Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Blomstermaleren J.F. Jensen

AnmeldelserPosted by Troels Fri, February 16, 2018 14:04:29

Sig det med blomster

Trykt den 13.februar i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner

Marie-Louise Berner og Mette Thelle

Blomstermaleren J. L. Jensen

Mellem kunst og natur i guldalderen

316 sider, rigt ill. Pris: 350,-

Strandberg Publising

Her i forbindelse med Valentinsdag og dermed med blomsterkøb, er denne bog om blomstermaleren Johan Laurentz Jensen (1800-56) måske et meget godt alternativ som gave til den kæreste, og så især, hvis man glemte den dag. Og man er så endda sikret fremover, da den er en evighedsblomst. For han malede blomster til glæden. Han malede blomster fra fødsel til begravelse og bryllupsdage og ved særlige lejligheder. Det begyndte godt og Jensen var populær, men så gik det skidt, for blomster blev så opfattet som et motiv, der ikke var kunsten værdig og blev en kliché. I en samtid, hvor man ændrede syn på naturen og gjorde den ”romantisk”, der blev Jensen ved blomsterne. Og han røg ud af kunsthistorien herhjemme, mens han steg i pris i udlandet.



Bogens første afsnit og et afsnit om Jensen som porcelænsmaler er forsket frem af Marie-Louise Berner, mens Mette Thelle har skrevet om Jensens rumudsmykninger på bl.a. Amalienborg i Frederik VIII’s palæ. Bogen er en del af en stor udstilling af Jensens værker, der er lige nu er at se på Nivaagaards Malerisamling. Og den er den første større beskrivelse af Jensens samlede værk. Og det er der kommet en sjælden smuk bog ud af. Ikke mindst på grund af Camilla Jørgensen kompromisløse grafiske tilrettelæggelse. Og måske blomstermaleriet også herhjemme vil opleve en renæssance?



Bogen er finfølende forskning, men den kan læses af alle. Blomsterelskere, eller bare folk, der kan lide kunst og som kan lide at få sat tingene på plads i den rigtige sammenhæng. Blomsterjensen, som han nedladende blev kaldt, var optaget af tidligere tiders blomstermalerier fra 1600-tallets nederlandske malerier. Her var det forgængeligheden, der var i centrum og en fastholdelse af livets skrøbelighed og at man skulle huske at døden altid lå derude. Jensen så andet og mere i blomsterne.



Hos ham, var det også en hyldest til livets skønhed og dets iboende evighed, selvom livet var endeligt. Hvilket egentlig er meget nutidigt. Han satte blomster sammen, der ikke blomstrede på samme tid, for det handlede ikke for Jensen, som det gjorde andre kunstnere dengang om det smukke og sande, det handlede om det smukke og forførende i blomsternes overdådighed. Hans blomster var symboler. Billeder på mere end det de viste. Og derfor bruger vi blomster til en hver lejlighed.



Blomsterne er billeder på mennesket og dets liv, skrøbelige og dog smukke. Dødelige og livskraftige. Hos Jensen, er blomsterne er en sand guldgrube af skjulte fortællinger og symboler på det levede liv. Lige der mellem naturen og kunsten. Denne bog er begge dele.


Troels Laursen

Bog om grafikeren Povl Christensen

AnmeldelserPosted by Troels Sat, February 10, 2018 20:29:03

Det ydre indefra

Trykt i NORDJYSKE den 8. februar med fem stjerner ud af seks

Povl Christensen - Grafiker og illustrator

Mogens Pahuus

110 sider, med mange illustrationer

Aalborg Universitetsforlag

Pris: 200,00 DKK

Grafik og tryk i kunsten er i stærk fremgang lige nu, især blandt yngre kunstnere, der ser mulighederne i dette meget demokratiske udtryk, da det er billigt og skaber en større rotation mellem kunstneren og publikum. Og i Danmark er den en lang og flot tradition for netop grafikken og derunder også bogillustrationer. Fra Valdemar Andersen til Axel Salto, over Jane Muus og Aksel Jørgensen, (som i øvrigt var en af hans lærer på akademiet), og Svend S til Ib Spang Olsen, med Storm P ind imellem. Og heri blandt også Povl Christensen (1909-1977), der stod bag mere end hundrede udgivelser af danske klassiske værker, som Saxo, Leonora Christina, Holberg, Kingo, Brorson, Blicher, H. C. Andersen, Heiberg, Kaj Munk og Tom Kristensen. Han er en af de hel store og Mogens Pahuus giver med denne fine fremstilling et godt og grundigt indblik i Christensens arbejder, der rummer en tolkning af de litterære værker og af deres livsforståelse, og altså har fokus på samspillet mellem litteratur og billedkunst.



Illustrationskunst er, i følge et citat af Povl Christensen selv er: ”at give udtryk for denne ydre virkelighed indefra. Den giver derfor altid sande vidnesbyrd om forholdet mellem den menneskelige sansning og den ydre tilværelse. Sådan åbner den stadig vej for nye erkendelser, både hos udøveren og den iagttager, der vil åbne sit sind” og det er præcis det filosoffen Pahuus får lukket op for i denne flotte udgivelse, der er trykt på et papir, som gengiver grafikken så den både kan ses og fornemmes. Blicher har Christensen illustreret flest gange, og et hel kapitel bogen handler om disse arbejder. Især gennemgås ”En landsbydegns dagbog”, hvis handling kan summeres op til: kærligheden, tabet, døden og resignationen.


Hans arbejder med H. C. Andersen, Kingo, Brorson, Holberg, Kaj Munk og Tom Kristensen behandles og man aner en hvis melankoli i de fleste af de bøger Christensen kastede sig over, og den sorte/hvide streg er med til at fuldende denne følelse. Der sker også i Leonora Christines: ”Jammers Minde”, med et grotesk persongalleri af rå og ondskabsfulde mennesker omkring hende. Christensen var realist og skildrede tidens vilkår, men var ikke samfundskritisk i sine skildringer. I sin grafik, både den der var bundet i en bogopgave eller den frie, for egen fornøjelsesskyld, søgte han det evigt menneskelige og det realistiske, med et eksistentiel perspektiv, der gælder menneskelivet til alle tider.



Pahuus’ bog er underholdende lystlæsning og god at få forstand af.

Troels Laursen



Tegninger i Hobro

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 31, 2018 20:18:48

At se stregerne

Trykt i NORDJYSKE den 30. januar med fire ud af seks stjerner

Streger – tegnekunst før og nu

Kunstetagerne, Hobro

Indtil den 21. april

Omkring 150 værker bliver lige nu præsenteret i Kunstetagernes mange rum. Alle sammen handler de om streger, både moderne og mere klassiske streger på papir. Vi kommer godt rundt, i både rummene og genrerne fra guldalder til i dag. Og de er tegnet med blyant over sølvstift til tusch og akryl og fra det nøje iagttagede til den frie fantasi. Alt sammen vist, i en fin stringent ophængning med god plads til de forskellige værker. Og motiverne er ofte natur og figurativt, men få værker er direkte abstrakte. Men også de figurative og især naturskildringerne kan være hel abstrakte i en stram s/h komposition. Ulrik Stenshøj (f.1983) viser en række meget stærke poppel træer i vestenvind, der fortæller videre på den romantiske tradition, når han skildrer vækst og forfald, i en dramatisk stemning ved at vende det s/h på hovedet, så naturens lyse partier fremstår mørke og de mørke lyse. Disse ”tuschmørkebilleder” er store værker, trods det lille format og giver mindelse af store danske grafikere som Palle Nielsen.

Træerne er også med i Ole Lejbech’s (f.1951) arbejder. Af ”Ege-ekspeditionen” som han tog sammen med forfatteren Jens Blenstrup, fra 05-10, vises de jyske træer. Disse gamle træers grene og bark, er som besjælet. Her ses det at tegne er at se. Og at kunne se er at kunne tegne. Lene Rasmussen (f. 1950) viser kirker, der både er detaljerige og samtidig viser et stort overblik i arkitekturen og er næsten hel abstrakte, der gør dem til mere end blot observationer.



Bygninger er også på spil i Anne Skole Overgaards tegninger. Et farvelagt værk med en ruin er lille perle. Og hendes håndværksmæssige kunnen gør at hendes værker er meget realistiske, samtidig med at de opløser sig i organisk abstraktion, der både er genkendelig og fremmed. Det store værk, ”I havedøren”, er en parafrase over L.A. Rings ikoniske værk af sin hustru i havedøren, viser hendes dygtighed og præcision. Lisbeth Eugenie Christensen (f.1969) er både malerier og tegninger på engang. De ikke-figurative dele af fladerne spiller op mod genkendelige og organiske former, så der er en uro for øjet. Værkerne på den måde dobbelte som levende og dynamiske og meget enkle.


”Jeg tænker ikke over, hvad jeg laver” er en serie tegninger af forfatteren og performancekunstneren claus ejner (f.1967) peger tilbage på 20’erne og 30’ernes surrealisme. Disse ”automat-tegninger” er meget humoristiske og gendigtende, som når Munchs ”Skrig” møder en smileysok, eller når samme ”Skrig” bliver hel opløst i bølgestreger. Hans streger skaber hele tiden nye fortællinger.



Og en udstilling i Kunstetagerne uden Hans Henrik Lerfeldt (1946-89) går ikke, så en række tegninger fra så tidligt som 67 til 76 er lagt frem. Og hans karakteristiske kvindemotiver er synlige, og en vis inspiration fra Wilhelm Freddie spores også. Det hele ende med forhistorien. Sidste sal er godt 30 tegninger udlånt Galleri Classic, Hobro og er danske 1800-talstegninger fra Guldalderen til Symbolismen. Her er der både skitser og gennemarbejdede værker, og tilsammen viser de, hvordan man for op til 200 år siden brugte tegningen både til at fastholde et øjeblik og til at fortælle en historie.


Og historier, streget op i lys og skygger, er der masser af på alle etagerne. Og det er bestemt et besøg værd.

Troels Laursen



Oliekriser og postkasser

AnmeldelserPosted by Troels Wed, January 24, 2018 12:01:58

Oliekriser og Postkasser

Trykt i NORDJYSKE den 21. januar med fem ud seks stjerner

Gitte Broeng: Oliekrisen – Et hørespil

forlaget *[asterisk], 2017

36 s. ill., 85 kr.

fire ud seks stjerner

Tidsskriftet *

Nr. 69 a-h, POST

red.: Gitte Broeng, Christian Yde Frostholm og Lasse Krog Møller

60, - kr.

Da mor var dreng, da var der både røde postkasser og bilfrie søndage midt i en oliekrise.

Den gang, da var alt bedre, og med genindførelsen af det beredne politi og sikkert også snart statsstøttede andehold, der skal passér gaden med turistvenlige mellemrum, så er det det velgørende med et tilbageblik og måske med et udsyn til fremtiden, der ikke behøver at være helt så angstskabende eller halv dårlig, som man kunne frygte.

Det lille forlag *[asterisk] gør i hvert fald sit.

Med udgivelse, af hvad de kalder for et høre spil, som også sideløbende var udstilling FUGA på Spanien19C, tager Gitte Broeng os med tilbage til fortællingen om 1970’ernes oliekrise og dens konsekvenser. Broeng er forfatter og arbejder i krydsfeltet mellem kunst og litteratur. Her er de medvirkede i stykket, spædbørn, som der pludselig kom mange af i tiden efter oliekrisen, som folk åbenbart tilbragte under dynen, og så bregner, og citater fra spare-på-olien-kampagner i Oplysninger til Borgerne om Samfundet fra monopoltidens fjernsyn OBS og fra nyhederne. Det er en slags tur ned at memory-lane, hvor krisens konsekvenser både på de private plan, forfatteren blev til eksempel født, i 1973, som en ud af den store generation, der kom ud fra krisen og sådan på den store internationale scene, med seksdagskrigen og svagere pærer i lamperne. Protester fra præster, der ikke brød sig om at folk fik en god undskyldning for ikke at dukke op i kirken søndag formiddag. Bregner fra urtiden og nu, i blandet en fortælling om Eva som alles moder. Bogen er et vindue mod det der var og som dengang egentlig var en ny mulighed for forandringer i både det private liv og samfundet, men som hurtigt blev lukket igen. Bogen er både morsom og tankevækkende på den hel dybe måde.

Det gælder også udgivelsen, Tidsskriftet *, som ikke er en bog, men otte postkort med motiver at mure, hvor der engang hang noget, der hed en postkasse. Alle i en god turistfotografisk kvalitet. Det fortælles at de første kasser til forsendelse af breve var af træ og blev ophængt i 1851, heldigvis samme år som trykningen af det første danske frimærke. En påmalet tekst forklarede, hvad beholderne skulle anvendes til. Farven, udseendet og størrelsen varierede lokalt. Tømningen skete forfra, og derfor væltede brevene tit ud på jorden, så nogle tog skade, og andre blev glemt. Prototypen med bundtømning løste problemet, fordi indholdet tømtes direkte ned i sækken. Nogen tror, at socialisten og postassistenten Louis Pio stod bag opfindelsen, men det var tilsyneladende den svenske opfinder og magister i filosofi, Martin Wiberg. Efter sigende var Pios udgave for indviklet til at kunne fungere i praksis. Prototypen er blevet benyttet siden 1871 og kendes ved sin røde farve og karakteristiske bue foroven. Og derfor disse kort af forsvundne postkasser, for sender du dem, med et frimærke på, så må den røde postkasse (måske) tilbage på væggen igen. Ellers vil den nok bare fremover kun findes på Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation. De to udgivelse er både tankevækkende på den dybe måde, når det handler om vores samtid og den måde vi reagerer i den på, så det får konsekvenser for vores fremtid. Det er flot lavet og underholdende poetisk.

Troels Laursen



Station to Station Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Mon, January 22, 2018 08:37:50

At forme og formes

Trykt i NORDJYSKE den 17. januar med 4 stjerner ud af 6)

Station to station

Sydhavn Station

Kunsthal Nord, Nordkraft Aalborg

Med titlen fra en gammel David Bowie sang ”Station to station”, inviterer Kunsthal Nord til årets første udstilling med det kunstnerdrevne udstillingssted ”Sydhavn Station”.

Sydhavn Station er et interessant udstillingssted, der står for udstillinger med samtidskunst i et tidligere billetsalgskontor og på en række plakattavler i den travle stationshal i København. Og man kunne måske forvente, at det hele så foregik fra en perron eller på et jernbanespor, men rejsen er mere en rejse i sindet, i erindringerne. Mere en rejse mellem steder og tider, mellem former og æstetik, en rejse fra tanke til handling, fra hoved til røv. Og lad os bare begynde fra en ende af. Ulla Hvejsel har en pointe i sit værk” At tænke med røven”, der handler om penge og dumhed. Den er interessant, men en anelse på standby og bliver bare en læseoplevelse, når man som jeg, ikke var forbi en dag, hvor hun opfører en performancen, som hun ellers gør flere gange i udstillingens forløb. Men uden, så er det lidt tom kulisseagtigt og afventer bare liv. Total oplevelsen udebliver. Det samme gælder Heine Klausen’s værk med skjorter, der er uden mennesker, men som handler, helt Kirkegardsk, om at forholde sig til sig selv, og i det man gør det, forsvinder man. Det handler om at forme og formes. Her i et let og indbydende hvidt.


Flere værker er en ophobning af ting, indsamlet eller fundet. Camilla Rasborg dækker gulvet med en næsten dagsbogsagtigt erindringer tilfældige dage. Her er det også vigtigt at læse med. Heidi Hove’s samling af mormorens døde fluer er en makabert og alligevel sjov ophobning af de klaskede dyr, som på et museum for insekter. Det er efterladenskaber, ligesom en gammel køkkenmødig fra tidligere ejere af en grund, så legen må stoppes, for fortiden rækker altid ind i nutiden. Registreringen og opstillingen er flere steder museumsagtigt og kan måske ses som en museumskritik, der kun fungerer, som ophobninger af data, der aldrig bliver rigtig levende.


Anne Skole Overgaard viser et stort flot maleri af den anden side af vejen, et næsten fotografisk præcist værk, der spiller godt med fotos fra Norditalien, tæt på det store marmorbrud Carrara, hvor betonen også har vundet indpas i hegn og skulpturer i naboens have. Værkerne har en fin dialog imellem sig og er en meget stille, men stor sanselig oplevelse. Jens Axel Beck går næsten på tværs af rummene, i en Pantomime med både en klovn, om end ikke hvid, så da i sprælsk farver, og et Harlekinmønster, et portræt og et ærme. Et sandt forundringsværk, som både slører og afslører og som man kan forsvinde længe i, og med nye informationer, afhængige i hvilke retninger man ser. Mette Juul viser en lang række mindre fotos fra USA’s Nationaldag sidste år, hvor folk står og venter på et optog. Vi ser kun de ventende. Og mens de ser, ser vi på dem og hvad sker der så? Beskueren bliver beskuet. En næsten voyeuristisk oplevelse.

De otte kunstnere har hver deres forskellige praksis, men til trods for at de fleste er opvokset i Jylland, har de færreste tidligere udstillet i Nordjylland, til gengæld er de alle født i 70’erne eller på kanten deraf. Rummene veksler mellem malerier, skulpturer, installationer, video, fotos og performances. Og som kollektivt værk bidrager hver kunstner med tre plakatværker, der bliver installeret på vægge og i særlige plakatholdere. Værkerne er meget forskellige i både udtryk og form, men alligevel er der en sammenhængende fornemmelse rundt i udstillingen. En udstilling, der er meget teksttung, da der er flere store plancher, og nogen gange er de til gavn og andre steder forstyrrer de blot, og tjener mest til at sikre kunstneren at beskueren ikke misser en pointe eller to. Men hvad gør det, når nu de fleste værker bare kan ses og sanses hel uden forklaringer? Man kan sagtens få en god tur uden at læse det hele. Som Sonja Lillebæk Christensen fine video, hvor der leges med geometriske former ved vandkanten, de kan faktisk godt nydes og opleves uden at læse om æstetik og kunsthistorien efter Anden Verdenskrig. Formerne, der kan virke kantede, er jo taget ud af den organiske natur og legen er mærkbart og meget spændende at iagttage og her handler det også om, at forme og formes. Udstillingen er lang bedst, der hvor man bare går i clinch med værkerne, for de er stærke i sig selv, og så tage i mod og selv tænke videre uden læsebrillen. Flere af kunsterne er der i løbet af udstillingsperioden, indtil den 4. februar, og det vil sikkert være godt at tjekke Kunsthallens hjemmeside og planlægge sit besøg efter det. Men uanset, tag ind på stationen og få et godt trip.

Troels Laursen

kultur@nordjyske.dk

Kunstnergruppen består af:

Jens Axel Beck (f.1976), Sonja Lillebæk Christensen (f.1972), Heidi Hove (f.1976), Ulla Hvejsel (f.1975), Mette Juul, Anne Skole Overgaard (f.1980) og Camilla Rasborg (f.1974) og gæsten Heine Klausen (f.1978)

Alle fotos af Niels Fabæk, Kunsthal Nord



Ny bog om Erik Nyholm

AnmeldelserPosted by Troels Sun, January 21, 2018 20:26:37

En magisk lermand

Trykt den 16. januar i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner

Troels Andersen:

Erik Nyholm - Keramiske billeder

225 sider. 350 kr.

Forlaget Vandkunsten

I begyndelse af dette nye år åbner en udstilling på Vendsyssel Kunst Museum, Hjørring, med næsten 80 keramiske værker af Erik Nyholm (1911-1990). Og denne biografi er rigt illustreret med værker, der af gode grunde ikke kan være med på udstillingen af den simple årsag, at de er faste udsmykninger på pladser og i bygninger rundt om i landet. Så før du ser udstillingen, så er denne bog anbefalelsesværdig, også fordi den giver en dyb indsigt i en kunstners arbejde og virke. Og hertil kommer de flotte og lækre fotos af Museum Jorn’s, faste fotograf, Lars Bay og med den vidende og gode fortæller Troels Andersen, så er bogen her et must for alle der interesser sig for dansk kunst i tiden omkring Asger Jorn og de der arbejdede samtidigt og sammen med ham. Og ikke mindst fordi kunsten får lov at tale for sig selv, forfatteren skærer ikke alt ud i pap, værkerne kan nydes i sig selv på de flotte illustrationer og Andersen er, som tidligere leder af Museum Jorn på absolut hjemmebane og skaber fine forbindelse mellem hovedpersonen og de andre der var dengang i en u-anstrengt sproglig ligefremhed.



Nyholm arbejdede flere gange sammen med både Jorn og Cobra-malerne og senere med Bjørn Nørgaard og Lars Ravn. Nyholm var født i 1911 og kom først i lære på et dambrug. Og det blev også det der en del af livet blev hans primære indtægtskilde. Maleriet havde hans interesse og talentet var der, om end udtrykket ikke var så eksperimenterende som hans senere keramiske værker var det. I leret fandt han ligesom et sted for det han så i naturen, farverne og strukturerne. I leret kunne de udfoldes, som de mønstre, som også optog vennen Jorn og andre med ham, på lærredet. Fra 60’erne bliver Nyholm kunstner på fuld tid. Han udstiller herhjemme og i udlandet og han får endda også et salg og der kommer udsmykningsopgaver. Og han drager på flere arbejds- og studieture til både Afrika, Asien og Amerika.



Hans store værker, udendørs og indenfor er ofte store skulpturer, der går uden om de traditionelle rammer for keramik. Det er ikke en pottemager vi kan læse om, men en magisk lermand, der kunne se og som kunne fastholde det sete. Efter hans død i 90 kommer en del af hans produktion til Silkeborg og er en del af dem, der nu vil kunne ses i Hjørring, både fade og relieffer. Og med denne fine bog får man virkelig lyst til at se det hele samlet og selvom det er strengt forbud, også at mærke og røre ved disse værker, med de jordfarvede og alligevel ganske farvestrålende værker. Fra 19. januar til 8. april vises udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring. Så læs bogen og se udstillingen.
Troels Laursen



Hvis vægge kunne tale

AnmeldelserPosted by Troels Fri, January 05, 2018 10:51:39

Hvis vægge kunne tale

Trykt den 21. december 2017, i NORDJYSKE, med 4 ud af 6 stjerner

Mette Østgaard Henriksen & Iben West:

inderst inde troede vi ikke på husene

64 s. i farver

Pris: 150,00

Asterisk

Hvis vægge kunne tale, hvad ville de så berette? Storhed og forfald? Glædelige stunder og kærlighed? Mangel og svigt? Hvilke fortællinger om levet liv, er der tilbage, når det levende er væk og kun tingene og rummer står tilbage?


Billedkunstner Iben West og forfatter Mette Østgaard Henriksen har besøgt forladte huse og lavet et poetisk katalog over forfaldet. Henriksens ord er som dåseåbnere, der kiler sig i ind West fotografier. Som når der står: ”var sandheden virkelig det bedste du havde at sige” sat over for et foto af en forladt lokumsrulle. Lorten bliver fortalt og vist. Og alligevel er både ordene og billederne verdner hver for sig. De åbner op for endnu flere fortællinger og erindringer hos læseren eller beskueren.



Bogen ender med dette foto af lokumsrullen, men begynder og åbner op med et gammelt dørhåndtag, hvor lyset lige rammer et hjørne og ting åbenbarer sig. Ligesom hele værket, hvis stille sider er som et smugkig ind i mennesketomme rum, der emmer af ufortalte historier og pludselige brudte situationer, hvor menneskene er væk og tingene står tilbage. Det er melankolsk og der findes en æstetik i nedbrydningen. Bogen er et tingenes memento mori. Og dermed endnu et fornemt skud fra det lille modige forlag Asterisk.

Troels Laursen




Islamisk kunst

AnmeldelserPosted by Troels Fri, January 05, 2018 08:00:32

Menneskefiguren i islamisk kunst

Trykt i NORDJYSKE den 3. januar med fem stjerner ud af seks

Kjeld von Folsach og Joachim Meyer

Menneskefiguren i islamisk kunst

Folk, fyrster og hellige mænd

Omfang: 244 sider, rigt illustreret

Pris: 300,-

Forlag: Davids Samling og Strandberg Publishing

Udgives i dansk og engelsk udgave

Engang satte nogle tegninger det halve af Danmark i den islamiske verden i brand. Og meget mere brand herhjemme. Og mange har siden troet, at det ikke er tilladt at afbilde mennesker inden for den islamiske kultursfære, og i hvert fald ikke profeten Muhammad. Det er dog en sandhed med modifikationer. Og nu er der endelig nogen, der har gjort sig den umage at se på, hvad billedforbuddet i islamisk og jødisk kultur egentlig har været brugt til i tidernes løb. I De Ti Bud, i Mosebøgerne, er billedforbuddet nævnt, alt efter hvordan man begynder optællingen af de ti bud, og gengivelser af mennesker blev fra et ortodokst, både jødisk og muslimsk synspunkt, og også i en del af den tidlige kristendom, betragtet som kritisable, for mennesket skulle ikke gå Gud i bedene ved at gengive noget, som Skaberen har skabt. Forbuddet handlede om, at man ville undgå, at der skulle opstå en tilbedelse af afbildningerne eller de afbildede personer, som jo så var afguder, hvilket var i modstrid med dogmet om at kun Gud, eller Allah, som den eneste skal tilbedes, som altings skaber.


På trods af denne modvilje mod afbildning af mennesker beskriver bogen, hvordan menneskefiguren alligevel altid har spillet en vigtig rolle i islamisk kunst.

Menneskefiguren optræder på mange brugsgenstande, men især inden for miniaturemaleriet har motivet en lang og rig tradition. Malerierne i bogen skildrer i høj grad fyrster, men også hellige mænd og helt almindelige mennesker, i form af illustrationer til fiktive fortællinger, skildringer af virkelige begivenheder og egentlige portrætter. Bogens forfattere Kjeld von Folsach og Joachim Meyer, begge fra Davids Samling. Bogen rummer desuden et bidrag af religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen, der behandler menneskefiguren i den islamiske verden i med et moderne vestligt perspektiv. De giver alle en overbevisende og god indføring med teologisk indsigt og kunsthistoriske diskussioner, herunder en gensidige påvirkning mellem islamisk og europæisk kunst fremvist. Bogens tekster er yderst læseværdige og relevante også her efter Muhammedtegningerne. I mange tilfælde er det slående, at der ikke er stor forskel på, hvorledes gengivelser af mennesker optræder i den islamiske verden i forhold til vesten.


Derudover indeholder bogen en fornem præsentation af de 75 værker af internationalt format, som Davids Samling i København lige nu viser på en udstilling. Værkerne er inddelt efter temaer og kommer vidt omkring fra: Kvinder, Den religiøse sfære, hvor der ses afbildninger af mange af de mænd og kvinder, som islam har til fælles med jødedommen og kristendommen, for eksempel Noa, kong Salomon samt Jesus og Maria. Også profeten Muhammad ses på flere malerier, ligesom de mange personer, der i efterfølgende perioder har viet deres liv til Gud. Hverdagsliv, Kærlighed, med eksempler på forelskelse, ulykkelig kærlighed, erotisk begær og kærlighed til Gud.



Et tema om de fremmedartede er også med. Her vises en fascination af mennesker fra andre kulturer og deres anderledes tøj og fysiognomier, som man mente fandtes ikke bare i verdens fjerne egne, men også i himlen og i helvede. Forskellene går sjælden på det racemæssige og ofte vidner værkerne om et stort kendskab, via handelsrelationer, til andre lande, som man også så som en mulig missionsmark og her kunne billedkunsten også bruges. Bogen, der kommer grundigt og vidt omkring, er fyldt med store og flotte illustrationer, der gengiver værker forbilledligt i et boghåndværksmæssigt høj kvalitet og layout, i en sjælden fin udførelse.

Troels Laursen




Next »