Troels Laursen

Barbermaleren John ChristensenAnmeldelser

Posted by Troels Wed, October 18, 2017 09:32:21

Den malende barber

Trykt i Nordjyske den 16. oktober med fire stjerner ud af seks

Barbermaleren John Christensen

Hanne Abildgaard

299 sider

Pris: 400 kr.

Gads Forlag

Blog image

Da maleren John Christensen (1896-1940) døde, blev han prist for sin indsats som kunstner og begrædt for sin tidlige bortgang, kun 43 år gammel. Og flere mindeudstillinger kom i tiden efter. Han havde, trods modstand fra familien og uden egentlig kunstnerisk uddannelse, været en central og anerkendt skikkelse i mellemkrigstidens kunstneriske miljø i København. Han fik dog aldrig en fast plads i kunsthistorien, og huskes først og fremmest som ”den malende barber” eller ”barbermaleren”. Det råder denne kunsthistoriske monografi god bod på. Der er tale om en på mange måder sørgelig livshistorie, som vi, med en sikker guide i Hanne Abildgaard, følger fra fødsel til død.


Blog image

Hans udstillingsdebut fandt sted i 1928, og i løbet af det følgende årti opnåede han en nærmest kultagtig status. I 1932, var han med til at stifte sammenslutningen Koloristerne, sammen med blandt andre billedhuggeren Knud Nellemose (1908 -97), der stadig er kendt for sine motiver fra sportsverdenen. Kunsterne som Jens Søndergaard og Henry Heerup var han også beslægtet med. Heerup lavede endog hans gravsted, som vennerne samlede ind til. Koloristerne findes stadig som gruppe, med blandt andre nordjyske kunstnere som Kurt Tegtmeier og Poul Winther.


Blog image

Bogen er ganske flot med talrige illustrationer i et fint layout, og en imponerende viden er fundet frem og sat ind i en både kunsthistorisk, men i høj grad også i en kulturhistorisk ramme om Nørrebro, fra en svunden tid, hvor Københavnerbydelen blev sammenlignet med et eksotisk Paris. John Christensen havde et blik i sine værker, for for det sociale, det demokratiske og det folkelige i den tid, hvor velfærdsstaten blev formet. Med barbersalonen på Kapelvej, hvor han boede med kone og to døtre, som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i al dens mangfoldighed. Og hans værker, flere end 200, blev købt i samtiden af både samlere og museer, fra Statens Museum for Kunst til Randers og Aalborg Kunstmuseum (nu Kunsten). Han blev omtalt i sin egen tid, som ”vor tids Van Gogh”. Malere som Chagall, med flyvende elskende over byen havde han også ligheder med, om end i sin egen københavnske stil med en særlig evne til at forene indtrykkene af det mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistents Kirkegård med fantasi og poesi. Og netop kirkegården og dens levende og døde skikkelser optræder i mange værker, så mange, at man efterfølgende ofte har spekulereret i, om han viste at knokkelmanden åndende ham i nakken. Anmeldere fandt det både makabert og poetisk. Og ofte var der et skævt humoristisk blik i al alvoren.


Blog image

Monografien mister en anelse højde til sidst, for mange gentagelse om hvem der ejede hvilke værker, giver den i øvrigt meget læseværdige bog en lidt tung afslutning. Men en markant udgivelse, om en tid og en glemt om end vigtig maler i sin tid, er bogen, og dermed med til at genindsætte barbermaleren i sin rette sammenhæng og betydning for dansk kunst i 30’erne og frem til i dag.


Blog image

En udstilling med den malende barber, kan lige nu ses i Arbejdermuseets festsal, København, indtil årets udgang.

Troels Laursen


Blog image



Lundstrøm og den gode smagAnmeldelser

Posted by Troels Sun, October 15, 2017 15:33:45

Fra rebel til mondæn

Trykt i Nordjyske den 14. oktober med fem stjerner ud af seks

Vilhelm Lundstrøm og den gode smag

Kunsten, Aalborg

Indtil den 25. februar 2018

Blog image

Fortællingen, som KUNSTEN, viser lige nu, om kunstneren Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en fortælling om at, det der begyndte med oprør og nytænkning endte med at blive den såkaldte gode smag. Hans rystede først borgerskabet, og anmeldere kaldt ham for ”en dekoratør af vinduespynt i en legetøjsbutik” og det var vist ikke venligt ment og en bakteriolog kaldte han sindssyg g hans kunst mellem de to store krige er da også langt fra det meste af dansk kunst dengang. Men samme borgerskab, købte senere hans værker og hængte dem op i deres mondæne stuer, for at være både moderne og stilsikre.


Blog image

Udover at vise mere end 60 værker af Lundstrøm gennem tider, så vises der også den indflydelse han fik på det vi i dag kalder klassisk dansk design, og den såkaldte gode smag. Det viser sig dog hurtigt at designet stivner og kunsten lever videre med mest kraft og saft i sig. Måske især de tidligste værker af Lundstrøm, fra før han blev mondæn og pæn, er der stadig noget at hente i. Hans pakkassecollager med kubistisk og fransk inspiration er stadig udfordrende, mens han senere værker, herunder portrætterne, set herfra, kan virke en anelse kedelige og forudsigelige som den design, Poul Henningsen, Finn Juhl, Wegner og andre hentede i Lundstrøms former og flader.

En collage som ”Chanson sans paroles” (” en sang uden ord” fra 1918/19, og som findes til daglig på Kunsten) er skulpturel og bryder den flade, som senere bliver så kendetegnende for Lundstrøms malerier. Det hundrede årige gamle værk lever stærk endnu og stiller stadig det gode spørgsmål: ” Er det nu kunst?


Blog image

Ligesådan i Lundstrøms ”krøllede periode”, hvor hans figurer, for han går fra det abstrakte i pakkassecollegerne, til det figurative i opstillinger og modeller, har denne skævhed i sig, at figurerne, som i værkerne ”Frokost i det grønne” (1920), at personerne. påklædte eller ej, sitrer og krølles, så en bevægelse anes og de bliver meget nærværende og levende. Det er ekspressivt.

I ”Opstilling med jakke”, hvor jakken hænger og stoleryggen og jakkens ejermand lige er gået, er et fint portræt, af den der var der og det der skete ved bordet. En art psykologisk portræt, eller sindbillede. Og tråde kan trækkes frem til Lucian Freud og især Francis Bacon, som i øvrigt snart er udstillingsaktuelle på AroS. Og måske er det her, hans kunstide (via Bonnard), om ikke at skildre virkeligheden, men skabe en ny virkelighed, er tydeligst.


Blog image

Hans tidlige portrætter gemmer for en senmiddelalderlig tradition om fladen og formerne, der i slægt med Picassos kubisme, og hvor hans senere i sine modeller, udelukkende deler kvindekroppen op i falder og farver, herunder skygger, så det figurative næsten er hel abstrakt. Det er organisk og hel geometrisk. Ophængningen af disse store portrætværker er flot og der er både rum og tid for og til hvert enkelt værk, som indbyrdes ligner hinanden meget. Men her i denne sammenhæng, ses forskellene og hvad det var kunstneren var på jagt efter. At nedbryde kroppen og genopbygge den på ny.

De kendte opstillinger med appelsiner og kander, stilleben eller Nature Morte, som de kaldes, er døde ting, der sættes ind på fladen, med de kraftige farver, så der også her skabes og vises en anden virkelighed, hvor den tomme plads mellem genstandene er i fokus. Det handler om at male en kvinde som en kande og en kande som en kvinde, som han sagde. Det bliver formen, farverne og fladen, der er i centrum.


Blog image

Den fine pædagogiske ide om at vise Lundstrøms betydning for dansk design, kunne man frygte ville sovse kunsten ind i lækker indpakninger, men selvom der er flere møbler og lamper omkring værkerne, så drukner værkerne aldrig i det udenom. Lundstrøms kunst står selvstændigt og tydelig frem, på grund af den nænsomme tilgang til det hele, samtidig med at pointen om hans betydning i designverdenen påvises. Det tilhørende katalog, der er lavet i samarbejdet med Brandts i Odense, hvor udstillingen var tidligere, gør det også tydeligt. Og udstillingen afsluttes med en lille film, hvor fire nulevende kunstnere og designere: Nicholai Wiig-Hansen, Jannik Martensen-Larsen, Jesper Christiansen og Jens Thegler, der tilmed er barnebarn af hovedpersonen, får sagt oplysende korte udsagn om rebellen, der blev mondæn, og som dog stadig er meget rebelsk og til inspiration.


Blog image

Og måske man kunne, med denne udstilling in mente, gå så langt som til at sige, at uden den rebelske kunst så var der ikke noget design og dermed en guldgrube (læs: arbejdspladser) til kommende klassiske design? - så rebellens udfordrende værker, med tiden, bliver til en mondæn dims i et bedsteborgerdyrs hjem? Kunsten er i hvert fald altid foran designet. Og denne udstilling viser det fornemt og delikat, om end rebellens værker ikke lader sig tæmme, trods en nok så mondæn indpakning.

Troels Laursen

Foto af Niels Fabæk



Vandring på GlyptotektetAnmeldelser

Posted by Troels Sun, October 15, 2017 15:15:37

LYSTTUR

Tour de Force – lystvandringer i Glyptoteket

Flemming Friborg

196 sider, 150 kr.

Blog image

En tour de force er en kraftanstrengelse, hvor man når meget på kort tid på en lystvandring, der er mere end en slentrende gåtur, det får man her og mere: man får hvad en tour de force også kan betyde, nemlig et kunststykke. Og et kunststykke er hvad Glyptotekets direktør, Flemming Fribog, har begået med denne lille bog. Den er en slags afskedshilsen til den arbejdsplads han har haft i 25 år. Og at det er en kender, der viser rundt i samlingen, er der ingen tvivl om. Det er formidlet kort og præcist med mange indsigter, samtidig med at det giver læseren lyst og nysgerrighed på selv at se efter og måske endda se og opleve mere end der her er lagt frem.

Blog image

Friborg kommer rundt på hele museet, forbi de egyptiske, assyriske, græske og romerske antikke samlinger, men også rundt om dansk kunst, som Constatin Hansen og H.E. Freund. Den største del er taget fra den franske samling, fra Gaugain til Degas og Auguste Rodin, (som man lige nu i Paris storfejrer 100 året for hans død)som vises med to værker, skulpturen ”Skyggen”, en del af Helvedsporten, det store omstridte værk ”Borgerne fra Calais”.

Blog image

Der findes et par datofejl i bogen hist og pist, som når Rodin kun var fem år, da han lavede førnævnte mesterværk, men de er til at leve med, når resten er velskrevet og underholdende og i et letlæst og forståeligt sprog, som når han giver sig i kast med at ikke blot se på et kunstværk, men også spekulerer over manden der skildres, som i busten af Caligula (12-41), der var antikkens udgave af Hitler og Stalin, og hvor han spørger om et ansigt kan være ondt og om det er eftertiden, der mere havde brug for at skildre en ond fortid for at vise sig bedre? Og når han spørger, i forbindelse med en gennemgang af Henri Matisses figur ”Dekorativ figur” (1908) om en skulptur må være morsomt. Selv svarer han ja. Han bruger overskrifter som ”Fotosyntese” om museet og behandler hår og puslespil andre steder. Og ved den slags opløftende vidensdeling sprænges de kolde fakta til at være levende formidling. Nærværende og vedkommende. Og det er ret fornøjeligt.

Troels Laursen



Blixa #6Anmeldelser

Posted by Troels Sun, October 15, 2017 09:41:53

Et Kunstværk, som kunsthal og katalog

BLIXA Artzine #6

På hvor mange måder kan et magasin med kunst udkomme? Ja, et svar er i hvert fald mindst seks. Det lokale Artzine Blixa, der er både handler om kunst og er et kunstværk i sig selv, er nu foreløbig blandt andet udkommet som både kassettebånd, som flydende grønt væske og med insekter. Og nu denne sjette gang, og endnu engang redigeret af Niels Fabæk og Nils Sloth, som en kunsthal på kunstfestivalen KN1-15 i Aalborg nogle dage i august. KN1-15 Femten Kunsthaller bestod af en række udstillinger i femten hvide kuber, der blev placeret centralt på pladser og torve i Aalborg. Med Kunsthal Nord, som arranger ør. Femten kunstnere eller kunstnergrupper fra hhv. Berlin, København og Jylland var udvalgt til at skabe nye grænsesøgende installationer og eksperimenter med kritisk kant samt til at indgå i inspirerende dialoger på tværs af regionale, nationale og internationale skel.


Blog image

Blixas kube stod på Gabels Torv. Og dertil er så kommet en tryksag, der både er katalog for udstillingen og et værk i sig selv. Heri blandt andet et værk af Thomas Plauborg, en ispind i gips. Genkendelig og noget andet end den giver sig ud for. Et tvivlsomt sted mellemspiseligt og appetitligt. Temaet, for et sådan er der hver gang, er og var Thomas. Alle kunstnere, der er med, bærer af navnet Thomas. Næsten.


Blog image

Thomas er et kendt og almindeligt drengenavn i Danmark, der betyder "tvilling". Thomas Tvivleren fra Bibelen, ham, der ikke ville tro på Kristi opstandelse, førend han selv fik lov at stikke fingrene i sårene. Han var tvivleren, som det moderne menneske, men samtidig også den første der bekendte at Jesus var Kristus og dermed på engang både tvivleren og den troende. De forskellige Thomas’er i denne udgivelse er også på mange måder nogen, der tror på det de ser og som alligevel sætter spørgsmålstegn ved det de så (ind)ser. Måske mest synlig i Tomas Lagermand Lundmes digt, der opremser hvad han kommer af, eller kan tvivle på at han kommer ud fra. Thomas Wolsing viser sin store mælkekarton ”Spildt mælk”, med foto af et mejeri, der for længst er væk og tvivlen om man skal græder derover kan snige sig ind. Minderne står tilbage som en fatamorgana-tvilling, der viser det der var.
Blog image

Blixa #6 er fra udstillingen og en del af udstillingen, der ikke længere kan ses, er en slags tvilling ligesom navnebrødrene og søstrene (sic) er det igennem værket. Det er humoristisk gjort. Farverig og varierende, mellem digte, tryk og fotos fra udstillingskuben, er den, uden at den mister fokus. Værkerne, spejler og betvivler hinanden og er hver for sig, tvillinger, der supplerer og udfordrer hinanden og sig selv.

Gad vide i hvilken form #7 udkommer i, man kan kun glæde sig.

Troels Laursen



Atrium Det Ny Kastet, ThistedAnmeldelser

Posted by Troels Tue, September 12, 2017 07:21:52

En bolig til planten

Trykt den 10. september i NORDJYSKE med fire stjerner.

ATRIUM

Gruppeudstilling med keramik

Det Ny Kastet, Thisted

Blog image

Denne udstilling vil, noget så utraditionelt, som at udfordre og genfortolke den traditionelle plantekrukke. Udstillingens gruppen, der tog sit udgangspunkt i 2015, arbejder med at genforhandle plantekrukken og skabe opmærksomhed på synergien mellem keramiske beholdere og planter. Noget der ved første tanke kunne virke pussenuttet og en anelse ensformigt, for hvor mange former kommer en plantekrukke egentlig i?


Blog image

Ja, udstillingen viser at mulighederne er mange, når tolv keramikere sætter ikke blot planterne i vand, men også deres hoveder og leger med leret, som de kender ud og ind og får en hel ny kontekst frem, så plantekrukken er alt fra en beholder med funktion, til en genstand, der blot er en ide, for en bolig til planten. Og de vil udfordre os, der kigger på, med nye og eksperimenterende indfaldsvinkler.


Blog image

Atrium, er en gårdhave, hvis ide kommer helt tilbage fra romertiden og den arabiske verden, hvor en have var omkranset af mure, der beskyttede væksterne og som gav hvile og ro, og ikke mindst rum til at reflekterer. Og denne ”gårdhave” i de Ny Kastets flotte udstillingsrum, som de mange værker står flot i, uden at virke klemte, giver anledning til at tænke efter, blandt andet, hvorfor vi skjuler potter i potteskjulere, og ikke i stedet lader potterne være synlige, samtidigt med de har en funktion. Flere af værkerne er design, smukt og brugbart, som hos Helle Rittig, hvor er en mulighed for den dovne, der glemmer at vande, alligevel at have krydderurter derhjemme. Lis Biggas formgiver sine plantepotter, der kunne minde om dele af thepotter, til hænge i loftet, så planterne også er over en og skaber nye rum, et sandt atrium. Smukt. Anne-Katrine von Bülow leger med trekanterne, som feminine geometriske former, så det bliver Karyatiden, der bærer væksten med styrke og ynde. Det er både stærkt og sart på en gang. Tina Secher er brugbare løsninger på plantekrukken til indendørsbrug. Overfladen og farver i fokus, så der spilles mellem planternes organiske former og lerets enkle geometriske former. Vibeke Buciek viser habitater, som fine voksesteder for planterne, der udnytter formgivningen til at vokse. Vibeke Borresen Krog har udviklet sine bådformede krukker, så de nu bliver transportører af planter i forskellige rum, med eller uden låg. Det frodige sættes op mod den kantede og stramme form, på en fin kontrastfuld måde. Det konstrastfyldte er også på spil hos Lena Mi Engholm, hvis små modellerede rødt stentøj, er organiske, så de selv kunne være fra planteriget, så det ikke kun er planten der er levende, men også krukken.


Blog image

Inger Heebøll fortæller med teglstenen, så denne urbane grønne bølge vokser ind over den industritid, der er forgangen. Hendes små maskiner og skorstene, giver mindelser om ens gamle dampmaskine, der nu belejres af planterne, så det bliver grøn røg i stedte for den fossilesorte. Fliser med riste, der bliver til grosteder har hun også med. Det er både klimadebat og genkendelige fortællinger. Det samme gør Mette Marie Ørsted, når hun arbejder med den røde ler, og skaber fine rum for efeuen, som overtager selve krukken, som ikke er en krukke, men et rum, som man gerne så realiseret i stor skala på et bytorv. Funktionen er næsten ophævet, og hos Vinnie Frederiksen der har blokke af ler, er den hel væk. Det er råt, nøjsomt mod alle odds og meget skulpturelt. Det samme gælder hos Lise Seier Petersen, her er funktionen helt væk. Hendes ler er iblandet korn, der så spirer i den fugtige ler. De små glaskuber er væksthuse, hvor en planteudvikling sker, samtidig med at der er en afvikling i gang. Det er keramisk konceptkunst, når det virker.

Blog image

Ud- og afviklingen er også synligt hos Ann Linnemann, der med sine vilde kopper af porcelænsskår, skaber nye grosteder for planterne, og ophæver plantekrukkens funktion, men skaber til gengæld mere end det vi først så. Fornemt er det lavet, på en meget stilfuld og samtidigt skødesløs måde.

Blog image

De tolv keramikere kommer langt omkring og rummene udnyttes fornemt med fine opstillinger og luftige podier, så man får en fin oplevelse af hvad en genforhandling af en plantekrukke er og kan. Og ikke mindst hvad det kan blive til.

Udstillingen er på vandring rundt i landet og i november udstilles den i Korsør. I efteråret 2018 afslutter ATRIUM sin udstillingsrække på CLAY - Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Men lige nu kan udstillingen ses i Thisted indtil den 24. september. Så se og nyd den, mens den er heromkring.

Troels Laursen

Alle fotos af: Ole Akhøj.



Ung kunst fra Schweiz og DanmarkAnmeldelser

Posted by Troels Wed, September 06, 2017 15:15:45

Ung kunst fra Schweiz og Danmark

Trykt i NORDJYSKE den 3. september med tre stjerner ud af seks

What’s wrong – ung kunst fra Schweitz og Danmark.

Kunsthal Nord, Aalborg

Blog image

Det såkaldte stedsspecifikke, er noget som Kunsthal Nord de seneste år virkelig har slået fast, som et interessant og udviklende sted at være med den moderne kunst. Og ofte er Kunsthal Nord sluppet mere end godt fra det.

Det stedsspecifikke ligger i at værket, der udstilles, er lavet til og ofte endda på stedet, og det ikke kan laves igen eller i det mindste ville miste sin værdi og betydning, hvis man flyttede det andre steder hen.

Med denne schweiziske og danske udstilling, må man anholde, den beskrivelse i foromtalen af udstillingen, for her er det langt fra sandt, for de fleste værker her, ville ikke være eller blive anderledes ved at blive flyttet. De ville kunne stå, hvor som helst.


Blog image

Der er ganske vist noget, der peger på den gamle industrielle varmekraftværk, som stedet jo ligger i, men intet, der spiller videre med det og som altså ikke kunne være i så mange andre kunsthaller med den baggrund, endsige i moderne museer.

Det her er minimalisme, som er hel ovre i det simple og rene. Uden dog for alvor at blive skarpt. Det stedsspecifikke bliver en påstand, der svært at se og føle på stedet.

Udstilling viser værker af de tre schweiziske kunstnere Manon Bellet, Manuel Burgener og Luc Mattenberger samt de to danske kunstnere Mo Maja Moesgaard og Stine Marie Jacobsen. Og samarbejde er altid både godt og vigtigt.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Pro Helvetia og Den Schweiziske Ambassade i København. Men det klinger ligesom ikke rigtigt det samarbejder. De er sammen om at være minimalistiske, men de optræder hver for sig.


Blog image

Manon Bellet (1979) bidrager med et meget poetisk og sart værk. Det er skabt af afbrændte silkepapir stykker, og det er meningen at lokale musikere skal sætte bevægelse og dermed forgængelighed i værket, men selv på en dag uden musikken er det et værk, der både fryder med sin sarthed, men også skrækker med det brændte og at det ligeså stille ødelægges af tiden. Kontekstuelt og kunstnerisk relaterer værket sig til Nordkrafts tidligere kulforbrænding og hastige transformation fra industribygning til kulturelt kraftværk. Det værk er udstillingens største, men også klart vægtigste og det eneste der virkelig for alvor hænger sammen med stedet.

Manuel Burgener (1978) arbejder med rummets fysiske tomhed ved at udfordre fraværet. Selvom der både er farver og lyd på, så er fraværet det væsentligste. Det samme gælder, for så vidt, Luc Mattenberger (1980) der tager udgangspunkt i den hastige transformation fra beskidt kuldrevet kraftvarmeværk til poleret sted for kunst og kultur. Han viser det med hvide fliser og en slange. Men for begge kunstneres værker, gælder det, at de kunne hænge og være så mange andre steder, og taler ikke direkte til nogen, da her er mere tanke end sansning bag. I en særlig bygget-til-lejligheden-biograf, viser Mo Maja Moesgaard (1980) en kapitalismekritisk film ”Slowly but Suddenly”, i en billedstil med en hverdags realisme, som minder om 70’ernes TV, der vinkler og vender klimaforandringerne og er en slags dommedagsfortællinger, som jo desværre er globalt. Stine Marie Jacobsen (1977) arbejder med tekst, på tysk, blæst op på plakater, som er meget humoristiske, og sætter tingene på spidsen, hvor ting og personer sættes sammen og et udtryk opstår til videre tænkning. Om end de fremstår som løsrevne statements.


Blog image

Udstillingen kunne med fordel have haft flere værker, så udfoldelsen af stedet og sammenhængen mellem de fem unge kunstnere, havde været mere synligt og ikke kun tænkt. Men da kun to-tredjedele er i brug af Kunsthallens rum, så bliver det til lidt for lidt. Udstillingens titel og ramme er: ”Hvad er der galt?”. Et svar kunne være, at der mangler noget mere sansning og noget mere stedsspecifikt.

Troels Laursen

Alle fotos: Niels Fabæk/ Kunsthal Nord, Aalborg

Maleren fra RoldAnmeldelser

Posted by Troels Thu, August 31, 2017 07:22:57

Maler af Skovens Elegier

Trykt den 30. august i NORDJYSKE med fire ud af seks stjerner

Josva -Rolds Skovs maler

Sven Erik Østergaard

180 sider, Mange illustrationer

Pris: 248,-kr.

Forlaget Rebild

Blog image

Det er den lokale kunstkender Sven Erik Østergård, der stod portrætbogen “Josva – Rold Skovs maler”. De sidste 20 år har han samlet på malerier af Josva.

Forfatterens forhold til den lokale maler var ikke kærlighed ved første blik. Men efterhånden kunne han via Josvas malerier genkende det sted han nu boede og med malerens øjne selv få øje på herligheder. Og nu er der så kommet en fin portrætbog, med mange af hans kunstværker og private fotografier, her i 125 året for hans fødsel.

Og hvem var han så?


Blog image

Søren Josva Christensen (1892-1948) blev kun 55 år, for en af de første forårsdage i 1948 omkom han ved en cykelulykke, på vej for, at fortælle et lokalt ægtepar, at deres bestilte maleri var færdigt og kunne afhentes. Han efterlod ægtefællen, Else og datteren Lise på 16 år. Ulykken blev bragt i de nordjyske aviser dagen efter. Et sted hedder det: ”Josva var en meget vennesæl mand, som kunstner beskeden i sin selvvurdering og trofast mod sin kunstneriske indstilling”. En anden avis skrev bl.a.: ”Han kunne nok være med i et festligt lag og nyde det, men et stykke fedtemad til kaffen og en gang grød var herreretter for ham”. Efterårsudstillingen 1948 på Aalborg Museum havde mindeophæng af Josva på museets bedste udstillingsvæg. Bogen har flere af Josva egne breve gengivet og her kan få det indtryk at manden var en anelse misantropisk og lod sig gifte fordi det var ved at være koldt om natten. God en tør humor ligger der altid lige mellem linjerne. Han interesserede sig ikke som sådan for verden. Nazisterne og tyskerne havde han ikke noget tilovers for, heller ikke da de var efter krigens som flygtninge, han mente faktisk de burde kvæles. Men ellers var en mand, der så naturen og årets gang helt skarpt. Og som kunne både male det og beskrive det i brevene. Skovskildringer er elegier, en slags klagesange med dyb melankoli og alligevel med oplivende strejf af lysglimt, som er meget dygtigt håndværk. Foråret var hans yndlingstid, mens han hadede sne så meget, at han kunne længes efter at få myggestik igen. Og især de menneskeforlagte steder, mellem de mørke graner, hvor sollyset pludselig kan spille i skovbunden, er skildret fint og stemningsmættede.


Blog image

Josva blev født i Aalborg og her voksende han op og blev et så kendt ansigt i bybilledet, at Jacob Paludan i sin lille bog ”Aalborg i min Ungdoms Vaar” (1955), beskriver Josva som en tateragtigt person, med kunstnerattitude i sort og med rødt slips, der altid stod midt i projektørlyset. Og sådan er bogen fuld af gode beskrivelser og anekdoter om maleren. De mange illustrationer viser et flot layout Josvas værker og kunnen, fra landskaber, også fra Skagen, og portrætterne, som var hans udkomme i begyndelsen og som står stærkest i dag med inspiration til både hjemlige Gjessing og den franske impressionisme, til skitser og tegninger. Han beundrede Edv. Munch efter et besøg i Oslo. Man savner en mere kunsthistorisk sammenligning og udblik på værker. Bogen er derfor mere en lokalhistorisk beretning og et portræt af en glemt maler, som nu hives frem i lyset igen. Men, det er ikke hel nok at undre sig over, at manden ikke blev anerkendt og dertil et umotiveret udfald mod Kunsten i Aalborg, vi andre skal også overbevises om at han ikke ”bare” skal være en håndværksmæssigt god lokalmaler med blik for Rebild skoven, der havde et, som der står til slut: ”stilfærdigt budskab: Her er jeres egn. Pas godt på den”. Men det kan jo komme. Nu er der med denne bog lagt en solid grundsten.


Blog image

En udstilling med 54 af Søren Josva Christensens værker kan i øvrigt opleves på Rebildcentret frem til 31. september i år.

Troels Laursen

Blog image

Ny bog om Anchers kunstnerhjemAnmeldelser

Posted by Troels Mon, August 28, 2017 09:13:45

Kig ind hos Anchers

Trykt i NORDJYSKE den 23. august med 5 stjerner ud af 6

Et Kunstnerhjem. Michael og Anna Anchers hus

Inge Meyer Antonsen m.fl

Skagens Kunstmuseer 2017

Hardback 250 sider, illustreret

Pris: 298,-kroner

Blog image

Et kig ind i andre hjem og boliger har været et yndet emne i mange år. Skagens malere var måske med til at åbne op for den mulighed, ved at male så mange værker, der skildrer deres hjem og ikke mindst dem selv og andre kollegaer midt i det. Meget er en slags selviscenesættelse, før noget hed sådan. Og måske man kan spørge om det var den eneste dagsorden de havde? Eller der også lå et menneskesyn og ikke mindst et æstetisk syn og dermed også et kunstnerisk udtryk til grund for alle disse værker, hvor hjemme også vises frem, som var det et af nutidens magasiner som ”Bo Bedre” og ”Kender du typen” på tv.


Blog image

Og det er ikke fordi denne flotte bog, som Museet i Skagen har udgivet denne sommer om netop dette, stiller disse spørgsmål, men de dukker op, mens man lystlæser den. Her er det kunstnerhjemmet for Anna Ancher og Michael Ancher og det liv, de levede der. Alt sammen sjælden flot fotograferet af Robert Fortuna. Og det i et lækkert layout, som er meget indbydende, og gør at bogen også er en stor billedmæssig oplevelse.

Teksten, som er grundig og sine steder hel arkæologiske i sit kæmpe arbejde med at registrerer ting og kunsten, ikke mindst hvor, hvad er fra og hvem, der er med hvor og har lavet hvad. Og det er fra kunstværkerne og møblerne og dørene og keramikken, der daglig blev brugt. Alt denne grundighed skyldes Inge Mejer Antonsen og hendes resultater af den forskning i kunstnerhjemmet og familiens andre boliger i Skagen, som hun påbegyndte i 1964 og først for nylig har færdiggjort. Det giver en masse nye vinkler på huset og ikke mindst dens beboer og deres gæster.


Blog image

Familien Ancher flyttede ind i huset på Markvej i 1884, året efter datteren Helga blev født. Her indrettede de sig med en meget personlig stil, der var langt forud for deres tid. Den herskende indretningsmode var klunketidens pomponer, tæpper og tunge gardiner, men parret skabte et meget personligt hjem med møbler fra mange forskellige tidsaldre og miljøer. Både med lokalt håndværk, souvenirs fra udenlandsrejser og gaver fra lokalsamfundet, fra kongefamilien og internationale berømtheder. Der er ikke meget IKEA over det, men alligevel er der et nordiske præg og en linje, som det store varehus dygtigt har masseproduceret.


Blog image

Bogen guider læseren rundt i huset, der indeholder op imod 5000 kunstværker fra næsten 100 danske, svenske, norske, tyske, engelske og hollandske kunstnere. Blandt de mange kulturhistoriske genstande er også kunstnermøbler og japanske genstande. Og det japanske har et særligt fint kapitel, nu hvor vi fejrer 150 året for kontakten mellem Danmark og Japan, hvor netop den japanske kunst og kunsthåndværk er i fokus, og med udblik på, hvad der skete i den nordiske kunst, da landet blev åbnet op. Her udfoldes den skagenske udgave deraf. Der gås i dybden med haven og dens bænke, i virkeligheden og som genstande i kunsten. Bogen folder hele tiden genstandene og historien, menneskene og tiden, både ind og ud. Bogen er faktisk en kraftpræstation. Og ikke mindst, så giver det flotte fotoarbejde, appetit på mere, og det inkluderer så et eller flere besøg i det fine kunstnerhjem.

Troels Laursen