Troels Laursen

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Theis Wendt i Kunsthal Nord

AnmeldelserPosted by Troels Sun, May 19, 2019 15:28:39

Mørkets lyse sider

Trykt i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner den 15. maj.

THEIS WENDT

NEGATIVE MEADOW

Kunsthal Nord, Aalborg

Indtil 30. JUNI 2019

Kunsthal nord ligger hen i et halvmørke for tiden. Og det er både skummelt og trygt. Skummelt fordi det kan være svært at se hvad virkeligheden er og trygt, fordi mørket har sin egen ro og huleagtige sikkerhed. Det er ganske stramt iscenesat.

Det begynder næsten som på en eng, den negative eng, som titlen referer til. Eller videoinstallationen, som med teknik, forholder sig til de bevægelser, beskueren gør sig, hen over gulvet, handler om det usynlige fortid. Og hvad er det så? Ja, her er det træernes sorte skygger, der spiller hen over gulvet, så man kun forsigtigt betræder det og måske kun går langs væggen. Det negative er lysets skygge. Som så, på forunderligvis, mens man går der, bliver til mørkets lyse sider. Og det er let, trods mørket. Ja, den Gammeltestamentlige salme, om de grønne enge og tryghed ved dens vandløb, flyder med ind i ens bevidsthed og man ledes. Og tiderne blander sig og flyder sammen til et meditativt nu.



Theis Wendt (f.1981) er optaget af forholdet mellem de romantiske repræsentationer af mennesket og naturen, hvor mennesket kunne beherske naturen, noget der stadig gør sig gældende i dag, og så dette mørke, som er et mere dobbelttydigt indblik i, at mennesket med sin globale opvarmning kan gøre selv de grønneste enge sorte. Og så handler det om virkeligheden eller rettere hvorledes vi ser virkeligheden og hvordan det påvirker alt vi gør. Og med et filosofisk bagtanke a la René Descartes (1596 – 1650), der sagde: ”Dubito ergo sum, Jeg tvivler (på alt) og derfor er jeg”. Udstillingen er en slags skovtur, under træers skygge, en varm sommerdag. En virtuelt naturoplevelse, der sætter sanserne i gang, men er det virkeligheden vi sanser? Denne tvivl sniger sig ind i Wendts univers, overalt. Er det vi ser, virkelighed eller bare noget vi tror er virkelighed? Et rum med værker, med vinduer, der ikke kan ses igennem, der indeholder indstøbte persienner, stiller det samme spørgsmål, mens man står og kigger på disse fysiske værker, og funderer over og man står udenfor og kigger ind, eller står indenfor og kigger ud mellem de mørklagte persienner.



De er både det de forestiller, vinduer, men samtidig ”kun” et billede af et vindue, og hvad er sandheden eller virkeligheden så? I de bagerste rum er det også vinduet og dets funktion, der sat i spil for her er kunsthallens vinduer blokeret med spejle og tekstiler foran. Og det hele spejler sig i hinanden, og en interferens opstår som et nyt billeder, der skyder sig ind og giver endnu et skub til virkelighedsopfattelsen. Wendt viser også en serie plasticafstøbninger af et maleri. De er en form for abstrakte landskabsmalerier og er hel klassisk i sin tre-deling af et maleri af billede, medium og krop, men her er de tre dele imidlertid faldet sammen eller smeltet sammen til et. Det er billeder, som er malet indefra, og de skal hænger og svæver i rummet for netop at understrege, at de er objekter og ikke malerier i traditionel forstand. Det ligner noget vi kender og er alligevel noget andet og virkeligheden forrykkes.



Otte støvsugere indgår også som objekter. Det der normalt, praktisk nok, er inden i støvsugerposerne, er her på ydersiden af støvsugerne, så alle vore ellers rene overflade, udadtil, er vendt på vrangen, så et hvert tilløb til et glansbilleder krakelerer. De står i et rum, hvor væggene er optiske bedrag, så man tror rummet ender hvor der plejer at være en dør, og forsætter hvor der plejer at være en mur. Det er legende og det er forløsende. Det handler om at tvivle og være til.

Det er mørkes lyse sider og velkommen indenfor til en masse spørgsmål om den virkelighed du så, da du kiggede efter.

Troels Laursen

Faktaboks:

Theis Wendt (f. 1981) blev uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002-2008. Han har været meget aktiv på kunstscenen siden 2006 og har udstillet på talrige udstillingssteder i ind- og udland. Han har haft soloudstillinger på bl.a. Cinnnamon, Rotterdam i 2018, Projektrum D7 i København i 2017, Andersens Contemporary i 2014 og på Tranen i Gentofte i 2013. Bor og arbejder i København.



Broerne i Vrå

AnmeldelserPosted by Troels Fri, May 10, 2019 09:47:56

Brobygning

Trykt i NORDJYSKE med fire stjerner ud af seks den 7. maj

Søren Elgaard: Broer

Vrå Kunstbygning og Engelund Samlingen, Vrå

Indtil den 2. juni

For et par år siden viste Søren Elgaard en del af disse viste værker på ARoS i Aarhus. Og nu er der mulighed for et gensyn med disse, sammen med mange nyere værker, og de kredser alle sammen om broen, som konstruktion og arkitektur og som mentale passager, for broer er et meget symbolladet motiv.

Og findes da også som sådan i mange sammenhænge, der ikke kun handler om forbinde landsdele, og på fra Euro-sedlerne. Elgaard har arbejdet med broer i mange år og hans fascination af disse konstruktioner, smitter. I høj grad.

En ti minutters film frem og tilbage over Kulturbroen mellem Aalborg og Nørresundby viser, at det både handler om broen som symbol, men også som en slags abstrakt realisme, hvor det helt konkrete i bygningsværket, som broerne er, pludselig kan ses som den rene geometri som linjer på langs, højkant og på kryds og tværs. En konkret og abstrakt realisme, kunne man måske kalde det.


Udstillingen er på en måde opdelt i fire, ud fra fire udvalgte broer, der er ret forskellige fra hinanden, hvad angår både byggeår, geografi, materialer og byggestil, som ”Den røde træbro ved Kastellet i København”, der blev udødeliggjort af guldaldermaleren Christen Købke (1810-48) allerede i 1834, i dens karakteristiske røde farve og jernbanebroen i Aalborg. Også udenlandske broer broerne ses, som Forth Rail Bridge i Skotland, opført i årene 1882-89, og ikke mindst den ikoniske Golden Gate Bridge i San Francisco, som stod færdig i 1937, året før broen i Aalborg.


Rialtobroen i Venedig ses også i akvareller, som nok er skitseagtige, men utrolig levende og aldrig stive i deres nedtonede farver. Akvarellerne er set her fra udstillingens højdepunkter.


Værkernes farver er oftest helt holdt i blå og rødt, helt som var de signaler, og dertil kommer spejlinger og reflekser i vandet og vinduer, alt det vi kender Elgaard så godt for. Og det sker i en stil, nyrealismen, som han allerede tilbage i 70’erne var med til at introducerer herhjemme. Og denne udforskning af realismen arbejder han stadig overbevisende med, nemlig forholdet mellem virkeligheden og så de billeder vi har eller laver af virkeligheden. Og derved bliver broer også åndelig og mentale passager, eller som broer også kan hedde på engelsk: Gate, der både er åbninger og porte fra det ene til det andet. Broen bliver næsten til ritualer, eller en rite de passage. På nogle af broerne er der mennesker, der enten skal over broen eller som arbejder på broen. De slår ligesom det symbolske i værkerne itu men de tilfører en slags vitalitet fordi de giver værkerne et andet fokus af, at der også er mennesker til stede. Værkerne er i blandt nærmest fotografisk vellignende, og kan dermed bevæge sig væk fra selve den abstrakte realisme. Så der er nok at gå på opdagelse i.


Udstillingen viser mere end 50 værker, og denne ophobning eller de mange gentagelser er ikke kedelige, tvært om udvider de horisonten og broerne ud, så de når beskueren både mentalt og meget sanseligt, og der er næppe nogen, der vil se, eller passager en bro, efter den udstilling, på hel samme (ligegyldige) måde, som tidligere.
Troels Laursen



Kunst og Politik

AnmeldelserPosted by Troels Wed, May 01, 2019 15:04:56

Kunsten og historien

Trykt i NORDJYSKE den 29. april med tre ud af seks stjerner

Folkets tid

Martin E.Q. Grunz

160 sider, rigt illustreret

300, - kr

Gyldendal

Få dage efter denne udgivelse, havde disse 7 værker af Jacob Brostrup, til Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, allerede skabt stor diskussion. Om både politisk kunst og ikke mindst om, hvad der er god kunst i det offentlige rum. Og skal politikerne blot heppe på kunsten, eller skal de rækker ind i den og være aktive medspiller i den. En af dem er Henrik Sass Larsen, som fik ideen til projektet. Han siger: ”I Socialdemokratiet er vi stolte af vores historie. Vi er et parti som snart er 150 år gammelt og som har sat markante aftryk på den nyere Danmarkshistorie. Vi tør endda hævde at Socialdemokratiets historie er lig med Danmarks. Det er os og vores idegrundlag som har skabt det moderne velfærdssamfund”. Og politikernes opdrag til kunstneren var at skildre Socialdemokratiets og arbejderbevægelsens historie, ideer, begivenheder og personer og lade det være monument for det samlende og fælles.



Og den unge kunstner brugte sammen med historiker Martin Ejner Olsen Grunz, flere måneder på at finde ud af, hvordan man gik til sådan en opgave, så man kunne komme hele vejen rundt om Socialdemokratiet, arbejderbevægelsen, velfærdsstaten og det moderne Danmark's historie. Hvert værk undersøger og fremstiller mange dele af historien, både de kendte og de mindre kendte, de accepterede og de mindre accepterede. Historien er retrospektivt aldrig entydig, derfor vil der være elementer i værkerne, som skaber diskussion, og forhåbentlig giver et endnu mere nuanceret blik på den historie, som vores fælles fremtid bygger på.



Jacob Brostrup sagde selv; "Jeg fik denne opgave i december 2016, lige efter Trump var blevet valgt, og man begyndte at tænke på om der ikke var noget mere seriøst at beskæftige sig med i denne verden end fri fantasi. Derfor var jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om at jeg skulle sige ja til opgaven og Trump begyndte hurtigt at lave politik på fiktion, så derfor virkede det pludselig helt korrekt, at lave kunst baseret på virkelighed”.

Bogen giver sit syn på det skifte, der sker i Danmarkshistorien fra arbejderbevægelsens stiftelse i 1871 og frem til i dag. Alt sammen set ud fra et socialdemokratisk udgangspunkt. Det handler om partiets selvforståelse i dag. Fra salget på Fælleden og forfatningskampen, parlamentarismen og Påskekrisen, Staunings pragmatik i 30’erne, samlingsregeringen under krigen og efterkrigstidens kamp for at bevare Danmark som et demokratisk samfund med etablering af velfærdsstaten, internationalt arbejde efter opbrud i Østeuropa og en nutid med mange konflikter. Og den forsøger med disse syv detaljerige malerier at skabe en fortælling om historien fra arbejdskamp til velfærdsstat suppleret med historiske fotos. Brostrup værker er ubetinget flotte og med hans genkendelig teknik, der skubber forskellig rum og tider sammen i et værk er godt udført. Og er med til at vise at politisk kunst, som for nogen vil være propaganda, stadig kan laves og skabe debat. Bogen viser at kunst, liv og politik aldrig er objektiv. Læs bogen og tag del i diskussionen.

Troels Laursen



Bog om Stig Brøgger

AnmeldelserPosted by Troels Wed, May 01, 2019 15:01:38

Hertil lige nu

Trykt i NORDJYSKE den 25. april med 4 stjerner ud af seks

Stig Brøgger NOW HERE

Af Birgitte Anderberg (red.), Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Tania Ørum, Charlotte Præstegaard

400,- kr

Strandberg Publishing

I mere end halvtreds år har Stig Brøgger (f. 1941) spillet en ikke uvæsentlig rolle i dansk kunst. Og har siden 1960’erne været vidt omkring i kunstens genre, fra Landart, konceptkunst, popkunst og kirkekunst her i det nørrerjyske, og formatet har været fra fotografi til maleri, installationer, film, kunstnerbøger, skulpturer til projekter i det offentlige rum. Og han har været vidt omkring med sin kunst, MoMA i New York, biennalen i Venedig og på Statens Museum for Kunst. Og som professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi (fra 1981-97) har han på den måde haft betydning for senere generationer af kunstnere. Brøgger var med i inderkredsen af tressernes eksperimenter i Eks-skolen sammen med folk, som Per Kirkeby og Poul Gernes.


Denne monografi, som er redigeret af museumsinspektør på Statens Museum for Kunst Birgitte Anderberg, følger ikke en traditionel kronologi, men er bygget op omkring flere forskellige kulturhistoriske og filosofiske blikke på Brøggers værk.

Og hele seks forskellige forfattere, som ifølge redaktøren har formålet at skulle ”afdække og kortlægge” kunstnerens værk igennem seks årtier, giver en del gentagelser undervejs i denne store bog.

Direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, lægger først ud og fremlægger kunstnerens mange veje i tiden, hvor billedet altid kun er slags tilnærmelse af tiden, tiden og virkeligheden, som den er lige nu.


Tidligere lektor Tania Ørum ser på Brøggers arbejder med den tegneserieagtige grafik, brevromaner og film og som er lige ned i slut-tressernes eksperimenterende klima, som Brøgger blev en stor del af i en danske udtapning. Lektor Anne Ring Petersen forklarer, hvordan Brøggers maleriudstillinger var en særlig form for installationskunst, der kom i serier. Derfor kunne en så eksperimenterende kunstner som Brøgger arbejde med maleriet og også bane vejen for dets genopstandelse efter at have været erklæret død i en rum tid. Kunsthistorikeren Charlotte Præstegaard viser Brøgger som konceptuel fotograf, der skelede til hvad der skete det nyeste fra USA. Der er desværre ikke rigtig mange linjer om hans kirkearbejder. De er dog vist i et såkaldt visuelt appendiks, som Gug kirke, men måske kirkekunsten er af en anden rang i sådan en sammenhæng, hvor man giver en slags status over hvad Brøgger har lavet af kunst og hans indflydelse på kunsten og kunstnerne herhjemme de sidste halvtreds år? Ærgerligt nok, for hans arbejder med kirkekunsten og bibelens billedforbud er uhyr interessant og modig. Bogen, der efter sigende skal have været 14 år undervejs, indeholder en masse fotos og illustrationer, som giver denne første fremlæggelse af Stig Brøggers kunst er også en slags Dansk Kunsthistorie, siden 1960’erne. Og nye læsere og kunstinteresserede kan springe på her og følge tankerne bag de seneste mange års forståelse af hvad kunst er og kunne tænkes at være, så man måske bedre kan se den kunst der lige nu.

Troels Laursen



Niels Fabæks fotografier i Huset, Aalborg

AnmeldelserPosted by Troels Fri, April 12, 2019 20:49:52

Ansigter og det der imellem

Trykt i NORDJYSKE den 10.april med fire ud af seks stjerner

Faces, Places and the Things in between

Niels Fabæk, fotografi

Husets Galleri Aalborg

Indtil 1.maj (dog lukket i påsken)

Husets Galleri midt i Aalborg har lavet et scoop, ved at få Niels Fabæk, manden bag mange af de fotos af kunst og musik, vi sådan ser rundt om i mediebilledet, til selv at udvælge og ophænge en lang række af disse fotos. Og det spænder vidt; fra skovens dybe stille ro over øde og storbybilleder med folk i kanten af det hele, til hårdt arbejdende musikere. Fabæks linse fanger stemninger. I ansigter, på steder og ikke mindst, det der sker der imellem. Han arbejder til daglig på Kunsten i Aalborg. Han har mange år bag sig som fotograf, kunstner, teatertekniker og musiker og har sammen med især Nils Sloth lavet et hav af kunstprojekter, events og performance og han er halvdelen af Aalborgs kunstmagasin BLIXA, der hver gang udkommer nye formater. Det første rum af Husets galleri består af mindre sort-hvide fotografier, oftest portrætter, mens det i der i det andet rum er de store farvefotografier. Portrætter, på ”Wall of Fame” er kendte kulturpersonligheder fra kunstens, musikkens, litteraturens og teatrets verden, fra Peter Belli til John Olsen og fra Michael Kvium til Esben Smed. Og det er alt sammen værker der viser og fastholder det, der ikke kan holdes fast, det levende og det levede liv. Alle 68 værker er til salg og for få hundrede kroner kan man faktisk få et godt værk med sig hjem.


Der er nogle få fotos af bylivet, fra amerikanske storbyer, men ikke typiske turristfotos, men altid sådan i udkanten af byen og ikke mindst af menneskelivet. Det er dokumentaristisk. Og skønheden er der, men det er en skæv en af salgsen.

Rummet med de kæmpestore naturfotos er et rum for sig. Det er stilheden, der næsten kan høres. Fabæks beskæringer er interessante, for et midte og et fokus er sjælden nem at finde, så øjet er altid lidt på vandring i værkerne, det gælder især landskaberne. Det er fotografier, der genremæssigt både lægger sig op af det klassiske landskabsfotografi, og samtidig er stærkt inspireret af det såkaldt ”kedelige fotografi”, som Per Bak Jensen (f.1949) eksempelvis er eksponent for. Men udstillingen er alt andet end kedelig. Og disse farvefotos kan man undre sig over hvor mange slags grøn, der findes. Der er hel magisk.


Fabæks værker handler alt sammen om at fastholde det flygtige i et ansigtstræk, en mimik, et øjeblik af koncentration, som når en japansk trommeslager er væk i sin egen verden og hår. Det er en fastfrysning af erindringen, i det øjeblik det er væk igen.

Værkerne bærer med sig den stilhed, man kan finde i naturen. Og den koncentration der findes i musikeransigt og hemmelighederne i en kunstners eller skuespillers ansigt.

Det er dyb og inspirerende og at se alle portrætter af de kendt er lidt, som at genopleve det de var i Aalborg for i sin og hvor Fabæk, til vores held, fangede dem og fik dem sat fast på væggene i en simpel klemme og med et søm, så vi se al dynamikken mellem ansigterne og stederne.

Troels Laursen



Sophia Kalkau på Kunsten

AnmeldelserPosted by Troels Mon, April 08, 2019 11:20:22

Stoffet, drømme er gjort af

Trykt i NORDJYSKE den 6. april med fem ud af seks stjerner

Sophia Kalkau – Stoffet og ægget

KUNSTEN, museum of moderne art, Aalborg

Indtil den 11. august

Kælderen under Kunsten er en sand forvandlingshule. Knap er Trampedachudstillingen med dens længsler og mørke ude af rummene, før end lyset vælder ind og er forvandlet til en helle, der smukt matcher Aaltos hvide marmorbygning ovenover. Kalkau har skabt et rum for drømme og altings oprindelse i et meget meditativ og sanseligt stof, som det drømme er gjort af. Det er dog ikke kun drømme, det er også det hårde mod det bløde. Det er kroppens aftryk i materien, stoffet som altid er skabt ud af.



Udstillingen titel er ”Ægget og stoffet”, og viser et udvalg af Kalkaus væsentligste værker fra de sidste 20 år og hel nye værker fra i år, der flettes ind i en samtale og sammenhæng, så man suges ind i en drømmeverden, der både bæres af og bærer virkelighed. Det er både meget køligt og fersk og varm og humoristisk. Og først og fremmest sanseligt. Kalkau er en af sin generations betydeligste billedhuggere med mange fine priser bag sig. Og netop sansningen er vigtig i forståelse af hendes værker. Vores erfaringer og interaktionen mellem tanke, krop og verden fører en minimalistisk billeddannelse eller måske snarere en idealistisk utopi, hvor hun skaber en forbindelsen mellem det der er, og det der kunne være, uden at værkerne forbliver neutrale eller umulige af den grund, for omgivelserne, for verden/virkeligheden er hele tiden tænkt med, trods dets til tider u-idealistiske fremtræden.


Skulpturerne eller måske snarere objekterne, og de rumlige konstruktioner og installationer tænker hele tiden omgivelserne og beskueren med, som betydende medaktører i oplevelsen af dem. Foran hendes værker befinder man sig i et poetisk og stram æstetisk rum, midt mellem værket og dets talrige betydningsmuligheder. Man bliver draget med og ind i kunsten. Hendes skulpturer, eller skulle man sige genstande, er oftest hvide og altid formmæssigt perfekte, af traditionelle geometriske figurer, som keglen, kuglen, kuben. De har tilsyneladende ikke nogen funktion, som de ligger i rummet og selvom de fremstår hele og rene så er deres overflade oftest ru eller på anden vis ikke-perfekte. Og det misforhold mellem betragterens viden om materialets tyngde og overfladens tilsyneladende renhed, skaber en stor spænding ved mødet med værket, som sender betragteren helt andre steder hen end ved første øjekast.



De er med deres former meget tilgængelige og så alligevel utilnærmelige. Disse objekter optræder ofte som en slags scenografi eller rekvisit i hendes fotografier, så de geometriske grundformer, indgår sammen med kunstnerens egen krop i en form for underfundige hybrider. Fotografierne undersøger relationen mellem den menneskelige og organiske krop og den abstrakte geometri; mellem menneske og ting. Kalkaus ærinde er en afsøgning af formen, og præsenterer en form for væren, fastholdt i fotografiet midtvejs mellem krop og genstand. Ægget går igen i mange af værkerne, som i det nye værk, ”Blowi an Egg” og er altings oprindelse, det begynder med et æg, og det er samtidigt, i kraft af sin rene form, et guddommeligt udtryk, der også her går ind i det kvindelige, som fødersken. Og det nøgne bryst er ofte gengivet i drejet træ eller løgformede kugler. Kroppen er en skulptur, men også mere end det. En af undertitlerne til ”Entwined”, er ”Ophelia”, der hos Shakespeare druknede i en bæk, grebet af vanvid, da hun troede at Hamlet var gået fra forstanden og hende. Fortællelagene står i kø og den der søger skal finde. Ægget er livets ophav og det stof, som både er hel konkret til stede i værkerne, og som er den materie alt er gjort ud, handler om livet. Og samtidig handler det om at puste æg, som en påsketradition af de mere folkelige og humoristiske. Og fortolkningen bliver mange facetteret. Lige som når låget efter Pandoras æske ligger alene tilbage og kaster sit spejlrefleks op på andre værker, som var det håb, der ifølge den gamle græske myte, var det der blev tilbage, da Pandora, mod advarsler, åbnede æsken og slap alle ulykkerne løs blandt menneskene. Værket handler om både ondskaben og håbet. Hele tiden kredser det om livets opståen og dens nedbrydelse. Og herind i meget smukke æstetiske udtryk, ligger livets store spørgsmål om liv, død, sorg og glæde. En udstilling, der skaber forundring og som bør opleves hel forundringsparat.

Til sidst i udstillingen vises to film, en på en halvtime, som er lavet i et samarbejde på DRK, og som vil blive vist der senere i efteråret, men vent ikke, tag den med, med det samme og gå så tilbage gennem udstillingen en gang til. Du vil ikke fortryde det.

Det er en udstilling, der er virkelig tæt på og dog langt væk. Ligesom, det stof drømme er gjort af.

Troels Laursen

Kultur@Nordjyske.dk

Faktaboks:

Sophia Kalkau (f. 1960) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden starten af 1990’erne udstillet hyppigt i både ind- og udland, heriblandt på Glyptoteket, Overgaden, Kunsthallen Brandts i Odense, Horsens Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum. Sophia Kalkau er gennem årene blevet tildelt mange betydningsfulde hædersbevisninger. Senest i foråret 2018 modtog hun Kunstkritikerprisen for udstillingen Line of Circles, vist på Sorø Kunstmuseum. Udstillingen modtog også en præmiering fra Statens Kunstfonds legatudvalg året forinden. Kalkau har udført udsmykningsopgaver flere steder i landet, heriblandt på Skejby Sygehus, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense og Grøndalskirken. Derudover er hun repræsenteret i en række af landets kunstmuseer og i vigtige kunstsamlinger som for eksempel ARoS, ARKEN og Ny Carlsbergfondets kunstsamling.

Kunsten Contemporary

Udstillingen Sophia Kalkau:Stoffet og ægget er en del af Kunstens udstillingsserie

Kunsten Contemporary, der hylder den eksperimenterende samtidskunst. Her invitereres relevante samtidskunstnere fra ind- og udland til at skabe en udstilling på museet, der forholder sig til stedet og husets unikke arkitektur og/eller tager favntag om væsentlige samfundsrelevante emner og problematikker. Tidligere udstillinger inden for denne serie tæller blandt andet Kaarina Kaikkonen – You remain in me (2018), William Kentridge – The Refusal of Time (2018), Nina Saunders –I Heard a Voice in the Midst of the Four Beasts (2017), Omer Fast – Nutiden fortsat (2017) og Imran Qureshi – Idea of Landscape (2016). Alle disse udstillinger er tidligere blevet anmeldt i NORDJYSKE.



Billedmageren H.C. Andersen

AnmeldelserPosted by Troels Sat, April 06, 2019 09:06:05

Billedmageren H.C. Andersen

Trykt i NORDJYSKE den 28. marts med tre ud af seks stjerner

H. C. Andersen. 40 papirklip

Johan de Mylius

88 sider Pris: 200,-

Lindhardt og Ringhof

Johan De Mylius har tidligere skrevet en lang række af bøger om H.C. Andersen og han har i længere tid arbejdet med eventyrdigterens papirklip og tidligere udgivet bøger om det specielle felt af Andersens finurlige arbejder. Og mange vil sikkert også kende, ”Christines billedbog” fra 1859 og ” Astrids Stampe’s Billedbog” fra 1853, som Andersen lavede til disse piger, og kender derfor til Andersens leg med papiret og nogen hævder ligefrem at det var Andersen der klippede og flettede det første julehjerte til juletræet. Og alligevel er det ikke den kunstart eventyrdigteren er kendt for. Men med denne lille bog, forklarer de Mylius om Andersens papirsysler.



Ofte er de blot blevet set som tidsfordriv, men aldrig som et selvstændigt og vigtigt kunstnerisk udtryk for eventyrdigteren. Men han var billedmager og han tænkte i billeder. Altid. En multikunstner både på skrifte og i sine papirklip, der også er små fortællinger. Han tænkte i billeder, når han skrev, og når han klippede eller tegnede, ofte under middage, hvor han imponerede både børn og voksne med disse tryllerier. Hans papirklip var af forskellig teknisk karakter. Nogle ser meget klodsede ud, men det var bevidst, for det primitive han Andersen blik før nogen anden kunstner herhjemme.



Andre af hans værker er meget elegante og klippet med stor præcision og rig på detaljer. Nogle fører dybt ind i Andersens sind og fantasiverden, andre er opstået i et ledigt øjeblik på rejsen eller til underholdning. Det bliver alt sammen spundet sammen, som tråde, mellem det ubevidste i digterens selv til det ubevidste i os. Bogens udstyr viser fint klippede på forskellige farvede baggrunde, så detaljerne står frem og magien i værkerne ses.


Dog er 40 klip og ditto små introduktioner til dem lige lidt nok, man kunne have ønsket sig mere og måske også mere om papirklip på H.C. Andersens egen tid og om hvorledes hans udmærker sig der. Bogen er derfor mest en lille sød appetitvækker til at man selv, læser videre og ser endnu mere af denne spændende og billedrige del af billedmagerens store geni. At hvert papirklip ledsages af en engelskparalleltekst gør, at den kunne være en oplagt gave til udenlandske venner, som en lille introduktion til denne verdens kendte digter.

Troels Laursen

Mursten om Kirkebys mursten

AnmeldelserPosted by Troels Sat, April 06, 2019 09:02:54

Murstensværk om Per Kirkebys arkitektur

Trykt i NORDJYSKE den 26. marts med fem stjerner ud af seks

Per Kirkeby / arkitektur

Thomas Bo Jensen

312 sider, gennem illustreret

450, - kr

Forlaget Bløndal

Det er svært ikke at skrive det oplagte, så her kommer det: Dette værk er i sandhed et murstensværk. På alle måder og især de bedste. Det handler om mursten og murstensbarnet, Per Kirkeby, der måske mest kendt for sin billedkunst. Men Kirkebys interesse for de firkantede tegl begyndte tidligt, fra han var barn. Han boede lige ved Grundtvigskirken på Bispebjerg, som er en murstenskonstruktion i gule teglsten omringet af mange murstensbyggerier og disse omgivelser, hvor der også fandtes en skrammellegeplads, hvor børnene selv herskede og byggede deres egne hytter og verdener af det der lå rundt om, forstår man i bogen, kom til at betyde meget for hans materialevalg, når hans skulptur blev til og som også var arkitektur og kulminerede i en række bygninger, og her især i Aars by, men over hele landet og i udlandet, ikke mindst i Tyskland, opført i den senere del af hans kunstneriske virke.



Udover barndommen, så var en rejse til Mayaernes land, sammen med blandt andre, forfatteren Ib Michael, der senere skrev en bog om det: ”Rejsen til grønne firben”, og mayakulturens templer og bygninger ses i mange af Kirkebys arkitektur og skulptur. Ikke bare stenen som byggemateriale, men også formerne og mønstrene. Også de grønlandske fjelde fik stor betydning for ham. Stenene og isens smeltevandssprækker og forvitringen af naturen inddrog han i sine værker. De første reelle murstensskulpturer udførte Kirkeby som 27-årig. Og hans skulpturer emmer af historie og en dybere erindring.



Lag på lag-formationen fortæller om en byggeskik, der er bundfældet gennem mange år og om den tradition, vi i Danmark har for at bygge med mursten. Særligt røde mursten. 90 procent af værkerne består af røde tegl. Kirkeby havde det princip, at det skulle være en sten i god kvalitet, og som var lokalt produceret. En byggeskik, der måske igen vinder indpas, ved at være så bæredygtig som den er. Og dertil kommer at bygninger simpelthen bliver mere spændende og flotte at se på, når kunstner, arkitekt og ingeniører arbejder tæt sammen fra begyndelse af et byggeri.



Bogen er blevet til på baggrund af flere års research i Per Kirkebys omfattende arkiver, herunder talrige samtaler imellem forfatteren, der professor i arkitektur og bygningskunst ved Arkitektskolen i Aarhus og Kirkeby. De mange velbevarede tegninger fra Per Kirkebys barndom og ungdom, har gjort det muligt at dokumentere en hidtil ukendt sammenhæng i hans kunstneriske univers.

Bogen giver indgående indblik i Per Kirkebys samlede arkitekturproduktion og viser samtidig, at arkitekturen ikke blot var et appendiks til Per Kirkebys andet kunstneriske virke, men en central del af hans tænkning og arbejde som kunstner. det vises fornemt i letlæst tekst og med flotte fotos af værkerne og ikke mindst de mange skitser.


Dette murstensværk, fortæller om arkitektur, så enhver får et større indblik, ikke bare hvad Per Kirkebys værker er og tankerne bg dem, men også i høj grad, en bog om hvad arkitektur i det hele taget er. En smuk hyldest til en stor kunstner og en fin gave til vi andre.

Troels Laursen

Faktaboks:

Per Kirkeby 1938-2018. Maler, digter, skulptør, filmmager, billedhugger.

I 1964 geolog med speciale i arktisk kvartærgeologi. Fra 1962 til 1965 besøgte han Den Eksperimenterende Kunstskole, også kendt som Eks-skolen, skabt i 1961 af Poul Gernes og Troels Andersen. Fra 1982 medlem af Det Danske Akademi og i 1997 Ridder af Dannebrog.

Thomas Bo Jensen er arkitekt og professor ved Arkitektskolen i Aarhus. Han har tidligere skrevet om P.V. Jensen-Klint og arkitekterne Inger og Johannes Exner.



Next »