Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Dansk Kunst i 10'erne

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 03, 2018 10:40:22

10’erne’s danske kunst

Trykt den 1. januar med fire ud af seks stjerner

Dansk Kunst i 10’erne

40 kunstnerportrætter

Pris: 300,- S. 320

Gyldendal

Om end vi ikke hel er færdig med 10’erne i det århundrede, så vover Lisbeth Bonde alligevel pelsen og udgiver, her godt ti år efter sin bog: ”Manual til dansk samtidskunst”, som hun udgav sammen med Mette Sandbye i 2006. Bonde har en fintfølende finger på pulsen af den kunst, der er lige nu. De fyrre portrætter, nærmest 50-50 mellem kønnene, nu hvor der er flest kvindelige elever på akademierne, er sikre kort at spille ud med, da alle er veletablerede og har succes på den kunstscene, som vi lige nu oplever og som aldrig har været så høj i aktivitetsniveauet og hvor kvaliteten er sjælden høj.

Bogen er i et hidsigt orange cover og portrætterer 40 danske billedkunstnere, som for hovedpartens vedkommende er født i 1970erne, og som for alvor er trådt frem på kunstscenen fra cirka 2005 og frem til nu. Det er med andre ord genneration efter Tal r og Olafur Eliasson. Portrætterne følger alfabetisk, og der er mange billedgengivelser, som godt kunne have ønsket sig havde været både bedre og ikke mindst noget større, et grafisk udseende, der slet ikke lever op til Åse Eg tidligere boglayouter. Forordet streger banen op, og peger på forskellen på kunst i 60’erne og 70’erne og så 20-tierne, hvor det dengang handlede om samfundet og især den ændring, men kunsten nu er mere indadvendt er meget mere optaget af følelsesmæssige og spirituelle spørgsmål. Kunstnere var tidligere mere anarkistiske, mens de ifølge Bonde i dag er blevet DJØF’icerede og gør karrierer og hvor intet overlades til tilfældighederne. Kunstnergrupper er også inddraget som A-kassen, Bank og Rau, Hesselholt og Mejlvang. Og bogens bedste og meste udbytterige del er Bondes gennemgang, af de forskellige kunstnere og deres arbejder.



Der med stor indsigt og viden er sat ind i større sammenhæng, både herhjemme og ude i verden. Der er personlige oplysninger, som når vi får at vide at Allan Otte (f. 1978), med de vesthimmerlandske rødder, blev inspireret af Aars mange Per Kirkebys udsmykninger til at prøve kræfter med kunsten. Han arbejder med en knivskarp hyperrealistisk stil, der usentimentalt bringer både udkanten af landet og landbruget ind i samtidskunsten.



Adam Saks (f.1974) forrygende udstilling i Kunsthal Nord (2016) er omtalt, og viser en kunstner i sin generation, der har opdaget maleriets og grafikkens svimlende muligheder. Ikke kun maleriet omtales, men også performens, med Sophie Dupont (f.1975), hvor det handler om vore kroppes aftryk, og fotografiet med Thomas Bangsted (f.1975), hvor tid og sted opløses.



Og nylig afdøde Emil Westman Hertz (1978-2016), får en fin hommage, i hvis værker, transformation og forandring, liv og død er genkommende temaer. Vi kommer godt omkring og man kunne nok spørge hvorfor denne ikke er med, som Randi og Katrine og hvorfor den så er med, som Cathrine Raben Davidsen. Men et valg er taget og må ses som et kvalificeret nedslag i tendenser og retninger, som vi vel ret beset først ved noget om, om et årti eller mere, Bondes bog er et godt bud. Og hvis man syntes det er ærgerligt at der ikke længere udgives årbøger over dansk kunst, så er den her bog en oplagt gave til dig selv, og bør kunne udruste dig til at møde nutidskunsten lige nu.

Troels Laursen



London malere på ARoS

AnmeldelserPosted by Troels Tue, January 02, 2018 15:09:36

Nøgen ensomhed

Trykt i NORDJYSKE den 29.december med fem stjerner ud af seks

Bacon, Freud, and the London painters

ARoS, Aarhus Kunstmuseum

I forbindelse med udstillingen er der et rigt illustreret katalog

Indtil 4.2 2018

Eksistentiel ensomhed, og skrøbelig nøgenhed, er sat i spil, ved ARoS’ præsentation af 90 værker udført af efterkrigstidens mest interessante og kompromisløse malere i London, i et samarbejde med Tate, London.

Kunstnerne bag værkerne tæller store navne, som: Francis Bacon og Lucian Freud, men også malere som Michael Andrews, Frank Auerbach, David Bomberg, William Coldstream, R.B. Kitaj, Leon Kossoff, Paula Rego og Euan Uglow. Ti i alt er udvalgt.


De er, trods mange forskelle, blevet til det man kalder for ”The School of London”, der opstår i kølvandet på 2. verdenskrig massive ødelæggelser. Og krigens rædsler afspejler de gruppens referencer og temaer, som angst, ensomhed, sårbarhed og håbløshed. De er fælles om at skildre mennesket som et skrøbeligt, desperat og nøgent individ. Det handler om at finde en retning og en vej, midt mellem et sønderbombet landskab. Sjæleligt og fysisk. Menneskekroppen blev af diktatorerne i Europa dyrket som antikkens guder. Lydefrit og harmoniske. Stålfaste og urokkelige. Med disse malere kom der fokus på mennesket som en ormesæk, for nu at citerer vores egen salmedigter Kingo. Her opstår et nyt billedsprog, hvor kød, nøgenhed og flydende konturlinjer også skildrer menneske sindets dybeste og mørkeste drifter.

Huden, især i Freuds værker, fremhæves, så den består af alle nuancer fra lilla til grøn, så både skønheden og forgængeligheden træder frem. Malerierne og tegninger er pågående og påtrængende. Man kan have lyst til både at kigge tæt på og væk.


Paula Rego (f.1935) er oprindelig fra Portugal. Hendes værker er store også som fortællinger, så man får mindelser af Edv. Munchs ”Livsfrise”og ”Livets dans”, der væver motiver fra historisk kunst og litteratur sammen med hendes egne barndomsminder. Kvinden er i centrum og hendes frigørelse eller mangel på samme skildres. Rego er et af de gode bekendtskaber på denne udstilling. De to store malere, Bacon og Freud er godt repræsenteret, også uden de sådan overblænder de andre og måske mindre kendte malere.

Francis Bacon (1909-1992) værker er præget af datidens kulturelle pessimisme. Han dyrkede eksistentialismen og lod gerne sine motiver befolke af deforme figurer og hans måde at skildre menneskekroppen i forvredne og dyriske stillinger er blevet skelsættende for megen af den moderne figurative maleri. Lucian Freud (1922-2011) var barnebarn af den psykoanalytikerens fader Sigmund Freud og fra Berlin, men flyttede i 1932 til London med sin familie for at undvige nazismen. Hans billeder er ofte portrætter, men kunne i virkeligheden skildre alle mennesker, da de nøgne modellerne ofte skildres ensomme og introverte, hvor han med utraditionelle beskæreringer skaber udsyn til køn, hængende bryster og synlige blodårer, der udstråler sårbarhed og udsathed. Leon Kossoff (f. 1926) går andre veje, hvor malingens tykke lag skaber en 3d effekt, hvor det forvredne menneske skildres, rå og usødet, men meget genkendeligt. Samme pastose farvepåføring har Frank Auerbach (f. 1931) også hans motiver er modeller, der besøger hans atelier.


Michael Andrews (1928-1995) gjorde brug af en eksistentialistisk form for realisme i sine værker, hvor han undersøgte den menneskelige naturs gåder og menneskets stilling i verden ved at studere forholdene mellem individer og mellem menneske og natur.

Det hele kredser om det eksistentielt ensomme menneske, der har svært ved at definerer sig selv og den tid det lever i. Det er en længsel efter høre til.

Der er mange værker og opsætningen er ikke lige til, man må sno sig og overblikket forsvinder mellem rumdelerne, mens man sikrer sig at man fik det hele med. Det, er der en pointe i, nemlig i at vise denne fragmenterede verden, der er vores og den baggrund kunstnerne arbejdede på, og det kan være forvirrende, men sådan er livet nu engang, så både scenografien i udstillingen og dens værker, viser denne søgen og længsel, som præger kunsten i en kaotisk tid, vor tid. Udstillingen er på mange måde et råb, men finder sin vej rundt i mens man ser. Et skrig, der også gjalder som et ekko, når man har forladt stedet og værkerne.

Troels Laursen





Lille malerbog

AnmeldelserPosted by Troels Wed, December 20, 2017 09:04:52

Sæt selv kulør på

Trykt i NORDJYSKE den 19.december med tre ud af seks stjerner



¤¤¤--- (tre ud af seks stjerner)

Peter Michael Hornung

Lille malebog -for børn, unge og ældre, der vil sætte kulør på kunsthistorien

112 sider, rigt illustreret

Pris: 149,95 kr.

Forlag: Strandberg Publishing

En lille malebog med en lang undertitel er en sjov ide, hvor man selv kan sætte farve på og få sig en lille overblik på den store kunsthistorie. Og malebøger for voksne er populære, hvis man skal tro hylderne i boghandlen. Det handler om mindfullness og andre former for meditativ brug af stille stunder. Denne malebog kan sikkert bruges til det samme, men har altså denne overbygning med at man også kan få noget at vide, som man måske ikke vidste før. Det er en genre som Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung har tidligere har leget med i sin nominerede: Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle (2014). Og med bedre held. Her kommer vi ganske fint omkring både kryptiske egyptiske hieroglyffer, smukt dekorerede, gamle græske vaser, Leonardo da Vincis mystiske Mona Lisa, Claude Monets åkander, Edvard Munchs ”Skriget”, Picasso til Warhols pop-art dåser fra supermarkedet og Jeff Koons’ ballonagtige dyr Og hel del mere. En lille finurlig figur kommenter hver billede, og forfatteren får derved, kort og præcist, stillet relevante og store spørgsmål til kunsten. Det er morsomt gjort.


Forfatteren har selv slået stregerne, som vi så kan male efter. Jeg tror børn vil hade den utydelig streg, og de felter der er skraveret i gråt, da de både er svære at få gjort ”pæne”, og følge. Den unge og den lidt ældre vil nyde teksten, som er forbilledligt klar, i sin enkelhed og i sin udvælgelse af vigtigheder i Kunsthistorien, med stort K.



Det bliver til lidt for lidt i denne malebog, der skal være til så mange aldre. Og der mangler henvisninger og navne flere steder i teksten, som når han under afsnittet om Land Art, viser en stor spiral bygget i jord ud i havet, og ikke nævner kunstneren bag Spiral Jetty fra 1970, af Robert Smithson (1938 – 73) og som fik så stor en betydning for den senere Land Art i hele verden. Men en hurtig opdatering af de største ismer, genrer og væsentligste kunstnere, det er denne malebog, man selv kan sætte farver på.

Troels Laursen





Tegner i Rusland i 100 år

AnmeldelserPosted by Troels Fri, December 08, 2017 14:57:12

100 ÅR I RUSLAND

Trykt i Nordjyske den 5. december med fem stjerner ud af seks

Tegner – 100 år i Rusland

Ide og redaktion: Louise Gomard

Foto: Henrik Sylvest

Antal sider: 112

Illustreret i farver

Pris: 300,-kroner

Når noget er en by i Rusland, så er det som bekendt meget langt væk. Ja, så langt væk, at det lige så godt kunne være løgn og spin.

Rudolf Tegner (1873 – 1950) og hans kunst kunne på mange måde være en by i Rusland. I hans samtid var han udskældt og delvis miskendt. Hans kunst er meget markant og iøjnefaldende i kraft af sine voldsomme monumentale virkemidler, og blandt hans samtidige følte mange sig provokeret af skulpturernes størrelse og voldsomhed, måske på grund af den voldsomme kontrast til blandt andet Thorvaldsens klassicisme. Han boede i Paris i fire år, hvor han havde et lille atelier og var der sammen med blandt andet Niels Hansen Jacobsen, Jens Lund og J.F. Willumsen. Blandt de mest kendte af hans skulpturer i det offentlige rum er ”Herakles og Hydraen” i Helsingør samt monumentet ”Mod Lyset” (for Niels Ryberg Finsen), der står på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej ved Rigshospitalet.


I 1916 erhvervede Rudolph Tegner det særprægede område i Kongernes Nordsjælland: Rusland. Og bogen er dermed en markering af hundrede året for Tegner og stedet. Her indfriede han sin drøm om at opføre et museum til sine værker i 1937-38. Han bestemte selv bestemt museets udformning både æstetisk og funktionelt, som udover at være en af de tidligst bevarede beton bygninger der bruger betonen både funktionelt og som æstetisk virkemiddel, var et meget visionært museum. Selve museets kerne er ottekantet og der er 11 meter til loftet. Langs kernen skulle lavere udstillingssale føres hele vejen rundt. Af økonomiske grunde er kun to af disse sale en realitet i dag. Rummene bliver kun belyst af ovenlysvinduer, som ikke kan distrahere museumsgæsterne med naturen rundt om museet.​ Tegner har bevidst forsøgt at fremme museumsgæstens følelse af at træde ind i et skattekammer, ved at lave indgangspartiet forholdsvis så meget mindre end selve bygningen. På den måde skal gæsten overvældes af dimensionerne og lyset, så snart man træder indenfor. Kunstneren ligger begravet under gulvet i den store midtersal. Han blev sænket ned i gravkammeret under gulvet i en stor egetræskiste i 1950. Hustruen Elna blev kremeret efter sin død i 1976 og ligger i en urne i soklen på statuen ”Apollon” ligeledes i midtersalen.​ Bogen er ikke blot et mindeværk, med et kig bagud, men meget mere fremadrettet i det, da Tegner og stedet Rusland bliver betragtet af 21 forskellige mennesker, der har skrevet om deres oplevelser eller tanker omkring Tegners museum og især Statueparken. De små erindringsglimt og sansninger er skrevet af kunstner Alexander Tovborg, kunsthistoriker Bente Scavenius, arktitekt Bjarke Ingels, kunstner Bjørn Nørgaard, anmelder og forfatter Bo Green Jensen, sangerinde Caroline Henderson, kunstner Erik Steffensen, auktionarius Frederik Bruun Rasmussen, skribent Frederikke Lett, kunsthistoriker og tidl. PETchef Hans Jørgen Bonnichsen, fotograf Henrik Sylvest, kunsthistoriker Henrik Wivel, kunsthistoriker Jacob Wamberg, kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, kunsthistoriker Lisbeth Bonde, forfatter Martin Kongstad, biolog Michael Stoltze, tidl. Ingengør og nu frivillig Ole Willerup, kunstner Suste Bonnén, forfatter Troels Kløvedal og museets egen direktør Luise Gomard, der også er idekvinden bag bogen. Det er spændende at læse, hvorledes kunstnere som den unge Tovborg, og den ældre Nørgaard, ser og sanser Tegner værker. Tovborgs tekst er meget indlevede i både værkerne og manden bag. Sangerinden Caroline Henderson skriver sødt om en date, hvor det eneste hun husker er Tegner, men ikke manden der inviterede. Alle skriver fint og sart om Tegner og hvad han betød og stadig betyder for dem. Til inspiration for andre. Et fint mindeskrift over en mand, der kunne havde været en by i Rusland, hvis ikke han selv flyttede derud og skabte sit eget sted.

fotografen Henrik Sylvest har gennem et år har fulgt stedet og årstidernes og naturens skiften. Og du af det er der kommet nogle meget smukke billeder, der sat sammen med teksterne udgår meget flotte og smukke opslag i bogen, som er med til at skabe den specielle stemning, der på det sted og omkring Tegners værker, der står spredt rundt om i landskabet. Sylvest’s poetiske billeder gør bogen til et kunstværk i sig selv.

Troels Laursen



Bog om Verner Panton

AnmeldelserPosted by Troels Mon, December 04, 2017 12:49:23

Al magt til fantasien

Trykt i NORDJYSKE den 3. december med fire ud af seks stjerner

"Panton", af Ida Engholm og Anders Michelsen.

351 sider fyldt med illustrationer

Pris: 500, - kroner

Strandberg Publishing.

At Danmark og møbler er et brand ude i verden, er ikke nogen hemmelighed. Der er stor fokus på dansk design af møbler og ikke mindst deres priser. Og fokus har været på de kendte som Jacobsen, Wegner, Juhl, med flere i en nordiske stil. Vildmanden Verner Panton (1926-98), der ikke holdt sig til træ og neddæmpede farver, har også været med, men har ligesom stået i baggrunden for de andre og ældre designere. Denne bog gør nu kendskabet til Pantons værker større og de 350 sider, får ikke mindst bragt han og hans værk, sat ind i en større sammenhæng. Det er et totalværk. Og det er flot gjort og udført, som når omslaget er blødt og skinagtigt og stilen er lagt, med mange lækre fotos i en der matcher designerens farverige fantasi og visionære verden.

Bogen er ikke en dissideret biografi, og sproget er ikke lettilgængelig, men den, der giver sig tid, også til at se illustrationer, for en totaloplevelse, af dette er legebarn, ikke bare i dansk, men også i europæiske design. Han blev efterspurgt og anerkendt uden for landets grænser, men trods hans opgør med den naturinspirerede enkel- og pænhed i dansk design, som han erstattede med plasticmaterialer og stærke farver, var han stærkt inspireret af store skikkelser i dansk designs guldalder. Ikke mindst ved at insistere på brugervenlighed og funktion. Som Arne Jacobsen, en af hans mentorer, udviklede også Panton en stabelstol, den støbte plastikstol Panton Chair, der er et ikon på linje med Y-stolen og Myren. Asger Jorn var også en inspirationskilde, fremhæver bogen, der når vidt omkring i Pantons samtid.


Ligesom forgængere var han hele tiden optaget af nye materialers muligheder, og Panton formåede at forløse nogle af drømmene i 1960erne som afslappet livsnydelse. Og ofte blev hans design til totalinstallationer, der også var den rene kunst, uden dog at brugbarheden og funktionen fortabte sig i farver og smarte løsninger. For det var ikke hans projekt at indordne sig i en tradition, hvor man skaber enkeltstående skulpturer og får dem masseproduceret.



Og derfor var hans møbler og lamper, altid tænkt ind i et bestemt miljø, hvor alle delene, form- eller farvemæssigt har indbyrdes slægtskab. Som den spektakulære og udødeliggjorte indretningsprojekt i Varna-palæet ved Aarhus bugten, mediehuset Spiegel i Hamborg eller næsten mytologiske Visiona 2-udstilling i Köln i 1970, hvor formgiverens fantasi fik fuldkommen frit løb. Dengang var der rynken på næsen, men han blev aldrig glemt og gemt væk, og nu her snart 20 efter hans død, trækker denne bog han for alvor frem i lyset igen. Og måske den kan inspirerer nutidens unge designer til nye veje, og at vi andre finder plexiglaslamper og møbler frem igen og at hans værker så vil tage endnu et trin op i auktionspriserne. Bogen tør give designen magten, der gav al magt til fantasien. En af de bøger, der godt kunne komme til at stå på manges ønskeseddel.


Troels Laursen



Utzons Univers

AnmeldelserPosted by Troels Thu, November 30, 2017 14:07:19

Utzon i børnehøjde

Trykt i NORDJYSKE den 28. november med fire ud af seks stjerner

Utzons Univers

af Malene Abildgaard & Julie Dufour

Omfang: 172 sider, rigt illustreret

Pris: 250,- kr.

Forlag: Strandberg Publishing

Udgives både i dansk og engelsk udgave

Da jeg var barn, og det er ganske vist næsten hundrede år og en madpakke siden, da havde vi Mekanosæt, Lego og Jørgen Glevin i s/h på fjernsynet. Det var et forum, hvor kreativiteten og fantasien fik afløb med skruer, klodser og gamle mælkekartoner og hæfteklammemaskiner. Fantasien og legen skabte ting. Nu skal der andre boller på suppen, og dog, denne bog er befriet for digitaliseringer og andet med skærm. Det er hovedet, hjertet og hændernes leg, der er sat i fokus, for bogen om Utzons Univers, er en bog om at tegne, skabe og ikke mindst lære. Ja, den har flere formål. Både til at inspirerer forældrene til at sætte gang i børnenes leg, men man fornemmer også, til at få børn og unge mennesker til at være innovative og derved skabe job herhjemme med den eneste råstof vi har: kreative hjerner. Så vi begynder tidligt, her fra 10 år. Så det er ikke blot til leg. Men grunden til at den her bog virker, skyldes, at det ikke er fortænkt, men fordi hans arbejdsmetode minder så meget om børns tilgang til verden og deres måde at opleve på: åbenhed over for det nye, udforskning og eksperimenter og ikke mindst nysgerrighed. Og han fandt inspiration til sin arkitektur overalt, på stranden, på rejser og på vandreture gennem den danske bøgeskov. Og sådan er de 16 små opgaver, der lægges op til i bogen også. Med få midler og materialer, kan der skabes rum og steder, så børnene får en oplevelse af rum og steder, hvad enten det er en hule, et hus i et træ eller andet. Opgaver, der handler om bygge i en anden kultur, eller med lys eller blot billige boliger, altsammen lige til at gå til, både med og uden en voksen ved hånden, forudsat at børnene er habile læsere.


Bogen er rigt illustreret med både Utzons eget arkivmateriale og nyoptagelser. Og er skrevet af de erfarne arkitekturformidlere, Malene Abildgaard og Julie Dufour.


Næste år ville den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, med både udgangspunkt og center i Aalborg, være fyldt 100 år, og det markeres selvsagt på alle måde det næste års tid. Denne bog er fin til at få en yngre generation i tale. Også uden de nødvendigvis har en arkitekt i maven, men bare gerne vil lege.

Troels Laursen



Den hemmelige Hammershøi-samling

AnmeldelserPosted by Troels Thu, November 30, 2017 14:03:29

Den hemmelige Hammershøi-samling

Trykt i NORDJYSKE den 27. november med fire ud af seks stjerner

Henrik Wivel

Hammershøi i Davids Samling

Omfang: 128 sider, rigt illustreret

Pris: 200,-kr

Forlag: Strandberg Publishing

Udgives i dansk og engelsk udgave

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) havde nogle stærke støtter i sin samtid, blandt andre tandlægen Alfred Bramsen, som skrev en biografi om Hammershøi og opbyggede en betydelig samling af hans værker. En anden samtidig fan var den tysksprogede digter Rainer Maria Rilke (1875-1926), som i flere breve udtrykker sin betagelse af Hammershøis maleri: ” Hammershøi hører ikke til dem, man skal tale hurtigt om. Hans værker er langt og langsomt, og i hvilket øjeblik man end begriber det, vil det altid give fuld anledning til at tale om det, der er vigtigt og væsentligt i kunsten”.


Denne betragtning lever Wivels bog til fulde op til. Den er kort, men præcis og en fin indføring i det Hammerhøi’ske univers. Man kan med fordel have kendskab til Hammershøi fra tidligere udgivelser af Wivel selv, men også af Poul Vads biografi fra 1988 og 2004. I nogle årtier efter sin død var Hammershøi ikke videre omtalt, men han er fra 1980'erne blevet en internationalt anerkendt kunstner med store udstillinger i blandt andet Paris, New York, London og Tokyo. Og priserne på hans værker har taget himmelflugten.

Hammershøi kom fra det radikale borgerlige miljø i København og modtog allerede som otteårig undervisning i tegning, og i efteråret 1879 begyndte han på Kunstakademiet, hvor han blandt andre havde P.S. Krøyer som lærer. Han lignede ikke sin lærer eller andre samtidens malere, og Krøyer var klar over, at her var et særligt talent, man nok skulle lade passe sig selv.


Bogen er ikke blot endnu en bog om Hammershøi, men et spændende indblik ind i den ”hemmelige” Hammershøi-samling i hjertet af København i Davids Samling, der nok er mest kendt for sin enestående samling af kunst fra den islamiske verden, men med sine 14 malerier og kultegninger hører museets Hammershøi-samling i dag til blandt de fire største i verden. Wivel skriver om det underfulde i Hammershøis skygger og solstråler, og ofte mennesketomme stuer, hvor fraværet kommer til at fremstille et intenst nærvær. Wivel giver os også historien om stifteren af Davids Samling, højesteretssagfører C.L. David (1878-1960), og om hvordan han omskabte ejendommen ved Kogens Have til en enestående kunstsamling. Han nærede stor kærlighed til dansk malerkunst fra perioden 1890-1920, og han indkøbte blandt andet værket: ”Åbne døre” (2905), som regnes for et af kunstnerens absolutte hovedværker.


Bogen bedste del, set herfra, er de fine analyser Wivel laver og åbner op for i halvdelen af bogen, hvor de 16 værker, der findes i samlingen. Analyser der kommer langt omkring i forhold til kunstneren liv og hans samtid, og der ikke bare bliver ”name-droppes”, men hvor andre kunstnere sættes ind i en relevant sammenhæng via Wivel store kendskab og indsigt. Bogen fremmales en kunstner, der var tæt knyttet til familien, med en mor, som anså sønnen for at være et geni. Og hvis hustru, Ida Ilsted, hvis nakke er verdensberømt og som også er vist i det genfundne værk, der er dukket op på bagsiden af et andet værk. Og som for tiden kan ses i Davids samlingen. Bogen er gennemillustreret med gode gengivelser af de omtalte værker. Og husk nu, at nyde det elegante sprog, som Wivel, leverer hele vejen igennem dette lille, men vægtige bogværk.

Troels Laursen



Poul Janus Ipsen på VKM

AnmeldelserPosted by Troels Thu, October 26, 2017 21:00:29

Moden frugt

Trykt NORDJYSKE den 23. oktober med fire stjerner ud af seks

Poul Janus Ipsen – Forbuden frugt

Vendsyssel Kunstmuseum

Hjørring

Indtil den 7. januar 2018

Historien om mennesket og frugten, både den modne og den forbudte, begynder da slangen lokkede Adam og Eva til at tage et bid af æblet fra Kundskabens Træ, spiste de forbuden frugt. Konsekvensen var hård og ubarmhjertig. Efter Syndefaldet udviste Gud dem fra Paradisets Have, og siden da har den modne frugt i mange sorter været tillokkende, pirrende og fristende, måske netop fordi den er forbudt. For maleren, grafikeren og skulptøren Poul Janus Ipsen (f. 1936) har den forbudne frugt været et gennemgående tema i mere end 4 årti. Det vises omkring 80 malerier, relieffer og skulpturer fra kunstnerens livsværk, udvalgt med særligt fokus på de store livstemaer, som fylder mest i hans værk: myte, erotik, miljø, forfald, liv og død. Alt sammen nøje og meget sammenhængende udvalgt af kunsthistoriker Anne Lie Stokbro. Hun har også skrevet den lille tryksag, man kan få for en tyver, til udstillingen. Et skrift, der kunne fortjene at udkomme som en rigtig bog. Ipsen trækker på mange genrer, og 80’ernes postmoderne tid, hvor alle ideologier og ismer, herunder stilretninger, var nedbrudt og man kunne stykke sammen af stumperne, mere end fornemmes i farverne og materialevalg, fra dyreknogler, fuglevinger, drivtømmer, og ikke mindst i motivvalg. Hans sanselige værker har træk fra både barok, surrealisme og popkunst, og kredser om menneskets syndefald i en moderne verden, hvor mennesket egoistiske dumhed og misbrug af verdens ressourcer og brug af genmanipulationer. Og derved gør sig skyldige i at foræde sig på den forbudte frugt.



De seneste værker, hvor han nu er vendt hjem til Danmark, Bogø, fra New York, har en del økologiske overtoner i sig. Naturen fylder mere i de senere værker, som rent landskabsmaleri. Og her ligger hovedvægten af værkerne fra 97 og frem. Landskabet og nationalfuglen, svanen og Dannebrog går igen i flere værker. Hans leg med symbolerne åbner op for mange betydningslag. Det ironisk og det er dybt alvorligt ment.

Det store maleri ”De tre gratier”, der er kommet til udstillingen efter åbningen, er et eksempel på kunstnerens legende livtag med billedkunstens store motiver og temaer. Kæmpemaleriet, der består af tre lærreder, på næsten 2,5 x 3,5m, giver en dyb personlig fortolkning af de tre gudinder for ynde, skønhed og kreativitet, som siden den græske antik er blevet skildret som underskønne, nøgne kvinder. Træet, naturen, får også her sin plads.



Selvportrætterne er et spændende kapitel for sig. Ofte vil portrætter koncentrere sig om øjne og hånd, og attributter, som forbindes med den afbilledede, men hos Ipsen, har han ofte blokeret øjnene med grøntsager eller andet, så der både er tale om en maskering og en demaskering. En tilsløring og en afsløring, af både manden og mennesket som sådant. Det er komplekst, og der er tale om en kontrolleret vildskab. Udstillingen er generøst ophængt med mange værker, eller plukkebare frugter, uden nogen forstyrrer hinanden. Det er en vellykket udstilling, der ligesom kunstneren, har noget på sinde, så både den umodne, den modne og den rådne frugt, får mindelser frem om Vanitas, og forfængelighed rimer råt på forgængelighed.

Troels Laursen



« PreviousNext »