Troels Laursen

Kunst ved Hanstholm fyrAnmeldelser

Posted by Troels Wed, June 19, 2019 16:25:01

Kædereaktioner

Trykt i NORDJYSKE den 18. juni med 4 stjerner ud af seks

Menneskelig tilstedeværelse

Det Nordatlantiske Fyr

Hanstholm

Indtil den 10. august


Blog image

At sætte spor er vigtigt og nogen gange farligt. Ikke mindst, når det gælder miljøet og klimaet, der har vore spor konsekvenser og er mærkbare. Og det er til debat: Hvor store spor har vi sat og kan de viskes ud eller bare jævnes en smule?

Og lige nu på det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm vise fire samtidskunstnere fra områderne i det Nordatlantiske, deres værker som et visuelt indskud i debatten.

Og de forholder sig alle til samspillet mellem mennesker og natur. Det skrøbelig samspil, må man tilføje, for alle kunstnere sender advarsler, men også håb ud for netop mennesket, der presses i naturen og for naturen, der presses af mennesket. Og på den måde er der tale om samtidskunst, ud fra den enkle forståelse af genren, at de forholder sig til det, vi diskuterer lige nu og måske endda slås med og om. Det vi gør har konsekvenser, som i en kædereaktion.

Blog image

Og kædereaktion er der på spil i norske Wenche Kvalstad, som viser udstillingens stærkeste værk, når hun spørger om, hvor blomsterne er henne, og viser at når de er væk, så er bierne væk, og så er der ingen honning og dermed heller ingen bamsebjørne. Værket er skræmmende og morsom i sin enkelhed. En budcykel pakket med papkasser, med de blomsterfrø, der er ved at forsvinde og så en grøn mark med en hær med mere end 100 honningsultne plysbamser, der bare vente. Det er sjovt, men også uhyggeligt, for de stirrer. Og spørgsmålet runger: Ingen blomster, ingen bjørne og hvordan skal I så lave plysbjørne til jeres børn, ja, hvad skal I i fremtiden trøste dem med? Nogen burde tage den cykel og så komme af sted og få sået nogle frø. Værket er er mærkbart og meget nærværende.

Blog image

Den anden norske deltager, er Yngvild Nergaard, viser malerier. De er alle rumlige og handler om menneskets bygningsspor i naturen og søgen deri. Det er både arkitektur og natur. Farverne er for det meste nedtonede naturfarver og er smukke. De små figurtegninger der er hen over det der kunne være abstrakt er små fortællinger om, hvem der i agttager hvem i naturen og er som små teaterscener. Hun arbejder i øvrigt sammen med Hanne Ekkoren i værkstedet, som kan besøges, om hjemløse, skjulte steder som er lige midt i blandt os. Uden vi syntes de sætter sig spor. Deres fælles projekt, som er undervejs, er et spor, til minde og synliggørelse af det glemte.

Blog image

Kaisu Koivisto, fra Finland, udstiller skulpturer, der letgenkendelige dyr, men som alligevel langt fra er naturlige. De er kloninger og vanskabninger i stål og pels eller læder. Og det er fra eventyrverden med Bambi, der er skud af en pil, og Snehvide, i hvidt kaninskind og dukker, der skræmmer og stiller spørgsmålet, hvor langt kan og må vi gå i vore avlsprogrammer. Udenfor i redningshuset, stritter et stort rødt dyr ud af porten. Det er lavet af skotten Steve Messam. Den var først ved åbningen i en bunker på stranden, og handler, med sine pigge, om forsvarsværker, naturens egne, så selv den hårde beton, ”overgroes” af naturen, som lige så stille overtager magten igen. Naturen søger balancen og værket er både, med sin røde farve til advarsel og imødekommende. Den ville have stået stærkere om den var blevet i sin bunkerskjul og derfra udvist et forsvarsværk. To andre værker, der også har været opsat i nærheden, kan ses om fotos, men er kun en afglans af det der havde været. Udstillingen er bredt over syv rum og alligevel hænger det sammen. Og så er stedet i selv et besøg værd, om end selve fyrtårnet ikke rigtig er i brug. Den kunne have været udnyttet langt bedre. Men alt i alt, en udstilling, der er for mennesker i alle aldre, og som sætter sine spor af kædereaktioner.

Troels Laursen



Leonardos UniversAnmeldelser

Posted by Troels Sat, June 15, 2019 09:06:09

En mand, der ville studere alt

Bragt i NORDJYSKE den 14. juni med fem stjerner ud af seks

Leonardos univers

Carl Henrik Koch

352 sider, illustreret

500,-kr

Lindhardt og Ringhof

Blog image

Selv om det er femhundrede år siden, at Leonardo fra byen Vinci (1452 – 1519) er død,

så lever han stadig. Og forleden kunne man læse at en professor i psykologi på King’s College i London har diagnosticeret ham til at have ADHD, og vigtigere, så har Carl Henrik Koch udgivet et gennemarbejdet og smukt udstyret værk. Interessen for maleren, der også var billedhugger, arkitekt, videnskabsmand og opfinder vil ingen ende tage.

Det er over 80 år siden, at der er udkommet en dansk biografi om da Vinci, men med denne store bog kastes, der et nyt lys over en af den vestlige kulturs mest fascinerende skikkelser. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, videnskabsmand, ingeniør og filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til de mest forunderlige maskiner bl.a. flyvemaskinens og helikopterens forgængere.

En mand med mange jern i ilden og det er også derfor og som historiske optegnelser viser, at Leonardo brugte overdrevet meget tid på at planlægge projekter, men manglede vedholdenhed, at hans ADHD skulle kunne forklare aspekter af hans temperament og hans underlige, lunefulde geni, der drev han til at ville studere det hele. Det kan man så mene om hvad man vil.

Blog image

Bogen her er meget mere videnskabelig og vederhæftigt i sit portræt af dette renæssancemenneske, forstået bogstaveligt. Og i bogen føres vi let og elegant tilbage til renæssancens Italien og den samtid, Leonardo levede i. Det er en opbruds- og omvæltningstid. Og vi får den dramtiske historie om Firenze som renæssancens centrum for al det nye og de nye tanker. Koch har Giorgio Vasari som vigtig kilde og denne grundlægger af faget kunsthistorie tildeler Leonardo et omfattende kapitel i sin bog med kunstner biografier fra 1550 og har kendt mennesker fra kunstnerens egen kreds. Man får for eksempel den herlige historie om Leonardos første ”bestillingsværk” og man ser han levende for sig som en ung mand, med sans for dagliglivets udfordringer. Billedet ”Mona Lisa” kender alle og Koch formår alligevel at hive detaljer frem, så det berømte kvindeportræt, med eller uden smil, får disse ord med på vejen: ”Mange af tidens kvindeportrætter har træk fælles med de talrige fremstillinger af den ydmygt smilende Maria” hedder det. Han antyder dermed, at portrættet skal ses, som var det Jomfru Maria, uden barn.

Blog image

Bogens gennemgang af Leonardos mange ”opfindelser”, der forudser en masse moderne teknik, men som den gang ikke kunne lade sig gøre, ikke bare forbi teknologien manglede, men også fordi skitserne ikke var hel gennemtænkte, og slet ikke så detaljerigt og indsigtsfulde, som hans anatomi.Hans tegninger af menneskekroppen og dyr er uforlignelige og en hel skat i sig selv i bogen.

Koch slutter bogen af med et bud på, hvordan vi skal forstå dette sammensatte menneske i dag og gør dermed bogen til mere end en hyldestbog om en afdød stor kunstner, men også til en bog, der taler ind i vores egen nytid og fremad. Bogen er smukt udstyret med et stort udvalg af Leonardos malerier, skitser og tegninger.

Ja, så selvom det er et halvt årtusinde siden Leonardo døde, så lever han. I bedste velgående, ikke mindst på grund af denne flotte bog om manden, der ville studerer alt.

Troels Laursen


Blog image





Kunst og sindsygeAnmeldelser

Posted by Troels Sun, June 09, 2019 16:09:42

Kunst og Sindssyge

Trykt den 8. juni med fire ud af seks stjerner

Smitsomme sindslidelser før og nu med Særligt henblik paa de nyeste kunstretninger

af Carl Julius Salomonsen

Sider: 166 Pris: 200, - kr.

Forlaget: Æther


Blog image

Bogens forside, hvor billedet er sløret, som et udtryk for en synsforstyrrelse eller lige frem en sindslidelse. Her flagellanter, fra et Limburger krønike (fra 1349), hvor den sygelig trang til selvpinsler er skildret.

Det er sjældent at et foredrag, der handler om kunstsyn og kunstens vilkår, skaber de store overskrifter i pressen, om end netop kunstforståelse og kunstsyn ofte kan skabe følelsesladede diskussioner. Denne bog med bakteriolog Salomonsens foredrag, og nogle reaktioner på den, er det, der skulle få overskriften: dysmorfisme-debatten. Salomonsen havde i 1878 havde gjort den opdagelse, at tuberkulosen er en infektionssygdom og det er vigtigt, fordi det viser den autoritet, som han var i besiddelse af, da han fremkom med denne kontroversielle teori, som gik ud på, at betydningsfulde tendenser i den moderne kunst kun lod sig forstå ud fra patologiens synsvinkel og skulle anvendes til at karakterisere en kunstretning, som han opfattede som en unaturlig dyrkelse af det hæslige og vanskabte. Det var moderne kunst, som kubisme, futurisme, dadaisme og ekspressionisme, teorien var i opgør med.

Blog image

Carl Julius Salomonsen afbildet i ”Vore Herrer” fra 1919 som en olm tyr, der har set sig gal på et moderne maleri. Han stemplede tidens avantgardekunst som udtryk for dysmorfisme, dvs. en sygelig hang til hæslighed, uden at finde tilslutning til sin opfattelse blandt samtidige psykiatere.


Foredraget og den senere bogudgivelse skabte opsigt, og tyder på, at han har opfyldt et behov for en forklaring på de nyere fænomener i kunsten. Det er tydeligt, at hans betragtninger er funderet i en bred orientering om den nyeste kunst i ind- og udland. Og til grund for hans indlæg ligger ikke kun uvilje, eller forargelse, over for alt nyt og uvant, men et kunstsyn, som Salomonsen og øjensynlig mange med ham så alvorligt truet af den modernistiske tendens, der havde manifesteret sig i de umiddelbart forudgående år.

Salomonsen betragter ikke al modernistisk kunst som udslag af sindssygdomme. Han ser en særlig tendens, der på Salomonsen virker sygeligt, er naturfjernheden og uskønheden, det, at kunstnerne af alt i naturen, hvoraf der kunne frembringes noget skønt, alligevel vælger at frembringe, det sygelige, som det uskønne og, som vanskabt.

Salomonsen fortsatte frem til sin død i 1924 med at samle materiale om den moderne kunst og de diskussioner, der knyttede sig til den. Materialet er i dag på Det kgl. Bibliotek, hvor det opbevares som Carl Julius Salomonsens Særsamling. Heri findes et righoldigt materiale bestående af bøger, tidsskrifter, optegnelser og manuskripter, der giver et indblik i hans arbejde med spørgsmålet og hans syn på modernismen. Han ønskede ikke at drage direkte politiske konsekvenser af sit kunstsyn. Senere tog nazisterne i deres kampagne mod ”Entartete Kunst" politiske midler i brug til forsvar for et kunstsyn, der hvad betragtningerne om sygelighed angår, var meget beslægtet med Salomonsens. Kunsten er altid under pres. Den gængse opfattelse af ”god kunst” er oftest den ukritiske og ufarlige kunst. Derfor er denne lille udgivelse af stor betydning i dag. For kan teorien gå hen og få en opblomstring her i vor egen tid?

Troels Laursen

Blog image

Carl Julius Salomonsen, 1847-1924, dansk læge og bakteriolog, der indførte den medicinske bakteriologi i Skandinavien efter udenlandske studieophold, hvorunder han i 1878 havde påvist, at tuberkulose er en infektionssygdom. Fra 1883 var han lektor i bakteriologi ved Københavns Universitet og blev dermed verdens første indehaver af en lærestol i dette fag. Han oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium der i 1901 blev omdannet til Statens Seruminstitut med Salomonsen som direktør 1902-09. I 1907 var han medstifter af Medicinsk-historisk Museum og 1909-10 rektor for Københavns Universitet.



Poul Winther i HjørringAnmeldelser

Posted by Troels Wed, May 22, 2019 14:04:30

Bevægende opstillinger

Trykt i NORDJYSKE den 21. maj med fem ud af seks stjerner

Poul Winther - Ting, ingenting og alting

Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Indtil den 18. august 2019


Blog image

Poul Winther var født i Skagen og livet igennem markerede han sig som en moderne Skagen kunstner. Og ligesom de klassiske skagenskunstnere, fandt han sine motiver ved havet. Helt bogstaveligt. Vraggods og indlandskylede ting som kork, plastik, træ og metal og andet værdiløst, gengav han i malerier, grafik eller de blev til skulpturer i sig selv. Altid stillet op og stillet sammen.

Denne udstilling skulle have været en fejring af kunstnerens firs års dag, men da han døde sidste år, er den blev til en retrospektiv udstilling, der står som en flot mindeudstilling, hvor hyldesten også mærkes og giver indblik i Winthers kunstneriske udvikling fra 1950’erne til 2010’erne.


Blog image

Udstillingen viser et tidligt landskabsbillede fra Skagen ellers er det ret hurtigt at han finder både sin stil og motivkreds, hvor hans indsamling ved havet og den efterfølgende iscenesættelse bevirker, at tingene opleves som bærere af fortællinger, sætter gang i følelser og laver stemninger. Det er stillestående opstillinger, der bevæger, som de står der i et møde mellem ligheder og forskelligheder, mellem lyset og skyggerne. Ja, man må forundres over alle de forskelligheder, han kan finde, i det der ved første øjekast ligner hinanden. De er på lærredet og de er på podier i samlinger, så man kunne fristet til selv at flytte rundt på genstandende og lave den bevægelse, der findes på væggene.

Blog image

De to malerier “Chet Baker” I og II er blandt udstillingens hovedværker. Winther skabte malerierne både som en hyldest til og nekrolog over jazzmusikeren Chet Baker (1929-88), til et liv og en musik, hvor den melankolske side er fremtrædende, eller hvor man også tør se skyggerne, for måske bedre at kunne tåle al lyset. De to værker, er ens, bortset fra farverne, en er sort/hvid, den anden med få lysende gule og blå farver, ligesom lagt ind over den sort/hvide. Den lille forskel giver den store betydning.

I opstillingerne er der også en politisk vinkel, som hele 21 mindre værker, der udgør serien: Mandela, efter et tilfældigt møde med ham. Og man ser de mange følelser det møde satte i gang hos maleren. Et ældre værk som ”Krigsblind” har samme voldsomme fortælling i sig, og i det værk, ses det tydeligt at en af Winthers læremestre var Svend Wiig Hansen (1922-97). Den Frederikshavnsfødte og skolekammerat med Winthers far, Karl Bovin (1907-85) var en anden, der vejledte den ellers selvlærte maler.


Blog image

En serie med citroner, flytter os fra Skagen, men opstillingen er stadig i centrum, som et stilleben, i billedgenren, der viser naturen frosset i en ubevægelighed. Men som bevæger beskueren. Det gælder også disse små citroner, der bliver til små elementer i et uendeligt univers, som var de Cezannes’ æbler og ”det rene maleri”. Og vi ser pludselig nærheden i det vi ellers oftest ser hen over eller forbigår. Det er undersøgelsen af gentagelsens forskydninger og det hele er cirkler, cylindre, trekanter og kvartrater, der balancer med en sjælden nærvær og ro. Ud over opstillingerne er der også nogle ældre selvportrætter, der fremstiller et følsomt mennesker, hvilket også den lille film, ”Havgus, sand i øjnene” fra 2003 af Pier Marie Andersen fint får vist. Et levende portræt, som er med til at bygge til ved selve oplevelsen af udstillingen og manden, som vises og hyldes. De godt hundrede værker, samt mange flere i den grafiske udstilling på 2. sal, hvor de fleste er lavet på Grafisk Værksted i Hjørring, lugter af hav, sand og blæst. Det er en masse ting, der fremstår som ingenting, men som bevæger sig, til alting. Det er en sand fornøjelse.

Troels Laursen

Faktaboks:

Poul Winther (født i Skagen i 1939 og død i København i 2018) boede og arbejdede i Skagen og København. Han var uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Som kunstner var han autodidakt – dog modtog han vejledning af kunstnerne Karl Bovin (1907-85) og Svend Wiig Hansen (1922-97). Winther debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1958 og var medlem af kunstnersammenslutningerne Koloristerne og Vrå-udstillingen fra hhv. 1963 og 1965.

Blog image



Theis Wendt i Kunsthal NordAnmeldelser

Posted by Troels Sun, May 19, 2019 15:28:39

Mørkets lyse sider

Trykt i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner den 15. maj.

THEIS WENDT

NEGATIVE MEADOW

Kunsthal Nord, Aalborg

Indtil 30. JUNI 2019

Blog image

Kunsthal nord ligger hen i et halvmørke for tiden. Og det er både skummelt og trygt. Skummelt fordi det kan være svært at se hvad virkeligheden er og trygt, fordi mørket har sin egen ro og huleagtige sikkerhed. Det er ganske stramt iscenesat.

Det begynder næsten som på en eng, den negative eng, som titlen referer til. Eller videoinstallationen, som med teknik, forholder sig til de bevægelser, beskueren gør sig, hen over gulvet, handler om det usynlige fortid. Og hvad er det så? Ja, her er det træernes sorte skygger, der spiller hen over gulvet, så man kun forsigtigt betræder det og måske kun går langs væggen. Det negative er lysets skygge. Som så, på forunderligvis, mens man går der, bliver til mørkets lyse sider. Og det er let, trods mørket. Ja, den Gammeltestamentlige salme, om de grønne enge og tryghed ved dens vandløb, flyder med ind i ens bevidsthed og man ledes. Og tiderne blander sig og flyder sammen til et meditativt nu.

Blog image

Theis Wendt (f.1981) er optaget af forholdet mellem de romantiske repræsentationer af mennesket og naturen, hvor mennesket kunne beherske naturen, noget der stadig gør sig gældende i dag, og så dette mørke, som er et mere dobbelttydigt indblik i, at mennesket med sin globale opvarmning kan gøre selv de grønneste enge sorte. Og så handler det om virkeligheden eller rettere hvorledes vi ser virkeligheden og hvordan det påvirker alt vi gør. Og med et filosofisk bagtanke a la René Descartes (1596 – 1650), der sagde: ”Dubito ergo sum, Jeg tvivler (på alt) og derfor er jeg”. Udstillingen er en slags skovtur, under træers skygge, en varm sommerdag. En virtuelt naturoplevelse, der sætter sanserne i gang, men er det virkeligheden vi sanser? Denne tvivl sniger sig ind i Wendts univers, overalt. Er det vi ser, virkelighed eller bare noget vi tror er virkelighed? Et rum med værker, med vinduer, der ikke kan ses igennem, der indeholder indstøbte persienner, stiller det samme spørgsmål, mens man står og kigger på disse fysiske værker, og funderer over og man står udenfor og kigger ind, eller står indenfor og kigger ud mellem de mørklagte persienner.

Blog image

De er både det de forestiller, vinduer, men samtidig ”kun” et billede af et vindue, og hvad er sandheden eller virkeligheden så? I de bagerste rum er det også vinduet og dets funktion, der sat i spil for her er kunsthallens vinduer blokeret med spejle og tekstiler foran. Og det hele spejler sig i hinanden, og en interferens opstår som et nyt billeder, der skyder sig ind og giver endnu et skub til virkelighedsopfattelsen. Wendt viser også en serie plasticafstøbninger af et maleri. De er en form for abstrakte landskabsmalerier og er hel klassisk i sin tre-deling af et maleri af billede, medium og krop, men her er de tre dele imidlertid faldet sammen eller smeltet sammen til et. Det er billeder, som er malet indefra, og de skal hænger og svæver i rummet for netop at understrege, at de er objekter og ikke malerier i traditionel forstand. Det ligner noget vi kender og er alligevel noget andet og virkeligheden forrykkes.

Blog image

Otte støvsugere indgår også som objekter. Det der normalt, praktisk nok, er inden i støvsugerposerne, er her på ydersiden af støvsugerne, så alle vore ellers rene overflade, udadtil, er vendt på vrangen, så et hvert tilløb til et glansbilleder krakelerer. De står i et rum, hvor væggene er optiske bedrag, så man tror rummet ender hvor der plejer at være en dør, og forsætter hvor der plejer at være en mur. Det er legende og det er forløsende. Det handler om at tvivle og være til.

Det er mørkes lyse sider og velkommen indenfor til en masse spørgsmål om den virkelighed du så, da du kiggede efter.

Troels Laursen

Faktaboks:

Theis Wendt (f. 1981) blev uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002-2008. Han har været meget aktiv på kunstscenen siden 2006 og har udstillet på talrige udstillingssteder i ind- og udland. Han har haft soloudstillinger på bl.a. Cinnnamon, Rotterdam i 2018, Projektrum D7 i København i 2017, Andersens Contemporary i 2014 og på Tranen i Gentofte i 2013. Bor og arbejder i København.

Blog image

Broerne i VråAnmeldelser

Posted by Troels Fri, May 10, 2019 09:47:56

Brobygning

Trykt i NORDJYSKE med fire stjerner ud af seks den 7. maj

Søren Elgaard: Broer

Vrå Kunstbygning og Engelund Samlingen, Vrå

Indtil den 2. juni

Blog image

For et par år siden viste Søren Elgaard en del af disse viste værker på ARoS i Aarhus. Og nu er der mulighed for et gensyn med disse, sammen med mange nyere værker, og de kredser alle sammen om broen, som konstruktion og arkitektur og som mentale passager, for broer er et meget symbolladet motiv.

Og findes da også som sådan i mange sammenhænge, der ikke kun handler om forbinde landsdele, og på fra Euro-sedlerne. Elgaard har arbejdet med broer i mange år og hans fascination af disse konstruktioner, smitter. I høj grad.

En ti minutters film frem og tilbage over Kulturbroen mellem Aalborg og Nørresundby viser, at det både handler om broen som symbol, men også som en slags abstrakt realisme, hvor det helt konkrete i bygningsværket, som broerne er, pludselig kan ses som den rene geometri som linjer på langs, højkant og på kryds og tværs. En konkret og abstrakt realisme, kunne man måske kalde det.


Blog image

Udstillingen er på en måde opdelt i fire, ud fra fire udvalgte broer, der er ret forskellige fra hinanden, hvad angår både byggeår, geografi, materialer og byggestil, som ”Den røde træbro ved Kastellet i København”, der blev udødeliggjort af guldaldermaleren Christen Købke (1810-48) allerede i 1834, i dens karakteristiske røde farve og jernbanebroen i Aalborg. Også udenlandske broer broerne ses, som Forth Rail Bridge i Skotland, opført i årene 1882-89, og ikke mindst den ikoniske Golden Gate Bridge i San Francisco, som stod færdig i 1937, året før broen i Aalborg.


Blog image

Rialtobroen i Venedig ses også i akvareller, som nok er skitseagtige, men utrolig levende og aldrig stive i deres nedtonede farver. Akvarellerne er set her fra udstillingens højdepunkter.


Blog image

Værkernes farver er oftest helt holdt i blå og rødt, helt som var de signaler, og dertil kommer spejlinger og reflekser i vandet og vinduer, alt det vi kender Elgaard så godt for. Og det sker i en stil, nyrealismen, som han allerede tilbage i 70’erne var med til at introducerer herhjemme. Og denne udforskning af realismen arbejder han stadig overbevisende med, nemlig forholdet mellem virkeligheden og så de billeder vi har eller laver af virkeligheden. Og derved bliver broer også åndelig og mentale passager, eller som broer også kan hedde på engelsk: Gate, der både er åbninger og porte fra det ene til det andet. Broen bliver næsten til ritualer, eller en rite de passage. På nogle af broerne er der mennesker, der enten skal over broen eller som arbejder på broen. De slår ligesom det symbolske i værkerne itu men de tilfører en slags vitalitet fordi de giver værkerne et andet fokus af, at der også er mennesker til stede. Værkerne er i blandt nærmest fotografisk vellignende, og kan dermed bevæge sig væk fra selve den abstrakte realisme. Så der er nok at gå på opdagelse i.


Blog image

Udstillingen viser mere end 50 værker, og denne ophobning eller de mange gentagelser er ikke kedelige, tvært om udvider de horisonten og broerne ud, så de når beskueren både mentalt og meget sanseligt, og der er næppe nogen, der vil se, eller passager en bro, efter den udstilling, på hel samme (ligegyldige) måde, som tidligere.
Troels Laursen



Kunst og PolitikAnmeldelser

Posted by Troels Wed, May 01, 2019 15:04:56

Kunsten og historien

Trykt i NORDJYSKE den 29. april med tre ud af seks stjerner

Folkets tid

Martin E.Q. Grunz

160 sider, rigt illustreret

300, - kr

Gyldendal

Blog image

Få dage efter denne udgivelse, havde disse 7 værker af Jacob Brostrup, til Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, allerede skabt stor diskussion. Om både politisk kunst og ikke mindst om, hvad der er god kunst i det offentlige rum. Og skal politikerne blot heppe på kunsten, eller skal de rækker ind i den og være aktive medspiller i den. En af dem er Henrik Sass Larsen, som fik ideen til projektet. Han siger: ”I Socialdemokratiet er vi stolte af vores historie. Vi er et parti som snart er 150 år gammelt og som har sat markante aftryk på den nyere Danmarkshistorie. Vi tør endda hævde at Socialdemokratiets historie er lig med Danmarks. Det er os og vores idegrundlag som har skabt det moderne velfærdssamfund”. Og politikernes opdrag til kunstneren var at skildre Socialdemokratiets og arbejderbevægelsens historie, ideer, begivenheder og personer og lade det være monument for det samlende og fælles.

Blog image

Og den unge kunstner brugte sammen med historiker Martin Ejner Olsen Grunz, flere måneder på at finde ud af, hvordan man gik til sådan en opgave, så man kunne komme hele vejen rundt om Socialdemokratiet, arbejderbevægelsen, velfærdsstaten og det moderne Danmark's historie. Hvert værk undersøger og fremstiller mange dele af historien, både de kendte og de mindre kendte, de accepterede og de mindre accepterede. Historien er retrospektivt aldrig entydig, derfor vil der være elementer i værkerne, som skaber diskussion, og forhåbentlig giver et endnu mere nuanceret blik på den historie, som vores fælles fremtid bygger på.

Blog image

Jacob Brostrup sagde selv; "Jeg fik denne opgave i december 2016, lige efter Trump var blevet valgt, og man begyndte at tænke på om der ikke var noget mere seriøst at beskæftige sig med i denne verden end fri fantasi. Derfor var jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om at jeg skulle sige ja til opgaven og Trump begyndte hurtigt at lave politik på fiktion, så derfor virkede det pludselig helt korrekt, at lave kunst baseret på virkelighed”.

Blog image

Bogen giver sit syn på det skifte, der sker i Danmarkshistorien fra arbejderbevægelsens stiftelse i 1871 og frem til i dag. Alt sammen set ud fra et socialdemokratisk udgangspunkt. Det handler om partiets selvforståelse i dag. Fra salget på Fælleden og forfatningskampen, parlamentarismen og Påskekrisen, Staunings pragmatik i 30’erne, samlingsregeringen under krigen og efterkrigstidens kamp for at bevare Danmark som et demokratisk samfund med etablering af velfærdsstaten, internationalt arbejde efter opbrud i Østeuropa og en nutid med mange konflikter. Og den forsøger med disse syv detaljerige malerier at skabe en fortælling om historien fra arbejdskamp til velfærdsstat suppleret med historiske fotos. Brostrup værker er ubetinget flotte og med hans genkendelig teknik, der skubber forskellig rum og tider sammen i et værk er godt udført. Og er med til at vise at politisk kunst, som for nogen vil være propaganda, stadig kan laves og skabe debat. Bogen viser at kunst, liv og politik aldrig er objektiv. Læs bogen og tag del i diskussionen.

Troels Laursen

Blog image

Bog om Stig BrøggerAnmeldelser

Posted by Troels Wed, May 01, 2019 15:01:38

Hertil lige nu

Trykt i NORDJYSKE den 25. april med 4 stjerner ud af seks

Stig Brøgger NOW HERE

Af Birgitte Anderberg (red.), Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Tania Ørum, Charlotte Præstegaard

400,- kr

Strandberg Publishing

Blog image

I mere end halvtreds år har Stig Brøgger (f. 1941) spillet en ikke uvæsentlig rolle i dansk kunst. Og har siden 1960’erne været vidt omkring i kunstens genre, fra Landart, konceptkunst, popkunst og kirkekunst her i det nørrerjyske, og formatet har været fra fotografi til maleri, installationer, film, kunstnerbøger, skulpturer til projekter i det offentlige rum. Og han har været vidt omkring med sin kunst, MoMA i New York, biennalen i Venedig og på Statens Museum for Kunst. Og som professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi (fra 1981-97) har han på den måde haft betydning for senere generationer af kunstnere. Brøgger var med i inderkredsen af tressernes eksperimenter i Eks-skolen sammen med folk, som Per Kirkeby og Poul Gernes.


Blog image

Denne monografi, som er redigeret af museumsinspektør på Statens Museum for Kunst Birgitte Anderberg, følger ikke en traditionel kronologi, men er bygget op omkring flere forskellige kulturhistoriske og filosofiske blikke på Brøggers værk.

Og hele seks forskellige forfattere, som ifølge redaktøren har formålet at skulle ”afdække og kortlægge” kunstnerens værk igennem seks årtier, giver en del gentagelser undervejs i denne store bog.

Direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, lægger først ud og fremlægger kunstnerens mange veje i tiden, hvor billedet altid kun er slags tilnærmelse af tiden, tiden og virkeligheden, som den er lige nu.


Blog image

Tidligere lektor Tania Ørum ser på Brøggers arbejder med den tegneserieagtige grafik, brevromaner og film og som er lige ned i slut-tressernes eksperimenterende klima, som Brøgger blev en stor del af i en danske udtapning. Lektor Anne Ring Petersen forklarer, hvordan Brøggers maleriudstillinger var en særlig form for installationskunst, der kom i serier. Derfor kunne en så eksperimenterende kunstner som Brøgger arbejde med maleriet og også bane vejen for dets genopstandelse efter at have været erklæret død i en rum tid. Kunsthistorikeren Charlotte Præstegaard viser Brøgger som konceptuel fotograf, der skelede til hvad der skete det nyeste fra USA. Der er desværre ikke rigtig mange linjer om hans kirkearbejder. De er dog vist i et såkaldt visuelt appendiks, som Gug kirke, men måske kirkekunsten er af en anden rang i sådan en sammenhæng, hvor man giver en slags status over hvad Brøgger har lavet af kunst og hans indflydelse på kunsten og kunstnerne herhjemme de sidste halvtreds år? Ærgerligt nok, for hans arbejder med kirkekunsten og bibelens billedforbud er uhyr interessant og modig. Bogen, der efter sigende skal have været 14 år undervejs, indeholder en masse fotos og illustrationer, som giver denne første fremlæggelse af Stig Brøggers kunst er også en slags Dansk Kunsthistorie, siden 1960’erne. Og nye læsere og kunstinteresserede kan springe på her og følge tankerne bag de seneste mange års forståelse af hvad kunst er og kunne tænkes at være, så man måske bedre kan se den kunst der lige nu.

Troels Laursen

Blog image