiden, hvor landet og havet er tilstede på sin måde i smykkernes farver, former og sten. Så små de end er, så er blandt andre færøske Turid Nolsøe Mohr’s formfuldendte smykke som, at bære et stykke af naturen deroppe fra. Og den viste nordatlantiske moderne tøjdesign trækker på lange traditioner. Færøske og islandske striktrøjer og grønlandsk sælskindstøj og perlebroderier er stadigt vigtige elementer i de tre landes selvforståelse og nationale identitet, når det gælder tøjets design. Det er tvistet, da der er tale eksperimenterende fortolkninger af det praktiske udetøj og de symboler, som den eksempelvis den grønlandske anorak og bluser med, dyremasker og oluen og moderne stoffer og snit, viser. Alt sammen meget vellykket med rod i traditionen og med stort udblik. Billedkunstnerne fylder mest og alle tre lande er stærkt repræsenteret. Færøerne med den verdensberømte grafiske værksted, Steinprint og deres kunstnere, og her er Marius Olsen et godt gensyn, og Hansina Iversen viser værker, der med en farvekraft og bevægelse både ligner landskabet og er langt fra det. Smukke er de i deres egen enkelhed.

Blog image

Pórunn Bár Björnsdottir laver close-upss på klippernes sparsomme vegetation, i et farvevæld, så både skønhed og kaos vælter ud af billederne. Grønlandske Ivínnguaq Stork Høegh, fortolker landskabet i digitale print, der skildre farlige arbejdspladser og har i sig en samfundskritisk tilgang til kunsten og livet.

Blog image

Kollegaen Gukki Nuka rammer ind i menneskesjælen ved at skabe portrætter af det nøgne og sårbare menneske, som lå det indkapslet og indefrosset i isen. Der er revner i sjælen. De er voldsomme og alligevel med en stor paradoksal ro og skønhed i sig, som de fortæller om kunstnerens egen barndoms traume, fra da fodboldtræneren voldtog ham. Det er fortælling om landet, men også den befolknings forrevne sjæle. Det er både istid i sjælene, men der også mulighed, via kunsten, for at tø isen op igen. Det er både modigt og vigtigt gjort. Og de billeder fast i én lang tid efter. Og er et af udstillingens højdepunkter.


Blog image

De tre etager sender en af sted på, en fin rejse til de tre Nordatlantiske lande, som vi har så meget tilfældes med og nu kan se også har deres egne rodfæstede traditioner, som de formår at rykke ud af stederne og landskabet og ind i det moderne menneskes til tider rodløse liv. Kunstetagerne i Hobro, er hermed en fin transit for din videre kunst og design rejse ud i Nordatlanten.

Troels Laursen

Faktaboks:

Der vises billedkunst af Bolatta Silis-Høegh, Ivínnguaq Stork Høegh, Gukki Nuka, Þorunn Bara Björnsdóttir, Þorgrímur Einarsson, Maria Sveinsdóttir Kjarval samt fra Steinprent, Tórshavn grafik af Jóhan Martin Christiansen, Hansina Iversen, Fríða Matras Brekku og Marius Olsen. Tøjdesign fra BIBI CHEMNITZ, Nuuk Couture v/Louise Lynge Berthelsen, Isaksen Design v/ Rita og Nickie Isaksen, milla snorrason v/ Hilda Gunnarsdóttir, EYGLO v/ Eygló Margret Larusdóttir, Barbara I Gongini, Guðrun & Guðrun v/ Guðrun Ludvig og Guðrun Rógvadóttir, EINSTAKT v/ Beinta Poulsen samt smykker af Turið Nolsøe Mohr.



Himmerlands Maler: Mouritz NørgaardAnmeldelser

Posted by Troels Mon, November 26, 2018 15:38:48

Himmerlands Maler

Trykt i NORDJYSKE den 25. november med fire stjerner ud af seks

Mouritz Nørgaard - Himmerlands maler

af Sven Erik Østergård

Sider:180 med mange illustrationer

Pris: 248,00 kr

Forlaget Rebild

Blog image

Han hed egentlig Mourits, men ændrede, det med et z og blev til Mouritz, så skilte man sig ud og blev et brand. Et brand, der nok er ukendte for de fleste i dag, men den flittige Sven Erik Østergaard har gravet godt og grundigt og vækker nu manden og hans livsværk til live igen, akkurat som han gjorde det med Søren Josva med bogen: ”Josva - Rolds Skovs maler” fra sidste år. Mouritz Nørgaard levede fra 1878 til 1969.


Blog image

Materialet, om Himmerlands maler, der er dykket ned i, er mere beskedent denne gang, men ved at inddrage datteren med en charmerende interview og kilder fra andre maler fra den gang og avisudklip og herunder anmeldelser af hans udstillinger, især i Aalborg Stiftstidende og med udblik til samtidens lokale kunstnere, som Henning Knudsen (tegner for Aalborg Stiftstidende gennem mange år), Søren Josva og nok den kendteste af dem, Carlo Wognsen og andre omkring kunstnergruppen Nordjyske, samt Walter Schwartz (søn af Skagen borgmesteren og Alma og skuespilleren Malene Schwartz’ far) og fra steder som Løkken, Vejgaard, Sebbersund og Skørping, og dertil forfatternavne som Thomas Olsen-Løkken og Jeppe Aakjær og ikke mindst den himmerlandske digter Hans Povlsen, bliver der her tegnet et fint portræt af en kunstner, der ikke selv masede sig frem, men som lod kunsten tale sit eget sprog. I trapperummet i Aalborg kommunes administrationsbygning hænger et af hans største billeder, en pløjende bonde, så ingen aalborgenser behøver at være helt uden viden om maleren og hans motivkreds.

Blog image

Han var selvlært og en dygtig tegner lige fra barnsben af og via teknisk skole i Aalborg blev han teatermaler og bygningsmaler. Mouritz var født i Nøvling ud af bondeslægt, og livet på landet og dens befolkning blev ved med at være inspiration for ham. Han var måske den sidste maler i det Himmerland, hvor af der udgår så få så malere, der bar på en stor tradition. Bogen skildrer ham, som en lun mand, der ikke så det store i den kunst, der kom frem i hans egen tid, og mente at folk som Picasso og Jorn var kunstnere, der skabte en så kold kunst, at det var som at være i et frysehus at se på deres værker. Han stræbte bagud også i en tilværelse uden bil og elektricitet sine år. Bogen hævder at han aldrig ændrede sit maleriske udtryk og kunstsyn, som blev bestemt af egn og miljø, og at det er sandt, kan man se ud af de mange fine gengivelser som bogen er fuld af.

Blog image

Han blev i Himmerland, men hans farver og hans strøg ændrede sig nu alligevel med tiden og dens mode. Han rejste ikke meget ud, men han fik alligevel indtryk hjem til sig, som smittede af i værkerne. Nogle interiør giver mindelser om Anna Anchers blå farver og en solopgang om Monets impressionistiske landskaber. Hans skildringer af landlivet og Himmerlandske landskaberne bliver aldrig ren Morten Korch. Han var en stor kolorist, med sans for lyset og skyggerne. Og derfor, selvom motiverne måske ikke er de gængse i dag, kan man finde spændende maleriske kvaliteter udi farven og lyset i dem. Bogen er en mosaik af brudstykker med nogle gentagelser undervejs, der samlet set skaber en spændende samlet billede af den himmerlandske maler, om end man kunne have ønsket sig en mere indgående indblik i hans kunst og kunstsyn, så den også havde været en fin nordjysk kunsthistorie, ligeså meget, som den er, en lokalhistorie med levende mennesker, der var engang.

Troels Laursen

Blog image

Silke og Jeppe Hein's børnebogAnmeldelser

Posted by Troels Fri, November 23, 2018 17:07:28

En tråd at holde fast i

Trykt i NORDJYSKE den 22. november med fem ud af seks stjerner

Aya

Jeppe Hein og Silke Hein

88 sider og mange illustrationer

Pris: 250,- kr.

Forlag: Strandberg Publishing

Blog image

Digteren Johs Jørgensen (1866-1956), skrev i 1898 en lille novelle om tråden for oven, om en edderkop der i efteråret svævede ned med sin tråd fra oven og fik bygget et stort net, endda havde edderkoppen glemt, hvorfra den kom og fik i et tag klippet den tråd der kom fra oven og som holdt det hele sammen. Edderkoppen, eller mennesket sm det er i lignelsen, havde glemt både himlen og hvor han kom fra. Denne børnebog bygger på den samme tanke. At der er en tråd, (måske fra oven?), der holder livet oppe og sammen. Bogen er skrevet og lavet af kunstneren Jeppe Hein (f.1974) og hans hustru kulturmanager Silke Hein (f.1974) i et samarbejde med børnebogsredaktør Elisabeth Kiertzner. Jeppe Hein er mest kendt for sin interaktive og legende installationskunst, og måske heromkring især for springvandet på Kunsten i Aalborg, men gennem de seneste år er han begyndt at arbejde med akvarel i en mere spirituel praksis. Denne sommer har han haft en spændende og dramatisk udstilling i Cisternerne i København med klangskåle og bolde der kørte rundt i en sindrigt mønster og en stor flamme der gik i gang når man kom tæt på. I bogen følger man sommerfuglelarven Aya, der kommer lidt skævt ind i livet. Aya-navnet betyder: fugl på hebraisk og farver på japansk, mens det på tysk betyder sværd.

Blog image

Og det flyvende som fuglen og farverne og det skarpe og retfærdige som sværdet ligger ligesom under hele fortællingen om at komme skævt ind i livet og at genrejse sig ved at se, lytte og sanse verden omkring sig. Aya møder på sin rejse en venlig bille, der nænsomt hjælper hende på vej. Langsomt kommer hun til hægterne og begynder at indtage verden i sit eget tempo. Med skærpede sanser oplever hun sine omgivelser og vokser sig større og større lige indtil hun en dag folder sig ud som en stor smuk sommerfugl. Bogen er også en beskrivelse af deres ældste datters vanskelige start på livet, hvor fødselskomplikationer førte til livsvarigt handicap for hende. Men sorg følges af omsorg og med håb, vilje og kærlighed kan man kæmpe sig gennem den største modgang. Det er det bogen med sine fine billeder og ligefremme tekst udfolder, som var den selv en sommerfugl. Jørgensens gamle fortælling er højstemt og religiøs, denne udgave af en fortællingen om en tråds bæreevne og vigtighed er mere moderne og mere spirituel end religiøs og hylder forskelligheden og opfordrer til, at man hviler i sig selv og griber øjeblikket. Og bogens cover er i lærred (og tilfældigt eller ej), så er anmelderens udgave forsynet med en lille tråd, der stritter ud for oven. En lille tråd der kan pilles ved, mens der læses op og kigges billeder. Og en fin lille bog er det. Og trods det, at der er tale om en børnebog, er der vægtige og voksne ting undervejs. En tråd, der vil kunne binde den voksne og barnet sammen under læsningen.

Troels Laursen

Blog image

Ny stor bog HammershøiAnmeldelser

Posted by Troels Fri, November 23, 2018 12:28:40

Alle tiders Hammershøi

Trykt i NORDJYSKE den 21. november med seks ud af seks stjerner

Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede

af Annette Rosenvold Hvidt & Gertrud Oelsner

576 sider med 500 ill

Pris: 600,- kr

Lindhardt og Ringhof

Blog image

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er kendt verden over for sine motiver af øde stuer, og rygvendte kvinder med sensitive nakker. Og priserne på hans værker er skyhøje. Sidst i oktober nåede et ukendt værk op på hele 32 millioner kroner, på en auktion i New York. Og man tænker: stor kunst og kunstner kræver et stort bog værk. Og stort er denne udgivelse, og tungt. Næsten en 5 kilo tung bog er der tale om. Det er ganske u-handy og kræver en god solid læsepult, men når det er sagt, så giver det også plads til flotte gengivelser af de omtalte værker. Og det er bliver aldrig tung at læse og er meget seværdigt. Bogen gengiver mere end 500 malerier, tegninger, fotografier, skitser, udklip, postkort og breve, der tilsammen giver et både enestående biografisk, kunsthistorisk, kulturhistorisk blik på Hammershøi og hans tid og værk. Der er gennemtiden skrevet meget om Hammerhøi og hans kunst, men denne bog, udmærker sig ved at ved siden af maleriet dyrkede han det medie, der i hans samtid var helt nyt og moderne: fotografiet. Og fotografiet er Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidts indgang til Hammershøi, fordi det er et spor, så nye og øjenåbnende perspektiver åbnes.

Blog image

Hans værker tænkes tit, som lukkede rum, der er uden dialog med kunsten omkring sig og tiden den er skabt i. Men med fotografiet undersøgte Hammershøi nye vinkler på verden, og det blev en visuel metode, han kunne anvende i arbejdet med sine malerier, som hvorfor de rygvendte figurer er et tema i Hammershøis kunst, hvor mørke, hjørner, linjer, hvidhed, slørethed og close-up ses tydeligt i landskabsfotografierne og den drømmende lidt slørede malerteknik minder på mange måder om samtidens fotografiske retning “pictorialisme”. Og derved kan vores hidtidige opfattelse af Hammershøi, udbygges med at han også var en foregangsmand, som ændrede samtidens opfattelse af perspektiv i maleriet. Og det gennem brugen af fotografiet.


Blog image

Stederne, hvor han boede havde stor betydning for ham, og hjemmet var hans atelier og ofte hans foretrukne motiv. Bogen besøger mange af de steder, hvor han boede med hustruen Ida: Frederiksberg, Christianshavn, Falster, Paris, Gentofte, Refsnæs, Holland, Belgien, London og Rom. Og i de biografiske afsnit belyses vigtige personer og omdrejningspunkter for hans liv og værk: moderen Frederikke Hammershøi, søsteren Anna Hammershøi, læreren P.S. Krøyer, kollegaen Valdemar Schønheyder Møller, hustruen Ida Hammershøi, broderen Svend Hammershøi. Det bredes flot ud, så overblikket bevares og sporet holdes åben. Den store bog viser flot og læsevenligt at, Hammershøis billeder stadig kan åbne sig for mennesker, her næsten hundrede år efter, og give inspiration til at lede efter den stemningsmættede mening, der måske gemmer sig et sted i de tomme værelser, bag ryggen på en kvinde eller i et hjørne lige uden for kanten af billedet. De to forfattere har brugt tre år til at forske og skrive bogen, og kom ikke og sig, at forskning er uforståeligt og smal, for denne bog, beviser det modsatte, ved at være en ualmindelig flot formidling, i både billeder og ord, af den professionelle forskning, der foregår, så det når ud til et bredt publikum. En af årets julegaveideer.

Troels Laursen

Faktaboks:

Gertrud Oelsner (født 1972) er kunsthistoriker og direktør for Den Hirschsprungske Samling med speciale i dansk kunst i 1800-tallet. Hun har bl.a. skrevet om dansk landskabsmaleri i det 19. århundrede samt krydsfeltet mellem billedkunst og fotografi. Derudover har hun tilrettelagt udstillinger med bl.a. P.C. Skovgaard, Vilhelm Kyhn, L.A. Ring og Albert Gottschalk.

Annette Rosenvold Hvidt (født 1963) er kunsthistoriker og kunstformidler på Sattens Museum for Kunst med speciale i dansk og fransk kunst fra 1850-1920 samt i krydsfelter mellem maleri, fotografi og film. Hun var en af kuratorerne på udstillingen Hammershøi og Europa på SMK i 2012. Tidligere har hun været museumsinspektør på Ordrupgaard og var dér en af kuratorerne på udstillingen Hammershøi > Dreyer – Billedmagi i 2006.



Per Kirkeby på Museum JornAnmeldelser

Posted by Troels Fri, November 09, 2018 11:11:05

En hyldest i mursten

Trykt i NORDJYSKE den 7. november med fem ud af seks stjerner

Per Kirkeby: Maskiner for lys og skygge

Museum Jorn, Silkeborg

Indtil den 9. december

Blog image

En hyldest i mursten er, hvad man kunne kalde denne udstilling. 40.000 mestendels røde mursten, der svarer til 4-5 almindelige parcelhuse, er der brugt. Og imponerende er det at gå rundt mellem disse varder og bygninger, der med deres højde og flader skaber både skygger og rum.

Og manden der hyldes er selvsagt Per Kirkeby, der døde kort før sin 80 års fødselsdag i år, og som måske er bedst kendt for sine store abstrakte malerier, der er præget af motiver fra naturen og især af geologien. I Danmark har han efterladt markante kunstneriske aftryk med bl.a. loftsmaleriet i Den Sorte Diamant og vægudsmykningerne på Geologisk Museum og Sø-auditoriet på Aarhus Universitet. Hans bronzerelieffer dekorerer Operaen i København.


Blog image

I det nørrejyske er vi forkælet med hans murstensværker, ikke mindst i Aars, men også her senest i denne sommer på Læsø, hvor hans sidste murstensværk, ”Vinduestårnet” i Østerbyhavn blev rejst. Udstillingen sammenstiller for første gang ikke mindre end 18 af Per Kirkebys murstensskulpturer, der i perioden 1966 til 2017 blev realiseret i forbindelse med udstillinger i flere europæiske storbyer, bl.a. Paris, Nantes, London, Essen og København. Derudover præsenteres en række arkitekturprojekter og et hidtil ukendt materiale, såsom tegninger og arkivalier, der giver et omfattende indblik i Kirkebys eksperimenterende kunstneriske praksis og komplekse værkudvikling gennem 50 år. Og udstillingen er dermed en murstensvarde over en af landets internationalt mest indflydelsesrige kunstner, der på det seneste har været udstillet i London, Paris og New York og dermed understreget hans murstensskulpturers store internationale indflydelse. De 18 større og mindre murstensværker vækker associationer til både det klassiske danske parcelhus, mellemamerikanske pyramider, middelalderens borge og himmelstræbende katedraler. Den største skulptur i udstillingen består af ca. 10.000 mursten og er over tre og en halv meter høj og seks meter bred. Og de mange murer og flader og rum, der skabes midt i rummene er som en rejse rundt i en ubeboet by, men alligevel en levende by, med alle dens kroge, detaljer og stemninger, som disse murstensmure skaber.

Blog image

De er næsten en slags stopklodser, der gør at man må flytte sig og tage en anden vej rundt end den der tilsyneladende er nemmest, og skaber derved nye rum foran beskueren, så ikke bare ”bygningen” eller skulpturen ses. Men i høj grad også pladsen omkring dem. Og det var her at Kirkeby kunne lave byrum og kunst til byrummet, der både er arkitektur og kunst på en og samme tid. Han har selv kaldt dem for maskiner af lys og skygger, og deraf udstillingens kryptiske titel, for der er ikke noget maskinagtigt over værkerne, udover de næsten monumentane størrelser, men skygger er der og dermed også lys, da det ene jo ikke findes uden det andet. Og deres bestandighed stiller ens egen endelighed i kontrast. Værkerne er venlige i deres næsten organiske materiale, mens de alligevel er fremmede i deres størrelse. Der er noget fortid over dem, som var de fra en for længst forsvunden by, hvor man regnede menneskene ind i byplanlægningen, så propositionerne var lavet til netop mennesket. For man befinder sig godt i mellem alle mange mursten. I sidefløjene på museet vises projekter, i over tres tegninger og skitser, som Kirkeby var involveret i. Både dem, der er blevet til noget og dem, der ikke blev. Og foran hans ide om Aarhus Kunstmuseum, som ikke blev, kunne man drømme om, hvor flot denne borg af et museum, ville have ligget på den lille top i byen, i stedet for den klods, der nu udgør ARoS.

Blog image

Og heldigvis blev nogen, at hans ideer, da også til noget, ikke mindst Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Musikhus ALFA, begge i Aars og kan nydes i fuld størrelse. Og her på udstilling, kan skitserne og modellerne ses, så kan opdager, hvad der kan komme ud af Torshammer, der har et skaft til kulturhistorien og et hoved for kunsten, og kan blive til et lokalt museum med slagkraft, eller en redekam, alle kan spille på, kan blive til et helt musikhus.

Blog image

En sanselig udstilling mellem mure, hvor man selv bliver en del af både skyggerne, lyset og rummene, og er dermed en meget flot hyldest og hommage for en stor kunstner, der ikke er mere, men netop disse teglstensværker vil bestå, og museet giver os hermed en fornem mulighed for at få et omfattende indblik i Per Kirkebys kunstneriske skabelsesproces, hvor historie, materialer, og tradition giver nye perspektiver og indsigter.

Troels Laursen

Blog image